En tiggerkone, Store-Bodil, der var så svær som en given so, kom til Hvilsager en dag for at tigge, men i det samme var stodderkongen kommen til byen. Så kommer hun ind til min faders og siger: A véd aldrig, hvad a skal gjøre, for stodderkongen er her i byen, og a er ræd, han vil komme og lede efter mig. Det skal du ikke klage dig for, siger min...
Skjærtorsdag skulde alle hegsekjællinger til Bloksbjærg, og aftenen før gik vi drenge omkring og råbte troldkjællingerne ud. Vi råbte: Tut her ut! tut her at! alle troldkjællinger, ikke tælle forgjæves, de skal ride på kost og på rage og pa gridsel og på stage til Bloksbjærg. Nogle sidder i kollehullet, nogle sidder i bagerovnshullet, her ut skal de...
Når bruden kjørte til kirke, havde hun et battistesklæde, der var syet til det samme, og det var fyldt med høttiskage. Hver kage var skåret i en tre snit, og så sad hun og gav det ud på vejen til fattige folk, der kom strømmende til fra alle kanter og stod langs vejen og sagde: Giv mig høttiskage, giv mig høttiskage! Skjænken blev givet til manden i...
Voldborg-visen. (Findes fuldstændig i J. F. XI. nr. 79.t Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede! lad alting komme os til fred. Vær os alle nådig Gttd med glæde. Lad urter gro til smag på mad, lad ærter gro, kal og salat. Lad hønen gjøre æg pa fad til pandekage og æggemad. Giv frugt pa træer i haverne til soden most i tønderne. Vor'...
I Avning boede en Mand, som kunde mere end godt var, og han var så vidt i den onde Lære, at hvad andre slemme Folk havde forgjort, kunde han gjøre tilbage igjen, men det var somme Tider slemt nok, for han skulde læse tilbage (eller baglænds), hvad Skademanden havde læst frem. Når han blev hentet et eller andet Sted hen, talte han om, at han absolut...
1718 kom Tordenskjold, der var i Besøg hos Hertug Christian August i Jagttiden til Kegenæsgård. Da han tvært imod given Advarsel red over den forfaldne Vindebro, brast denne. Hesten, han red på, druknede, og Tordenskjold, som råbte: »Tag nu Djævel, nu kan du få,« blev hængende ved sin Bøsse. Dette Uheld, som forbitrede Admiralen i den Grad, at Husbonden...
En Soldat, der skulde stå Skildvagt, var gået ind i Vagtstuen til sine Kammerater, men havde dog hele Tiden et godt Øje med Gaden og var hvert Øjeblik ved Vinduet. Han fik da Øje på Arveprins Ferdinand, der næsten var nået hen til Trappen. I sin Befippelse styrtede han ud, råbende til de andre: Prins Ferdinand, men var i så stor Fart, at han styrtede...
Holbøl Kirke er rimeligvis oprindelig indviet til den hellige Jomfru Maria. I Begyndelsen af det forrige Hundredår fandtes hendes Billede på adskillige Steder i Kirken. I øvrigt skal Kirken også have haft St. Jørgen til Skytspatron. Vist er det, at denne Helgen for en Del År siden endnu såes fremstillet til Hest i Kirken. Stykker af Billedet ligger nok...
da.etk.DSnr_03_0_00326
På Smølvolde var i gammel Tid et smukt Slot. Derpå boede to Tvillingjomfruer, og de havde en Broder, som var Sørøver og idelig drog bort i Søen på Røveri. Den ene Jomfru var i Siden sammengro et med den anden. Så døde den ene, og nu skulde den levende jo gå og bære på den døde, for når hun skulde skilles fra hende, så skulde hun også dø. En Tid efter...
Da Sæby Kirke skulde bygges, boede der en Trold i en Høj lidt derfra, og han blev meget vred over, at der skulde sættes en Kirke på hans Område. Hvad der så blev muret op om Dagen, det rev han ned om Natten, men for at kunne overkomme Arbejdet gik han i Kompagni med en Trold på Ørnebjærg og en på Langemark. Til sidst måtte Håndværkerne gå til den Sæby...
