Voldborg aften, mens blusset brændte, blev der løftet tre gadebasser. Der blev stukket en stiv stang ind imellem vedkommendes ben, og så blev han løftet op af to andre karle. De skulde vel have stangen op på skuldrene, men det kneb jo, når han var tung og kraftig, og så var det også nok, at han blev hævet fra jorden. Efter at blusset var brændt ud, gav...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
For en hundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærktbygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
Sorrn Madsen (eller som han i daglig Tale kaldtes Søren Smed) i Tistrup var god til at spille og kunde lave mange Skjælmsstykker, men han var også fordrukken. Ved Gilder klædte han sig ud som en Si ork. Han havde et Lagen over sig og holdt en rød Kjæp i Munden, der stak op i Vejret, og så havde han en Pose med Småsten inde imellem Benene under Lagenet....
For en bundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærkt bygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
Fischer på Allinggård var bekjendt som Fruentimmerhader, og man har sagt, at han kun havde Mandfolk i sin Tjeneste på Gården, men det passer nu ikke. En gammel Kone, der i hans Tid havde været med til Hove på Gården, har fortalt, at når de kom hjem fra Marken i Høstens Tid om Aftenen, så mødte han dem på en vældig høj Bakke sønden for Gården og stod der...
Eu arbejdsmand, som boede i Stavreby, Præstø amt, gik en Skjærtorsdag aften fra Jungshovedgård, hvor han hverdag gik på tærskerarbejde, og hjem ad. Da han næsten havde nået sit hjem, blev der hængt en lille kjedel på hans hals, der blev givet ham en rævehale i hver hånd, og der blev sagt til ham, at han skulde tromme til et gilde. Han så ingen, men hørte...
Der fortaltes mange historier om en smed på Lønborggàrrd, som hed Sander, i begyndelsen af århundredet. Han var en lille mand, men næsten lige så tyk,som han var lang, og umådelig stærk. Eu gang skulde har. fylde mog, men forvalteren skjældte ham ud. fordi han lagde for lidt på. Den næste gang havde han lagt så meget på, at hestene ikke kunde trække det...
I Stejlhøje i Durup har der været nisser, så længe noget menneske kan huske, og naturligvis i alle de andre høje med undtagen i Skjoldhøj. Min moder fortalte ofte en historie om dem. En mand drev og pløjede tæt op til deres dør, just en dag de bagede, for de stakler kan heller ikke undvære føde. Under dette arbejde var deres ildskovl gået i stykker og...
I tredserne var der en præst ovre på Mors, der hed Hansen, han var broder til kammerråd Hansen i Tisted. Han var umådelig afholdt af sin menighed og var altid med til bondornes gilder. En gang var han til bryllup i en bondegård, og som han nu efter måltidet sidder og holder passiar med de gamle bonder ved en pibe tobak, da er der én af dem, der siger, at...
En gammel degn i Flynder, der hed Josalseu, kom til præsten og fik salmenumrene opgivet til næste søndag. De skulde have: Aleneste Gud til indgangssalme, og den vilde præsten nu altid have. Så sagde Josaisen: Å, hr. pastor, det er da en træls hund at blive ved at trækkes med, kan vi ikke få en anden. Den gamle Jonaise,-,), levede nu ikke i bedste...
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
En månedstid før jul holdt do unge et gilde, og den aften sagde de, at de gik til musik. De havde udvalgt sig en øltapper og en brændevir.sskjænker, der så gik ned i kjælderen og tappede, hvad de drak. For hver potte, de tappede, skrev de en kridtstreg på tønden, og næste morgen gik de så ned og talte stregerne op. De havde potter med to ører at tappe i....
Præsten i Munkebjærgby, Lund, fortælles der meget om. Der skulde være ornegilde hos en gårdmand i byen, og præstens karl var lidt kjæreste med pigen der og vilde altså gjærne med. Men der kunde ikke komme andre med end dem, der var i ornelaget, og præsten var ikke i det. Så spekulerede karlen på, hvordan han skulde bære sig ad. Han knappede da lidt af på...
Lærer Krebs i Skivum kjendte godt spillemanden, og så sagde han til ham ved et bryllup: Du skal ofre godt, jeg skal nok holde dig skadesløs". Det var ikke altid, spillemanden gik til offers, men somme tider gjorde han det. Ja, han havde ikke godt råd. Jo, når du nu ofrer en daler, så ofrer jeg dig det samme på tintallerkenen, og så må...
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
Vrøvleremserne har spillet en stor rolle på mange egne i gamle dage. Navnlig blev de brugte ved ungdommens jule- og fastelavnsgilder. For godt en menneskealder siden var det skik i Sydvest-Sjælland, at en af de unge karle var præst ved julegilderne, og en anden var degn. Præsten havde en krave af halm, og hans salmebog var en græstorv. Der blev ringet...
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke...
Fastelavnsgildet varede i tre dage. Første dag mødte hver om formiddagen i sit gadelams hjem og spiste der. Så skulde de hen at ride. Enten red de ring eller slog katten af tønden. Den, der tog ringen, fik en gul ring bunden på brystet, og han var fri for at betale til gildet. Vi gav 6 skilling til spillemand og 6 til brændevin i min tid, men forhen...
Igang og afgang er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
