Den gamle jordemoder har givet det råd for en dreng, der ikke vilde ligge tort, at man skulde lade en levende mus løbe sig ihjel i en pande på ilden, og når den så var brændt til en lille skorpe, skulde mau støde den i pulver og bage det ind i en pandekage, som skulde gives drengen. Panden hyllede man jo over med en tallerken. Letbæk mølle.
For sten. Tag en blære af en tyr, blæs den op og lad den tørres, kom vejret af den og læg den så i en ildskovl eller fyrbækken på ilden, at den kan blive så tør, at den kan stødes til pulver. Tag tre eller fire knivsodde af pulveret og giv patienten det ind, når han ikke kan lade sit vand. Vil det ikke hjælpe første gaDg, så giv ham tiere og bland...
Den patte, en kalv kar i munden, når den bliver født, er god for krampe. Er det en tyrkalv, skal en dreng have den, er det en kviekalv, så en pige. Den skal koges i mælk og så gives dem ind. Den sidder på skarnet, og det er for resten sjælden, den sidder i munden. Vinkel.
Blodsot og Durkløb. Kog en potte byggrynsgrød med rindende vand, kom deri et stykke voks, som er ren og uforfalsket, så stor som en valnød eller lidt større efter patientens alder, forlighed og proportion. Giv patienten samme grød at æde middag og aften, ti anden mad må ham ikke gives, ej heller nogen slags drikke eller vædelse eller øl, mens alene...
Fodselen let at gjøre. Kog tre nygjorte hønseæg i en potte med vand. Når de er skrupkogede, da giv kvinden, som er i barnsnød, at drikke af vandet, så skal hun næst Guds hjælp Straks føde. Af et gi. manuskript. Biskop Lavrids Thura, Ribe.
Et barn kan også svinde hen af andre årsager, end fordi det er skjogeset. Det er således meget farligt, ommoderen, medens kun går med barnet, kommer over en grønning, hvor en torv er bleven afskåren, som er visnet på stedet. Dette har nemlig til følge, at barnet visner, når det er blevet så gammelt, som moderen var, da hun gik derover. Der gives dog...
I Sjørslev kirke er der en tavlepung med tilhørende klokke og stok, som bærer følgende indskrift: Værer barmhiertige for Guds skyld. Giver i Jesu nafn, så skal eder gives. Samuel Olufssøn Anno 1706.
Mens jeg var dreng, stod jeg i vor båsedor (o: stalddor), og kunde se et lys stå på et sted, hvor der var mange lergrave, den ene ved siden ai den anden, og gjennem de mange balker, der var, gik der en sti ned til en stor gård tværs over marken. Både karle og piger kunde også se det. De snakkede om allesammen som en given ting, at der skulde ske en...
Den nys bortdøde Frann-skrædder, der troede om sig selv, at han kunde mane rotter bort ved læsning, havde en krøbbels, forstandssvag dreng. Det er velbekjendt, at skrædderen nødte ham til at anråbe troldfolket i Maglehøj, der ligger lige over for Tudse skole, om penge. Det skete med de tre gange gjentagne ord, der fremsagdes i skrædderens overværelse:...
Det var et år, der var knapt med foden, og der gik mange stoddere. De fleste af dem var nede fra Ejsing. Så kommer en af dem til Tørring præstegård og beder om et stykke brød. Pigen sagde nej, lian fik intet. Nej, han vilde ikke gå og bad nok en gang. Hun siger, te han måtte helst gå, for ellers kom provsten, og det var en stor, stærk mand. Ja, han vilde...
Her i sognet findes et kobbersmæltefabrik samt boleværk og nagelsmederi. Det or for nærværende tid forpagtet bort til fabrikurerne selv, som arbejde derpå, og bver bar sit værksted, hvoraf de årlig svare i forpagtning) nemlig kobbersmælteren 90 rdl., bolesmeden 40 rdl., og af nagelsmederiet gives årlig 30 rdl. De derpå fabrikerede varer afsættes i...
Voldborg aften sang de majvisen. O fader udi englekor, Hør det, som vi bede. vi er dine børn på denne jord. Vær os alle nådig Gud med glæde. Til os lad komme med din fred dit riges råd og herlighed. Giv os i dag vort dagligt brød, fri os fra pest og hungersnød. Ej led os i anfægtning så, at jordens vækst må lykke få. O, fri os fra den onde trold, fra...
Strueræl er meget kjendte. Det er en skik på egner, om Struer, når der bages, at tage et fad med nogen dej og lægge en ål deri i en kreds, hvilket da sættes ind i ovnen samtidig med b'/ødet, og denne kage skjæres i stykker som en søsterkage og gives den dag folkene til middagsmad.
Der boede i Brøndum tre gamle søskende, to brødre og en søster. Det var rige folk, men de var så gjerrige, at de knap vilde spise dem mæt, når der var fremmede. En gang havde de en daglejer, og så siger søsteren til den ene broder: Du vil vel ingen tilmad have til din kål? Nej, svarede han, kvitter spiste a tilmad. Og du, siger hun til den...
Om gjæs. Ryske fjerene af dem 14 dage før st. lians dag i nyet, så får de langt flere fjer. Ryske de unge om st. Laurises dag, og dersom du da vil ryske de gamle med, så kanst du. Giv dine gjæs i ormmåned malt og havre blandet med mask. Jyvleaften skalt du give dem byg. de andre aftener skalt du give de gamle sa meget, at de går fra ædet. Læg dine gjæs...
Provst Petersen, siden præst i Gammelby, der kaldtes Århus stifts andet bispedomme, var så vidt jeg véd pastor Jægers provst, men han kunde ikke lide ham og havde lyst til ved given lejlighed at give ham en sten i nakken. Da provsten i sin katekisation i skolen spurgte børnene, om de kunde sige ham, hvor tit der st<>d forløsning i deres lærebog,...
Et par folk i Valsted ved Sebber kjørte en dag til Randers med tørrede og røgede sild. Konen var nu dygtig rap i munden og altid slagfærdig. Det træffer at være marked, og en skomager står der med sine sko og støvler. De følges nu ad forbi den butik og vil hen og se dem om på markedet. Da siger skomageren, der var noget opblæst: Kræsten, kom hen og giv...
En gang skoleknægtene skulde gjore rent i Torstrup kirke, var en dreng så dristig, at han gik op på prækestolen og holdt en præken efter præsten. Han slog i stolen og sagde: Vig ud, du urene ånd, og giv den Helligånd rum! I det samme sprang en væsel ud af den kalot, der var nederst i prækestolen, hvor en fjæl var gået løs, og løb ned i kirken, men...
I Nørre-Lem tæt ved Lemvig lå for mange år tilbage et lille hus, hvor der boede et par folk, der var meget overtroiske. De havde kun ét barn, en lille pige på syv år, og hun var nu så udmærket til at læse, og det var forældrene jo meget glade over; de syntes, hun kunde læse som nogen præst, men en dag blev den lille pige syg og døde, og nogle dage efter...
Niels Dyrbjærg i Vesterskov i Levring kjorte tit til Holstebro og andre kjøbstæder med træ. Han havde en tysk karl, de kaldte Jakob Konradt, han var meget for kommers. Så boede der en husmand ved siden af, der hed Per Degn, det var netop broder til Mikkel Dalsgårds kone, han var også meget for kommers, og han kom tit om til Niels Dyrbjærgs, når manden...