Den for længst afdøde Mette Lisbet i Ankelbo var god til at digte. Hun havde skrevet på Væggen over hendes Bordende følgende Vers med gule Bogstaver på sort Bund: Hvad er vort Hus? et lidet Lån, hvad er vor Liv og Lykke? det står alt udi Herrens Hånd; vil han sit Forsyn rykke, en liden Gnist, et Øjekast kan lægge alt i Grunde, hvad mange År med Nøjsomhed...
Lidt østen for Knudhus i Ulfborg ligger der en Høj, som kaldes Knudhøj, og Huset har Navn efter den. Den Høj har en Gang været ret anselig, men der er gravet meget i den, skjøndt den endnu ikke så nær er gjennemkastet. Der fortælles, at der er gjemt en Skat i den, og nogle Karle vilde en Gang prøve på at finde denne. De tog naturligvis stiltiende fat på...
Når eu hest haver forfangen sig, skal man lade ham på begge bovårerue og strengårerne og strø rugmel derudi. Item: Der findes en åre udi hans højre øre benved tre fingersbredt fra det øverste på øret, samme åre skal mau skjære korsvis over, og gnid deu med salt; så snart som det bloder, bliver det bedre. Aliter: Tag tør hønsemog og malurt og kom på nogle...
For springorm, som nu i disse tider er meget gemen. Gud hjælpe. Om aftenen tilforn, forend man om morgenen noget bæst vil indgive, da skal han, når klokken er tre, tage foderet fra hanuem osf ikke give ham hverken vand eller æde forend cm andendagen, klokken er 12. Og da skal man om morgenen tidlig, forend solen opstår, som skal være en fredag, indgive...
En kone på en 44 år har fortalt mig, at da hendes mand for nogle år siden var syg og træt om sommeren, var der en kone, som gik for at være meget klog, og hun sagde ofte til den anden kone: »Din mand har æ sommersyge, og du skal få noget gjort ved ham.« »Hvad skal han da gjøres ved?« ¦ »Ja, det kan a gjærne sige dig. Du skal give ham tre levende lus...
Eller: Af patientens hår, som kan være på hans ganske liv, af hvert noget lidet, dertil beskjaore neglene af hænder og fødder eller skrab lidet deraf, giv det tilsammen i en linned klud, gak så til en hyld, som står mod solens opgang, og bor et hul deri imod solens opgang ind til marven, stik kluden deri med neglene og håret, gjør en nagle af hagetorn og...
Højlovlig kouning Frederiks råd for den kolde sot. Tag en hovedpaude af en karl, som er hængt eller stejlet, og som kjødet er afrådnet i vejret, hug samme pande af over øjnene, læg så den øverste part på en røst på en sagte ild, som ikke er for hed, og lad den steges og vend den først på den ene side, til der kommer gult af den, vend den siden på den...
At jorstå, om et menneske, som er sygt, kan blive ved livet eller skal dø. Tag et stykke flæsk og gnid den syge dermed under sine fodsåler og giv en hund det at æde. Æder han det, så er det et tegn til, at han skal blive tilpas igjen, vil han det ikke æde, så er det et tegn til døden. Alit. Kvindemælk, som et drengebarn patter, og den syges vand, blande...
Maren Hus gik ned til Skravc (Klasonsborg) efter garn ligesom andre huskoner for at få noget at binde i boser. Det var der mange, der gjorde, fra Give. De fik garn udleveret og forfærdigede strikkede sager der af,og så fik de bindeløn for det. Netop en dag, som hun går hjem ad fra Skrave, da kommer hun ind til vores hjemme. Der var lidt gilde, og...
I Sender-Mølgård i Skalderup, hvor min fader er fra, havde de en 2, 3 øg, der blev syge. Én af dem blev så vag, at den kunde slet ingen ting og hængte i rebe. De søgte dyrlæge, men det hjalp intet. En dag kom min fader ind på et værtshus i Hjørring, hvor hans morbroder også var til stede, og ham sad han så og fortalte om den søllehed. Der sad en gammel...
