En kone gik op gjennem Nørreskoven, og som hun gik, så var det, ligesom trætoppene bøjede sig. Da kom hun i tanker om at læse: "Vig bort, du onde ånd, og giv den hellig ånd rum!" og så var det, som hele skoven skulde have vælt, sådan suste og bruste det. ry.
Der fortælles her en mængde strandingshistorier og om varsler for skibe. En gang fandt en mand, som gik ved havet og strændéde, en stor lang støvle. Han tog den for et godt fund og bar den hjem og lagde den fra sig uden at se videre til den. Men som han om natten allerbedst lå i sin seng, stod der en skikkelse ved sengen, som sagde: "Giv mig mit ben."...
Når én er betændt. Man skal skrabe noget af en ovnrage og give den syge i lidt lunkent øl. Det kan også gives en barselkvinde ind uden faie. Af et gi. håndskr. Madam Mollerup.
Modsot. Tag den skindeller hud, som sidder ikroenpå høns, og dyp den tre gange i vin, hæng den så op attørres, og det tre gange således i vin dyppet og hver gang tørret, så pulveriseret Og given patienten ind. Af et gi. håndskr. Fru Sophie Krabbe.
En mand var ved havet ud for Husby for at strænde. Så fandt har sådan en god støvle og tyk te, at den var nok værd at tage med. Men da kan kom kjem og var kommen iseng, tykte han, der var én, der råbte ved viuduet: Giv mig mit ben og min støvle I« og det råbte den tre gange. Om morgenen skulde han have seet til støvlen, og da sad der et ben i den Han...
Et sted i Vestjylland var der en gang nogle folk, som slog græs i engen ved en å, da hørte de fra vandet en rost, som sagde: «Tiden er kommen, men manden er ikke kommen!» Lidt efter kom en mand løbende, alt hvad han kunde, og vilde vade over åen, men folkene standsede ham, greb i ham og sagde, at det måtte han ikke, for så druknede han. «Giv mig da noget...
Der var syv karle fra Friscnborg-ogaou, der skulde til sessionen i Horsens. Så havde en af karlenes husbond lånt dem en befordring, så de kunde kjore derud. Da de kom til porten, sagde betjenten: Har I nogle toldbare varer? ->Ja, svarte de, vi har syv ferske tunger, skal der gives told af dem? Ja, vist skal I det, lad mig se dem! Så vendte...
Majfesten blev forhen højtideligholdt med ringridning omkring majbogen. Så blev der sunget følgende: Goddag, goddag, du ærlig mand, Maj er velkommen. og giv et par skilling eller to. Glæder os Gud og så den søde sommer. J. H. Jensen-Malle, Astrup. Til 3. Ride sommer i by m. m.
På et sølvbæger, der har været brugt ved dobbelgilde, og som nu tilhører realskolebestyrer H. P. Neisig i VesterBrdnderslev, står folgende vers: Enhver hav ynch med mig, Og giv en liden gave Til hjælp og trøst for mig, For det, Gud nedlagt haver I ask ved grume brand, Gud fri enhver i sin stand.
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Når en ko ej bliver med kalv. Mærker man i tide, at hun vægrer sig for tyren, gives hende et lod hampefro, et kvintin safran og lidt krusemynte, kogt på en potte vand, afsiet og afkjølet. Eller et lod børfro på en pægl krusemyntevand, som frasies og blandes i en halv pot nymalket mælk, da hun derefter gjærne plejer at lobe. M. Grøntoft.
Om kvæg er stukken af en orm, (dier der er kommen edder i dem. Teragelse og hønsemøg, lad en liden drengpisse derpå, giv det så ind.
Når man indtager en hest af græsset, Ua skal man intet vand give hannem forend på andendagen imod aften, og give hannem rughakkelse at æde og to krubben ren og bestryge den med det, som går fra kvinden hver måned, når de har deres tid, og giv hannem af de rode rønnebær mider foderet, er godt. Borge Pedersen.
Om høns at lægge. Læg dennem forst i neden, ellers kommer ikke kyllinger frem. Læg dennem ikke i midsommers næde. At bogen ikke skal tage kyllingerne. Loft kyllingerne ud forst om formiddagen, før sol står op, så tager bogen ikke dine høns. At høns kan gjore æg den ganske vinter. Nesselspitzen, når de står med deres fro, og tør dennem og giv høns dennem...
St. Mortens aften (10. nov.) gives fa^et forste gang om høsten granbær (granris) at æde, ti de siger, at da er der kommet en saft i grenen, klar som vin og meget sod smagende, hvoraf fæet om vinteren trives vel, og det giver det styrke.
At vide. om en ko er med en studekalv eller kviekalv. Så giv agt på, uår tyren stiger fra koen, falder han af på den højre side, så får koen en tyrkalv, men falder han af på den venstre side, da bekommer hun en kviekalv.
Om en hest ikke vil blive tyk. Da tag en levendes ål og kom i hannem. og lad hannem gå tre gange igjennem hannem, og brænd en sort kat til pulver og giv hannem samme pulver ind iblandt foderet. Probatum. Borge Pedersen.
Dersom man såer børfro på den dag, som den forste sne er falden, på den ager, som man vil så udi, da vokser den lang og bliver hvid og god. Giv derfor flittig agt på den dag, den forste sne falder på den mark, som den ager ligger, som du vil så borfro udi, og glem den ikke til den tid, du vil sa børfro. Så da i Herrens navn, skal du befinde i sin tid...
Giv flittig agt og mærk den dag om året, den forste sne falder på den ager i din mark. som du vil så, ti hvad du såer pa den dag og med det vejr, som var om julenat, da skal den ager intet ukrud eller urter bære, mens idel rent korn.
En gammel kone i Sokbæk lå så forfærdelig et leje et år, og så tog de til Maren Hånning. Iblandt de råd hun gav ud, var også, at konen skulde have en hvid hundelort. Vi fik så bud til Viborg apothek efter den. Drengen, der gik bud, han stod og grinnede ad dether. Så siger provisoren: Hvad grinner du ad, dreng? Ja, han kunde snart ikke sige det. Så...
