Voldborg Aften skal alle Hegsene rejse til Troms Kirke for der at samles. Der var en Karl, som tjente hos en Kone, der var en Hegs. Nu havde han nok hørt om et sådant Hegseridt og vilde derfor passe på hende den Aften for at se, om det også virkelig var sandt, at hun skulde gjøre den Tur. Og ganske rigtig, hun listede sig ud i Stalden og smurte en af...
Der var en Præst og en Mand, der var blevne uenige om et eller andet. Til sidst blev Manden ivrig og påstod, at dersom det ikke var sandt, hvad han sagde, måtte Djævelen flå ham levende, og en Skrædder, som tilfældigvis var til Stede, skulde være Vidne til det. Men det var nu ikke sandt, hvad han sagde, og så skulde altså Fanden have ham. Men for at...
I Vium var der hos en Høker stadig Samling af Folk til Svir og Kortspil, men så kom der Spøgeri i Huset, så de kunde ikke være der, og det måtte da høre op. Søren Povlsen, Brandstrup. Vium S., Lysgård H.
Der arbejdede en Snedker i en af de største Gårde i Søby, Albøge Sogn, og så skulde han ligge i en Rullestue om Natten. Men så blev han vækket midt om Natten ved et voldsomt Spektakel, og han hørte Rullen gå. Han blev da meget angest og turde ikke en Gang se op. Endelig kastede han dog Øjet derhen, hvor Rullen stod, og da så han en hvid Skikkelse sidde...
Dahl var den første Ejer af Skavngård, vi kan huske. Efter ham kom Klindt. Så kom Boye på Øster-Teglgård, men han boede der aldrig. Han solgte Gården til Spendrup, der havde en Mølle ved Kjøbenhavn. Han var der i nogle År. Efter ham kom Prokurator Bjerring, der stod i Spidsen for et Aktieselskab. En Søster til ham, Frøken Bjerring, var der i mange År og...
Fra Skavngårds Led til Vindum Kirke skulde være en Mil, og der kunde de gå hele Vejen i Solskinsvejr, uden at Solen kunde skinne på dem. Min Bedstemoder har fortalt det, men det var jo ikke i hendes Tid. Søren Peter Hedegård, Brandstrup, 1910. Vindum S., Middelsom H.
Æ Overdam her lige norden for vor Gård har været Fiskedam til den gamle Præstegård i Brandstrup. Manden, der er her nu, har pløjet Sten op på den gamle Præstegårds Plads. Havmose er lige østen for Gården, og lidt længere nede er Engesmose. Syd for den er Langmose. Ejendommen her var skjænket til Præstegården fra VindumOvergård. Den Gang havde de Ager om...
Efter Sagnet skal Præstegården i Brandstrup have ligget lige nord for Niels Duelunds Gård. Det er god Jord, og der er endnu Tegn til, at der kan have været Bygninger og Møddingplads, for der er sådan nogle Ujævninger der; men det er jo næsten plovet efter nu. Der skal også have ligget et Par Gårde lidt til Nordøst for Mads Eriksens Gård, og der er nogle...
Vindum Skov gik forhen helt hen til Mogens Tisteds Gård i Stenhusene. Det var en meget stor Gård, og den har tidligere hørt under Vindum Overgård. Derfor er den også tiendefri. Nu er der jo kommet flere Parceller fra den. Niels Mortensen, Brandstrup. Vindum S., Middelsom H.
Der har oprindelig været to Gårde i Skavn, og de blev samlede sammen, da en Ejer af Gården blev gift med en adelig Dame fra Randrup. Så blev Præstegården og Brandstrup By lagt dertil som Bøndergods, og de gjorde Hove dertil. Der har været store Folk på Skavn i sin Tid. Således en Kapitain Poulsen.
da.etk.DSnr_03_0_00997
»Månen skinner blanken, og den døde Mand rider ranken, æ du et ræd, lille Maren.« »Nej, hværken ær a ræd, hæller it hår a wan ræd, hwi skuld a så væ ræd få dæ.« Dette siges tre Gange. Så rider han med hende hen til hans Moders. »A tykkes, jær Tænd blywer så lånng, lille Mower.« »Ja, de skal a sæjj dæ, lille Malle, de kommer å, a vel sluug dæ.« Og så...
I Brandstrup fortælles, at man undertiden hører Howns Jæger komme farende gjennem Luften. Han har mange Hunde med sig af alle Slags både Grævlinghunde og Spidser og Puddeler o. s. v. De gjøer i Munden på hinanden, så man kan høre alle mulige Hundelyd.
Kolente er en slags eftermiddagsbesøg af folk i gildeslaget. N. Lindberg.
Der kan blive syv slags øl af én portion malt. 1. Øol. 2. Godt oøl. 3. Gildes-øøl. 4. Spindekonna-øøl. 5. Dagligt oøl. 6. Pjerri. 7. Verri. Bornholm. Chr. Weiss.
Befæelser: gilder; øwerslawklud: kastesjal; foormak: overskjorte; en lannd: et klædningsstykke for småpiger, skjørt og liv i et: salåpdug: et slags sjal; mier te irrelehed: noget, der er pænere end til daglig, men heller ikke helt fint; busserondt: lang uldentrøje. Anders Nissen Degn, Skjærbæk.
da.etk.JAT_06_0_01015
Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
Når de gamle kom sammen til gilder og sammenkomster, var der ikke noget ved det, hvis de ikko kunde komme til at slås. Så var der to mænd her i byen, den ene hed Lavst Sørensen, den anden Per Eskildsen. Mens de var unge mænd, sloges de altid ved sammenkomsterne, men da de nu blev gamle, sad de en gang og snakkede sådan i skikkelighed. Da sagde Per til...
På Højbjærg vesten for Kjelst er der en grav som et kryds, og der har æ hørrer holdt pintsegilde. De gik omkring og samlede mælk til gildet. Én, de kaldte BlindeKristian, spillede for dem, og de dandsede så rundt om det kors. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Her i Borup havde de forhen kun en tre køer i hver gård, og når de skulde til gilder, måtte de kjobe det smør, de skulde bruge til send. Skatterne fik de ind ved husflid af limer og puder, som de solgte i Horsens. Risene hentede de henne ved Alling lige under Himmelbjærg-Kold. og sådan slistrede de ved med det. Dørup.
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
