En kone havde fået et lille barn, men hun blev så forhekset, at hun på ingen måde vilde tage barnet til sig og lægge det til brystet. De måtte så have bud til den kloge kone på Himmerland, og hun måtte da ned til Fur til den syge. Da hun var kommen, gik hun op i storstuen, kom så ned igjen, tog barnet og gav moderen det, men hun vilde endnu ikke kjendes...
To døde kom op af graven her på Tåning kirkegård og sloges så gevaltig. Man så dem tit gjøre det. Så lejede folkene én til at sidde i et træ og se efter, om han kjendte, hvem det var. Så kommer først den ene rendende hen til træet, og så siger han: "Sidder du der, Tøndehavre". Men han bliver ved at sidde og siger ingen ting. Så render den hen igjen til...
I Hyldkjær, hvor a er født, der gik tre skovridere igjen, og de kom hver aften, før solen gik ned, så mægtige var de. De kom altid om ved en mands lade, hvor der også var staldhus, og der lå en karl i herbergssengen og havde så ondt i hans tænd og lå og skreg i dem. De havde ingen vinduer i sådanne kamre den gang, men der var et hul, de stoppede en tot...
Et sy c/t barn kureres således: Torsdag aften ved solnedgang tager man det linned, det syge barn har på, og går stiltiende med det hen på kirkegården, hvor det graves ned i en ny grav. Her skal det blive liggende til næste torsdag, da det hentes igjen ved solnedgang og gives barnet på akkurat som det er. Denne fremgangsmåde må følges tre gange i træk og...
Tidernes ophold. Tag så meget klokkemalm, skrabet eller filet af en klokke, som hænger i et klokketårn, som en god stor kuivsod, og giv patienten det i en pægl varm vin og lad kende straks derpå enten gå til en håndkværn og deftig arbejde derved, eller hvad andet hun kan tage sig eu god varme ved i en studs, at hun kan blive træt, ti længe vil det ikke...
Om en syg kan nå sin helbred igjen eller ej. Lad patienten æde en spegesild om morgenen fastendes, og lad hende drikke derpå så meget, som hun gider, sank så alt deo vand, hun pisser, efter at hun kan have fordøjet spegesilden, kom dette pis i en ny potte eller gryde og kog derudi et stykke kalvekjød (anden slags kjød end kalvekjød må det ej være); når...
Kolden. Man tager en halv muskat og lige så meget allun, som muskaten vejer, dette pulveriseres og mænges til hobe, det bedste muligt er; siden deles det i tre pulvere, den halve del skal den syge have en time før det rister ham i tre skefuld æddike og tre skefuld hyldevand, den anden halve del af pulveret deles igjen i to lige dele og gives det ene den...
Koldesyge. Tag ni medeorme og brænd dem i en bagerovn til pulver og giv patienten dette pulver ind i brændevin eller øl en time om morgenen før sol står op. Giv ham andendagen syv af samme orm, ligeledes pulveriserede, tredjedagen lige så tidlig pulver ind af fem orm. Dette er et forsøgt og vist råd. Af et gi. håndskrift. Maren Giisel.
Feber. Tag bøgetræ af skoven, men ikke det, som er groet i haver, brænd det på et rent sted, så det bliver fri for al anden aske og jord. Når det er brændt, tag så asken og pulveriser gjennem en fin sigte, at den bliver så fin som en alkohol. Tag deraf store knivsodde, del dem i tre parter, så at der kommer tre knivsodde i hver part. Giv den syge en...
Herremanden, der lod Skjødstrup kirke bygge, indgik akkord med trolden i Måhøj (Moshøj) om at bygge den for ham, og til gjengjæld skulde han sige troldens navn eller også give ham hans hjærte. Han vidste nu ej, hvordan han skulde slippe ud af den klemme. Så går han ned i marken og hen imod højen. Da var troldens børn ustyrlige der nede, og bjærgkonen...
På Hornslet kirkeklokke findes et vers på rent og smukt dansk, i hvilket malmet selv indføres således talende: Min mund er vid, min tunge lang, jeg kalder folk til kirkegang, gak ind, hør til, giv agt og lær, Guds ord af hjertet elsk og ær, betænk, hvor iiig tiden går, for døren rede dommen står. Resen VI. 59899.
En gang steg en havfrue op af vandet foran et skib og sagde: «Giv mig et par hoser!» Men der var ingen, der vilde give hende et par. Siden dukkede hun op ved et andet skib og sagde: «Giv mig et par hoser!» Så gav styrmanden hende også et par. En tid efter kom hun igjen til samme styrmand og sang: cOg hør du, mand, som hosen band, det regner i naer, det...
Henne ved Sorø gik en mand og pløjede sin banke. Han blev da så sær forunderlig over, at der fra banken og ned til hans gård var en sti, som han aldrig før havde set; men da fandt han en vante, som var så stor, at fingrene kunde rumme en tønde sæd, og nu havde han opløsning på gåden. Han tog da vanten med sig hjem om aftenen. Men om natten kom en røst...
Mændene her kjorte næsten alle til Ålborg med træ og solgte for at få pengene til udgifterne og til brød, de havde nemlig aldrig korn om sommeren. Men træet stjal de. En gi. mand fra Solbjærg var kommen ned i Yiffertsholm skov med to vogne og vilde have træ. Da han var ved at skove så stærkt som han kunde, så kom ejeren, Kristen Testrup, og hans skytte...
Alle de sager, vi laver her på egnen, regnes efter sæt, når vi skal have vor betaling for det af pottehandlerne, og beregningen er da sådan for det altsammen: Tre af de største fade er to sæt. Lidt mindre fade er tre til et sæt. Vaskeskåler regner vi tre til to sæt. Mindre vaskeskåler er tre til et sæt. Tallerkener regnes tre til et sæt. Af de store...
Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
Et lig, ifort et par prægtige vandstøvler, var inddrevet på stranden. To mænd, der erfarede dette, havde hver for sig bestemt at bjærge støvlerne i aftenskumringen uden at røbe planen for hinanden. Den tyv, der kom forst til stedet, fik med megen besvær støvlerne af den dødes ben og var allerede på hjemvejen, da den anden tyv kom og så, hvad der gik for...
Nytårssang. 1. En sang jeg eder sjunge vil, Gud giv os sin nåde! kom hele verden og hør til. Så sandt det er nytårsaften. 2. Kristus vor Frelser han er fodt, og al verdens sorg er helt forødt. 3. Maria er hans moder kjær, og foruden mand hans fodsel er. 4. Kristus ned på jorden kom, og han kommer igjen for at holde dom. Efter at have sunget disse...
Over en dør i Skarpsalling har jeg set følgende indskrift: O Gud, bevar vel dette sted fra ildens hastig lue, giv dagligt brød med nøjsomhed, lad os din ære skue. 1758. J. L. J. D. S. Over en mands dør i Folie har fra gammel tid stået følgende: Frygt din Gud, hav sandhed kjær, elsk din næste, hvor han er, er han fattig, er han rig kjend dig selv, Gud...
Oldermanden havde bytyren, og derfor havde han en eng, de kaldte tyrengen. Den gav en 1516 læs ho. Så fik de køerne sprungne gratis. Xår tyren blev for gammel, var bymændene fælles om at skaffe en ny. For hvert uringet svin skulde der gives en halv pot brændevin i bøde. Det blev drukket hos oldermanden. I hostens tid skulde enhver på marken holde op at...
