Hr. Knud Storm sad ved gilderne i præstekjolen og spillede på hans violin, for det var han god til. Så kunde han sige: Hende, du dandsede med, hun dandsede godt, men du kom pinnede ikke rigtig i trit. Han gik og kom brændevin i ølkrusene, for det var hans lyst at få folk beskjænkede. Så er der en pige, der siger: Hvem mon det er, der går og kommer...
En kandidat Koefoed var bleven forlovet med konsistorialråd Kruses datter i Højelse. Denne var bekjendt for en god prædikant, og da Frederik VI en gang fik lyst til at høre en god præken, sendte han bud efter ham, han skulde komme og præke for ham i slotskirken. Nu gjaldt det om at nytte lejligheden, og han tog da svigersønnen med sig, foregivende, at...
I Sinding ved Silkeborg blev der en gang stjålet en ko. Bymændene, der var meget fortornede over, at der fandtes en tyv i deres midte, blev enige om at sende bud til den berygtede hegsemester Præst-Jens, som samtidig boede i Hvinningdal i Balle sogn. En mand, som hed Anders Vinter fik et lignende bud, da han også var godt inde i den sorte kunst. På en...
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af...
De gamle koner drikker en puns til bryllupper og gilder ligesom mandfolkene. De er blevne vante til det fra barnsben. Jeg var kun 19 ar, da jeg var med til et gilde, og der bod de mig en puns. Men det er også et hårdt liv, de har ført, nar de skulde grave orm. De gar i ebbetiden ud til Langlig med en langtlenet greb og giaver ned i sandet stående i vand...
Julegilderne skiftedes hvert andet år. Det var ungdommens gilder. Der var 6 gilder hvert år i julen, og 6 i det øvrige år. Julestuerne holdtes med i det mindste en dags mellemrum, altså f. egs. juledags aften, tredje juledag, femte juledag, nytårsdag, en aften imellem nytår og hellig-tre-konger og hellig-tre-kongers dag. Sommerstuerne var...
I min moders oldemoders ungdom havde man den skik at dandse omkring ligkisten og synge eller fremsige noget, som kaldtes ligvejt, jeg véd ikke, om det var for, at den døde bedre kunde få ro. For fa år tilbage havde man endnu i Vedsted den skik ved kistelæg at drikke det salig ligs skål, hvorved man dygtig klingede med glassene. Derpå tømtes en skål for...
Det var hjemme i Borup præstegård sædvanligt, at pigerne blev gamle i gårde og gifte derfra. Så gjorde min fader deres bryllup. Anden dagen undveg bruden med megen snuhed fra brudestuen, og de unge piger forstak hende da så godt, det var muligt. Den ene gang forte de hende i al hemmelighed ind til nabogårdmandens, hvor fra folkene var med til gildet, og...
Fastelavns mandag rider man. Dagen efter tager karlene atter deres stads og masker pá og gar omkring i byen og tigger, og om aftenen er der gilde. Om onsdagen holder man hvil. Om torsdagen er der >pigegilde, hvori pigerne byder karlene op at dandse. Om fredagen igjen gilde, og sa holdt man hvil om løverdagen. < >m søndagen var der kartegilde....
Ved et rejsegilde i 1877 på Astrupgård ved Jyderup blev gildet ikke holdt ved selve den nys opførte bygning, men i Jyderup. Men for dog at have noget at holde gilde over, påtog en rask murersvend sig at være præst og vie et par, hvis bryllup så kunde fejres. Et par karle stak et par blomster i håret og trådte frem for præsten, der da tilspurgte som...
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog pølsegildet, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og...
Om pintsen skulde der være gilde for smådrenge og tosene med, til de var en 14, 15 år. Det var den højeste alder. De fik hver en hest æ (af) manden til at ride omkap på, og så samledes de her ude på Nattergalsremmen, en stenbanke ude i kjæret, hvor der er et godt sted til samlingsplads. De mødte om formiddagen, og så kom 2 drenge med mjød i én dunk og øl...
Søndag før eller efter St.-Hans dag var der StHans gilde. Her var 2 æresporte med træbrikker på og derpå stod: Til ære for kongen! Til ære for dronningen! Til ære for den, som har stadsen opfunden! Ved siden af den ene port stod en figur som en mand, og i hans ene albuekrog sad ringen, som de skulde stikke til. De 2 porte var på gaden, den ene ved...
De unge gik omkring og tiggede malt til påskegildet, og på den måde kunde de tigge et par tønder malt. En gårdmand gav en halv skjæppe malt, og en husmand et fjerdingkar. Så blev mænd og koner budt med til gildet, fordi de havde givet malt til dem. Det varede et par dage, og da valgtes gadelammene. Det gjaldt jo om, at en villele karl kunde få en villele...
Voldborg aften, mens blusset brændte, blev der løftet tre gadebasser. Der blev stukket en stiv stang ind imellem vedkommendes ben, og så blev han løftet op af to andre karle. De skulde vel have stangen op på skuldrene, men det kneb jo, når han var tung og kraftig, og så var det også nok, at han blev hævet fra jorden. Efter at blusset var brændt ud, gav...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
For en hundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærktbygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
Sorrn Madsen (eller som han i daglig Tale kaldtes Søren Smed) i Tistrup var god til at spille og kunde lave mange Skjælmsstykker, men han var også fordrukken. Ved Gilder klædte han sig ud som en Si ork. Han havde et Lagen over sig og holdt en rød Kjæp i Munden, der stak op i Vejret, og så havde han en Pose med Småsten inde imellem Benene under Lagenet....
For en bundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærkt bygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
Fischer på Allinggård var bekjendt som Fruentimmerhader, og man har sagt, at han kun havde Mandfolk i sin Tjeneste på Gården, men det passer nu ikke. En gammel Kone, der i hans Tid havde været med til Hove på Gården, har fortalt, at når de kom hjem fra Marken i Høstens Tid om Aftenen, så mødte han dem på en vældig høj Bakke sønden for Gården og stod der...
