Ved et rejsegilde i 1877 på Astrupgård ved Jyderup blev gildet ikke holdt ved selve den nys opførte bygning, men i Jyderup. Men for dog at have noget at holde gilde over, påtog en rask murersvend sig at være præst og vie et par, hvis bryllup så kunde fejres. Et par karle stak et par blomster i håret og trådte frem for præsten, der da tilspurgte som...
Kolente er en slags eftermiddagsbesøg af folk i gildeslaget. N. Lindberg.
Der kan blive syv slags øl af én portion malt. 1. Øol. 2. Godt oøl. 3. Gildes-øøl. 4. Spindekonna-øøl. 5. Dagligt oøl. 6. Pjerri. 7. Verri. Bornholm. Chr. Weiss.
Befæelser: gilder; øwerslawklud: kastesjal; foormak: overskjorte; en lannd: et klædningsstykke for småpiger, skjørt og liv i et: salåpdug: et slags sjal; mier te irrelehed: noget, der er pænere end til daglig, men heller ikke helt fint; busserondt: lang uldentrøje. Anders Nissen Degn, Skjærbæk.
da.etk.JAT_06_0_01015
Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
Når de gamle kom sammen til gilder og sammenkomster, var der ikke noget ved det, hvis de ikko kunde komme til at slås. Så var der to mænd her i byen, den ene hed Lavst Sørensen, den anden Per Eskildsen. Mens de var unge mænd, sloges de altid ved sammenkomsterne, men da de nu blev gamle, sad de en gang og snakkede sådan i skikkelighed. Da sagde Per til...
På Højbjærg vesten for Kjelst er der en grav som et kryds, og der har æ hørrer holdt pintsegilde. De gik omkring og samlede mælk til gildet. Én, de kaldte BlindeKristian, spillede for dem, og de dandsede så rundt om det kors. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Her i Borup havde de forhen kun en tre køer i hver gård, og når de skulde til gilder, måtte de kjobe det smør, de skulde bruge til send. Skatterne fik de ind ved husflid af limer og puder, som de solgte i Horsens. Risene hentede de henne ved Alling lige under Himmelbjærg-Kold. og sådan slistrede de ved med det. Dørup.
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
A havde en Svigerinde i Ildved, der hed Ane Nielsen, hun gav sig meget af med at klæde Lig og koge Gilder. Hun vidste altid, når hun skulde hen at klæde Lig, for det kunde hun høre på hendes Sags. Maren Jensen Kjær, Ølholm.
da.etk.DSnr_02_H_00283
Pastor Iløjland drak med beboerne og kunde stå i gangdøren. når der kom nogen, og s}Tnge: Mit fulde glas og sangens raske toner. Han mødte til gilder i præstekjole, smed den så og sagde: Der ligger præsten, og ber er manden, idet han slog sig på armene. Kristen Jensen, Hemmet,
Der var en degn i Veerst, der hed Hansen de kaldte ham ellers Bows-Hans. Han var så gjerrig, at når han blev budt med til gilder, sultede han to dage før og to dage efter, eller så længe han kunde holde det ud. Men så ved gildet var han nær ved at foræde sig. Under ofringen skrabte han til sig, snart forend pengene blev lagt. Da præsten bebrejdede ham...
I Vistoft har de ved gilder brugt træbrikker at spise på, og de opbevaredes hos oldermanden. Han kom så med dem, når de skulde bruges. Han havde også skeer at forsyne gjæsterne med. Når de til den ene ret mad, f. eks ål. havde brugt træbiikken, så vendte de den om til næste ret, f. eks. kjod. Hver gjæst tog sin egen kniv med. Der er endnu nogle af disse...
Somme elsker sommeren for fuglenes sang, men jeg vil elske vinteren, for da er natten lang, somme elsker pigerne, for de er rod' som en ros', men jeg vil elske konerne, for de gi'r mig gnu i min pos'. Bramming efterskole. Til 4. Forskjellige gilder.
da.etk.JAT_04_0_00326
Pintsedags regn får mangen fattigmands barn til at græde. Nik. Chr. Tillæg til 4. Forskjellige gilder.
Til gilder blev gjæsterne først opvartet med et stykke tør kage, det var ikke bestemt til at spise, men til at putte i lommen. På vejen til kirken smed de det ud på jorden, hvor der stod børn, og det var meget kjærkomment for dem. Når der kom fremmede, beværtedes der med smørrebrod og varmt øl eller mælk, hvori der kom en klat smør. Kristen Mikkelscu,...
De fik surost på fade til gilder. Disse stod hen ad bordene, og man spiste surosten med godt øl til. De fik det om natten, når de skulde hjem, tillige med brød og flæskeskinker, der var pænt smykkede med grønt og blomster af papir. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Den gamle Smed-Såren, der boede i et hus lige overfor mit hjem i Linde, var så oplyst i bibelen, at man kunde spørge ham om hvilket bibelsted, man vilde, så kunde han det også. Han var fra Jennum, og der havde de den gang for skik, mændene, når de samledes, at de sad og spurgte hinanden til i bibelen. Det var deres tidsfordriv både til gilder og andre...
I hver kirkeby på Mols er en gildespold. Når der er bryllup, samles alle, både gamle og unge, på gildespolden som nysgjerrige for at se brud og brudgom. I Agrie er gildespolden henne ved smedjen. Lærer Lund, Agrie.
Slågilde går på omgang mellem gårdmændene i Aspe rap. Det skal holdes, før man begynder at slå græs. men man har dog frihed til at gjøre det, efter at der er begyndt. Til dette gilde kommer konerne ikke med, men kun mænd, karle og piger. Man morer sig også med dans ved gildet. L. Fiederiksen.
