Vrøvleremserne har spillet en stor rolle på mange egne i gamle dage. Navnlig blev de brugte ved ungdommens jule- og fastelavnsgilder. For godt en menneskealder siden var det skik i Sydvest-Sjælland, at en af de unge karle var præst ved julegilderne, og en anden var degn. Præsten havde en krave af halm, og hans salmebog var en græstorv. Der blev ringet...
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke...
Fastelavnsgildet varede i tre dage. Første dag mødte hver om formiddagen i sit gadelams hjem og spiste der. Så skulde de hen at ride. Enten red de ring eller slog katten af tønden. Den, der tog ringen, fik en gul ring bunden på brystet, og han var fri for at betale til gildet. Vi gav 6 skilling til spillemand og 6 til brændevin i min tid, men forhen...
Igang og afgang er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
Sommergilde holdtes på ét sted hele sommeren. De dandsede nede i en lo og gik hjem at spise. Hver karl bragte en fjerding øl med hen til gildesgården, og gildet vedblev hver søndag, så længe der var øl, lige fra søndag før pintsedag til host. Hvis øllet endda ikke var drukket, begyndte de strags igjen efter host. Alt dette øl fik karlene der, hvor de...
Hver Valdborg aften samledes de unge i byen og bestemte, hvem de skulde have til gadelam. Når det var nu afgjort, gik de fra gård til gård og til husene med hele byen igjennem og sang Voldborgs aftenvise, der meddeles længere nede. I den mellemtid skulde hver karl have fanget sit gadelam og givet hende et kys, og hvis han kunde ikke det, skulde han give...
Ved den første legestue efter jul blev gadebassen udnævnt. Den gamle gadebasse og de gamle gadebassedrenge fik fat i ham, om han end havde forstukket sig, og loftede ham op over alle de andre, og fik sà en rød lue sat på ham, så enhver kunde se og vide, at han nu var gadebasse det næste år, for det var manden med den røde lue. Drengene blev ikke løftede...
Pastor Schlegel var noget udannet og lidt til Nar for de andre Præster, men vidste alt muligt. Ved Gilder fik de Grød og Fisk i den Tid, og så vilde han gjærne sidde og dyppe noget dybt, for han vilde gjærne have lidt lækkert. »Jeg dypper efter det salte, jeg dypper efter det salte,« sagde han, og så tog han jo næsten hele Smørhullet. Den Gang var Saltet...
Pastor Momme i Gammelby havde man dyb Respekt for, skjøndt hans Liv ikke indbød dertil, ti han spillede og svirede de fleste Søgnedage hen og kom ofte om Morgenen fra et sådant Gilde lige til Kirken. Men man sagde, at han prædikede ganske udmærket, og hans Mage fandtes ikke viden om. Han var i alt Fald en højt begavet Mand og havde fået Embedet, et af de...
Lige efter Treårs-Krigen, da Soldaterne var komne hjem, blev der holdt store Gilder med Spil og Drik og Mad rundt om i Byerne. Et Sted i Rønninge Sogn blev der da også afholdt Gilde. Ud på Natten blev Folk svirende og øre i Hovedet, og så var der en Karl imellem dem, der var en ryggesløs og ugudelig Krop, og da det stod allerhøjest, spottede han med...
På en Høj ved Vejstrup gik en Mand og pløjede. Med et stødte han på en Sten, og en lille Troldmand kom op og sagde: »Jeg véd meget godt, at din Kone snart skal gjøre Barsel, og så vil jeg bede dig, om jeg må stå Fadder og komme med til Barselgildet. Du kan sende din Dreng at hente Faddergaven, og han behøver bare at banke på Stenen, så skal jeg nok...
Det var også en klog mand, der fik Randrups bøger, han hed Per Jakobsen og boede i Stisirup. Så havde han eu nabo, der var meget uhegnsk, hans søn har gården endnu, så det er ikke længere siden. jMu havde han et par stude, som var slemme til at gå i Per Jakobsens korn, og så kommer han der op og ser, hvordan de har gjort sådan en sand i kornet. Så...
En her i nærheden boende pålidelig mand har fortalt mig følgende: Medens jeg som ungt menneske opholdt mig hjemme hos min fader, havde vi en tjenestekarl, som var synsk. Tit, når jeg om aftenen eller om natten var i følge med ham, kunde det ske, at han pludselig trak mig til side ud imod vejkanten, og når jeg da spurgte om, hvorfor han gjorde det, så...
Lars Jensen, der boede i Stubbervp, tjente i sin ungdom i Mosegården i Dalby, og på dens mark er tvende småskove, af hvilke den ene for en del består af sumpet ellekrat. Det var i forsommeren, og de havde haft slågilde. Lars Jensen var en vild krabat til at dandse, og det var næsten dag, ior gildet var forbi. Så siger han til lille-drengen: «Du må gjærne...
Der var en mand, der pløjede med fire skårne heste på hans mark hver dag. Så var der en høj, og hver gang, han kom der, så siger manden til drengen, der kjorte for ham: "Gjen på æ gildinger, dreng!" Så kommer bjærgmanden ud, da han hører det nogle gange, og siger: "Er det de stærkeste, gildingerne ?" - "Ja," siger han manden. "Vil du så ikke gilde mig?"...
I de to høje, der er ved Amstrup huse, var der to hjærgmænd. En dag, da en mand fra Amstrup, var ude at plove, kom der en bjærgmamd til ham og klagede sig over, at hans nabo vilde al tid være over ham. "Han har en skjæppe penge flere, end a har, og derfor vil han al tid være villere end mig, når vi kommer sammen i gilder. Vil du ikke hjælpe mig at få den...
Der var nogle dværge, der boede under Mads Ejlersens arnested i Grynderup og inde i deres ovn. Så var dværgen bleven kjæreste med mandens kone, og nu pinte han manden og klemte ham i sengen, så han blev syg, ja, meget syg til sidst. Manden havde en broder i Svingelbjærg, og ham kom der bud til fra broderen, at han måtte endelig komme og snakke med ham,...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
Pastor Bang i Losning var meget dygtig både som præst, doktor, jurist og landmand. Så i høstens tid mærkede han, at der blev stjålet af hans neg på marken, og en aften lagde han sig da ved avnen for at tage tyven på fersk gjerning. En tid efter kom en gårdmand i nabolaget (Niels Jepsen) og bandt et forsvarligt knippe sammen, som han så fik på nakken. Nu...
På Bogø holder sig endnu lidt af den gamle fastelavnslystighed. Mandag formiddag kl. 910 samles de unge karle ved gården, hvor de skulde have gildet, til hest i hvide skjorter og med bånd om hatten, og de rider da op igjennem byen med to hornblæsere foran. Nede midt i byen er tønden hængt op mellem to træer og midt over vejen. De slår da med knipler...
