Ude fra landevejen og til Sæbygård gik der en snæver gyde med høje lindetræer på begge sider. Her var det aldrig rådeligt for folk at færdes ved nattetide. En aften eller nat vilde en af gårdens karle, der spillede ved gilder, skyde gjenvej og gå op gjennem gyden. Men da han var kommen omtrent halvvejen, blev han løftet op og kastet ind over den store...
A har hørt forvarsel for et bryllup i Give, det var nok den gamle kromands. Det var en aftenstund, da vi var komne i vor seng, fader, moder og vi bom, da blev der musik inde i dagligstuen. De spilte både på violin og klarinet, forst et stykke på violinen og så bag efter et på klarinetten. A var vågen og hørte det og min moder og søster. Så siger min...
En aften, som der holdtes begravelse i en stor gård, fulgtes en gammel synsk mand med to unge piger på vejen, der fra kirkegården forte til den gård, hvorfra manden var begravet om middagen. Som de gik allerbedst, greb manden fat :, pigerne og sagde, de skulde holde sig på siden at vejen, ellers faldt de omkuld, ti nu kom der vare. Den ene af dem blev...
Omkring Hostrup siges i gammel tid at have været mange orme, som gjorde stor skade både på kvæget og på kornet udi marken, hvorfor bymændene opsogte en mand, som lovede at ville fly dem af med samme orme, om de vilde love hannem, at der ikke var lindorme der omkring. Og der de nægtede lindorme der at være, optændte han en stor ild på marken, og der komme...
Nordvest for Kjølby i Slet herred under Krastrup gods lå et stort bjærg, de kalder Marbjærg, og der boede jo bjærgfolk. Der lå en gård i nærheden af bjærget, og der var kommen en kone til, som ingen vidste, hvor var fra, og hun var bleven gift med manden. Ingen anden kjendte hendes herkomst, og de troede da, hun var bjærgmandens datter i Marbjærg,...
De var en gang samlede til mændgilde i Fogedgården i Hollandsbjærg. Der sad de og snakkede om bjærgmændene, der havde deres gang fra Madebakken og ind til Boøntoft og holdt der deres gilder og dandsede. Så var der en karl, som væddede med mændene i byen om, at han skulde ride ned og få et sølvbæger ved dem. Men han vilde have en rød hest at ride på, der...
Der var en karl, der kunde ikke sige 1. Min moder var der at sy. Så skulde der være bryllup i nabolaget, og hun spurgte ham da, om han skulde ikke med. "Næjj, a mo it komm dær førend i awten, så skal a dæråp mæ sorrwåst, får a hår it andt å go i end mi karr" (han mente hans træsko). De brugte den gang sur ost på fade til gilder. Den spistes med godt øl...
I dag det mig i tanker randt, at jeg dig kunde binde, jeg binder dig hverken med bånd eller bast, som Samson han var bunden, men med en silketråd så fast, hvorpå jeg knytter knuder ni. og kan du dem opløse, sæ er du bunden fri, men ellers er du fangen i min snare alt som en liden hare. indtil du løser dig med kage, chokolade, hvedebrød og alt, hvad jeg...
I Ning herred har gajelams-gilderne også været almindelige, nu er de nok omtrent ophørte. For en 1015 år siden gik det til på følgende måde. På en vis dag samledes karlene, og ved lodtrækning eller stemmegivning blev én af dem udvalgt til formand. Han uddelte gajelammene for det følgende år. Gajelamsgildet blev holdt ved påsketid. Gajebasse kjendes ikke...
I min ungdom fik vi ved gilder først kjødsuppe med kjødet i. nemlig oksekjød undtagen i slagtetiden, da de havde fårekjød, så fik de fersk fisk, det var mest trind fisk: kuller, torsk, også flynder, men aldrig med kartofler til kullerne fik de om efteråret, og torsken om foråret. Derefter kom hønsesteg gjæslerne leverede nemlig fon, der altid bestod...
