Pastor Møller i Nykirke var sådan en morsom mand. En gang var han henne at handle med stude, og så glemte han, at det var søndag. Han var jo med til gilderne, og så dandsede han nok så frit. Der var en gammel mand, der hed Movst, han var også ret en pudsig én og fuld af spilopper. Til en begravelse vilde han kjøre for præsten der hjemme i gildegården, og...
Når der skulde bydes til bryllup, sendtes 2 småpiger fra naboerne, særligt udpyntede i klædedragt, ud til dem, der skulde bydes, sædvanlig en større og en mindre. Når de havde hilst, stillede de sig inden for doren, og den store begyndte: Goda! Jeg skulde hilse fra Owe Jan og Møje Malene, om I værsgo vilde komme til gildes, jær far te skaffer, å jær...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
Tor en 40 år siden blev st. Povls dag betragtet som en helligdag på Samsø. Der blev ikke arbejdet, og om aftenen havde de unge dands, hvor pigerne måtte beværte karlene. Samme dag forsamledes bymændene et sted for at bestemme byens vedtægter for det kommende år. Her blev der gjærno drukket dygtigt, og gildet endte ofte med slagsmål, hvortil Samsingerne...
Vi havde gadelamsgilde om pintsen. Hver pige skulde give en halv fjerdingkar malt til det, og så trækkede pigerne lod om, hvem af dem der skulde brygge Øllet. De to, loddet traf på, skulde så brygge i den gård, hvor gildet skulde stå. Kilers blev de ikke beværtet med noget, for hver havde skårne meldmader med hjemme fra. Hver karl havde sit lam, og de...
I Edslev, Koldt sogn, holdtes gadelamsgilde. De unge mødtes på gaden på Voldborg aften, og der blev gadelammene uddelte. Navnene på de unge karle blev skrevne på et stykke papir eller træ. En af karlene blev nu valgt til at uddele gadelammene, og denne stillede sig med ryggen mod de andre, en anden karl havde seddelen med navnene, og han tilspurgte nu...
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 2030 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
Hr. Knud Storm sad ved gilderne i præstekjolen og spillede på hans violin, for det var han god til. Så kunde han sige: Hende, du dandsede med, hun dandsede godt, men du kom pinnede ikke rigtig i trit. Han gik og kom brændevin i ølkrusene, for det var hans lyst at få folk beskjænkede. Så er der en pige, der siger: Hvem mon det er, der går og kommer...
En kandidat Koefoed var bleven forlovet med konsistorialråd Kruses datter i Højelse. Denne var bekjendt for en god prædikant, og da Frederik VI en gang fik lyst til at høre en god præken, sendte han bud efter ham, han skulde komme og præke for ham i slotskirken. Nu gjaldt det om at nytte lejligheden, og han tog da svigersønnen med sig, foregivende, at...
I Sinding ved Silkeborg blev der en gang stjålet en ko. Bymændene, der var meget fortornede over, at der fandtes en tyv i deres midte, blev enige om at sende bud til den berygtede hegsemester Præst-Jens, som samtidig boede i Hvinningdal i Balle sogn. En mand, som hed Anders Vinter fik et lignende bud, da han også var godt inde i den sorte kunst. På en...
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af...
Julegilderne skiftedes hvert andet år. Det var ungdommens gilder. Der var 6 gilder hvert år i julen, og 6 i det øvrige år. Julestuerne holdtes med i det mindste en dags mellemrum, altså f. egs. juledags aften, tredje juledag, femte juledag, nytårsdag, en aften imellem nytår og hellig-tre-konger og hellig-tre-kongers dag. Sommerstuerne var...
I min moders oldemoders ungdom havde man den skik at dandse omkring ligkisten og synge eller fremsige noget, som kaldtes ligvejt, jeg véd ikke, om det var for, at den døde bedre kunde få ro. For fa år tilbage havde man endnu i Vedsted den skik ved kistelæg at drikke det salig ligs skål, hvorved man dygtig klingede med glassene. Derpå tømtes en skål for...
Det var hjemme i Borup præstegård sædvanligt, at pigerne blev gamle i gårde og gifte derfra. Så gjorde min fader deres bryllup. Anden dagen undveg bruden med megen snuhed fra brudestuen, og de unge piger forstak hende da så godt, det var muligt. Den ene gang forte de hende i al hemmelighed ind til nabogårdmandens, hvor fra folkene var med til gildet, og...
Fastelavns mandag rider man. Dagen efter tager karlene atter deres stads og masker pá og gar omkring i byen og tigger, og om aftenen er der gilde. Om onsdagen holder man hvil. Om torsdagen er der >pigegilde, hvori pigerne byder karlene op at dandse. Om fredagen igjen gilde, og sa holdt man hvil om løverdagen. < >m søndagen var der kartegilde....
Ved et rejsegilde i 1877 på Astrupgård ved Jyderup blev gildet ikke holdt ved selve den nys opførte bygning, men i Jyderup. Men for dog at have noget at holde gilde over, påtog en rask murersvend sig at være præst og vie et par, hvis bryllup så kunde fejres. Et par karle stak et par blomster i håret og trådte frem for præsten, der da tilspurgte som...
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog pølsegildet, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og...
Om pintsen skulde der være gilde for smådrenge og tosene med, til de var en 14, 15 år. Det var den højeste alder. De fik hver en hest æ (af) manden til at ride omkap på, og så samledes de her ude på Nattergalsremmen, en stenbanke ude i kjæret, hvor der er et godt sted til samlingsplads. De mødte om formiddagen, og så kom 2 drenge med mjød i én dunk og øl...
Søndag før eller efter St.-Hans dag var der StHans gilde. Her var 2 æresporte med træbrikker på og derpå stod: Til ære for kongen! Til ære for dronningen! Til ære for den, som har stadsen opfunden! Ved siden af den ene port stod en figur som en mand, og i hans ene albuekrog sad ringen, som de skulde stikke til. De 2 porte var på gaden, den ene ved...
De unge gik omkring og tiggede malt til påskegildet, og på den måde kunde de tigge et par tønder malt. En gårdmand gav en halv skjæppe malt, og en husmand et fjerdingkar. Så blev mænd og koner budt med til gildet, fordi de havde givet malt til dem. Det varede et par dage, og da valgtes gadelammene. Det gjaldt jo om, at en villele karl kunde få en villele...