Her har de holdt pintsegilde, og der uddeltes ved den af brug ved krigen 184S-50. B. H. Schak. Lavst Jensen, Udtoft. kogte æg. Erik Peder Jensen, Ure kjær. lejlighed pintsekjærester. Det er altså det samme, som anien steds kaldes gadelam. Madmoderen gav pigen en god meldmad med til gildet med det fedeste rullepølse på, og den melámad skulde hun have at...
Voldborg aften blev der spigret en gren fast i majstangen foroven, og de klov derop med den. Men nu hejser de grenen op. Der bliver den siddende til pintsedag. Når der er brændt blus Voldborg aften, går de om til livert sted og synger maj visen, og det varer hele natten, inden de kommer helt rundt. Pintsedags eftermiddag går de så rundt igjen med to...
Der kom to Tater-kvindfolk til Røved og bad om husly for natten. Men der blev den ene syg og fødte et barn, og folkede måtte hente både koner af byen og jordemoder til hende. Hun blev der en måned, efter at hun havde fået barnet og da kom der to mænd med så meget fødevarer og drikkelse og andet, og så gjorde de et stort gilde for byens folk, alle dem der...
da.etk.JAH_05_0_00574
Smeden her fik en ko græsset, og så fik han 1 skp. havresæde og 1 skp. bygsæde. Hver november og hver maj fik han 1 skp. rug og 1 skp. byg og 1 læs torv af hver mand, og af somme fik han mere korn, for det var, eftersom gårdene var store til. Så skulde han gjøre al deres smedning. Men da de begyndte at lægge lundstikker af og bruge motringer for...
Når det blev hen på natten ved bryllup, skulde musikanteren blæse i klarinetten til tegn på, at folkene skulde have en blæsedram, og imens gik der da en tallerken om til musikanterne. Mændene prøvede efter givet tegn på at sætte en lue på brudgommen (og konerne på pigen), men de andre karle vilde forhindre det. Under dette var dandsen jo hørt op. Når...
Husmændene kommer sammen en gang årlig til stokkegilde (den lille stok).:. Der gjøres aftale om, hvor meget en mand skal betale i mulkt, hver gang en ko eller et får slipper løs og kommer på fremmed jord. De har en firkantet stok, omtrent 3 alen lang og et par tommer tyk på hver led. Derpå har hver mand en rubrik med hans navn, og hver søndag gjøres...
I den øverste Gård i Værum var der stort Bryllup. Midt under Gildet kom Røverne fra Værum Skov og bortførte Bruden, og de førte hende med ud i deres Kule i Skoven. Der levede hun sammen med Røverne i mange År og havde det godt, men længtes alligevel meget efter at komme hjem igjen. Så fik hun et Barn ved en af dem, og det var en Dreng. Da han vogsede...
En Præst, der hed Peder Holst, han prækede til Førstpræken i Hvirring og til Middagspræken i Hornborg og Eftermiddagspræken i Tandrup. Derefter red han fra Tandrup Kirke over til Lundum til hans Broder Magister Jens og spillede Trekort fra Langfredag og til Påskemorgen, og så begyndte han at præke i Tandrup og fortsatte i Hornborg og endte i Hvirring. Så...
Der var Bryllup i Gundestrup, og der var en Mand med i Selskabet, som var så forvoven, at han slog et Væddemål med de andre, at han turde gå op midt om Natten og råbe Hurra for Kirkedøren. Han udførte det også, og da kom der to store Hunde og tog i hans Kjole og klemte på ham. Men han var så stærk, te han slæbte Hundene med sig ned til en Sten, der...
Der var et Par Folk der oppe i Bissinge. Konen kunde aldrig ret forstå sig på Manden, for altid, når de var ude, om det var til Gilder eller andetsteds, så skulde han lige godt altid hjem, når Klokken var 11. Så var det nu sådan en Aften, da de havde været ude, at Manden lidt efter 11 kjørte hjem. Men som de nu kom til det Sted, hvor det gamle Tinghus...
