Der var bispevisitats i Snedsted, og det var nu, før der blev seminarium der. Den gamle degn var kjed af at komme med til gildet, men med skulde han. Da de så kommer til bordet, og han ser, de andre tager deres ske, så tager han også sin, men så er han så uheldig at tabe den ned under bordet. De andre grinte lidt indvendig ad ham. Nu vidste han ikke,...
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: Skål, Kristian...
Der var en præst i Gjerild, der hed Hjersing, han vandrede til Grenå i hans træsko med hans smørbotte. Han satte sig i den yderste stue hos kjøbmanden, tog bans meldmad op af lommen og tiggede en dram til. Samme præstes kone spilte til gilder på en fiolin. Hele familien var ikke agtet. 0. Holm, Ørsted.
Der var en gang et hus, som havde sådan et stygt navn. Det kunde manden i huset ikke lide, for de titulerede jo ham efter huset. Han bad derfor alle bymændene sammen og lovede dem en tønde øl, hvis de kunde blive enige om et andet navn; de mente da, at Kronen kunde være et kjønt navn, og det var manden godt tilfreds med. Nå, han gjorde så gildet og gav...
I fastetiden var kvindfolkene i min hjemegn altid klædt i sort, og pá kapperne var da ingen kniplinger, men alting var slet, det kaldtes så slet hovedtøj. I fasten holdtes heller aldrig legestue og grumme nodig gilder, der medførte støj og lystighed. Langfredag mødte alle sørgeklædte i kirken. C. Brøgger, Ravnkilde.
Ligeledes var det brug for ikke så langt tilbage, at når en kone holdt sin kirkegang, da skulde hun have så mange med, at det undertiden blev op imod 50, der fulgte hende. De skulde så alle med til gildet i hjemmet, og gav da gjærne mælk til vælling og andet, der skulde bruges. Når barnet var i kirke, var det det samme, sæ en mand kunde den gang have...
I gamle dage varede gilderne længere end nu, idet man blev ved at komme, så længe der var noget at få i gildehuset. Når der ikke var mere tilbage af spise- og drikkevarer, trådte skafferen frem for selskabet med en tap på en tallerken og sagde: >Vor tap er tør, og vor tønde er tom, nu kan I gå. hvorhen I var fur, og hvorfra I kom. Dermed var gildet...
I Øster-Han herred red vi om fastelavn og slog en kat eller kok af en tonde. Når kokken slap ud, sagde den: Håhå! Drengene brugte også at slå en gryde i stykker. Den. der blev konge, var helt hvid og med et rødt bånd omkring livet, og så havde han jo stads i hatten, red på højre side æfor og havde alt frit i gildet. Lars Kristian Madsen, Rønneliden.
I forrige tider havde de i Hammershbj så meget gadejord og forter, og det lejede de hen til de mange husmænd. De kunde leje en ager hen for en pot brændevin. De penge, som kom ind af det, dem brugte de til at gjøre et gilde for, som de kaldte videgilde. Mændene samledes da og fik deres sager i bylaget ordnede, og så drak de jo pengene op, der var komne...
I Astrup har de haft dobbelgilde i min ungdom, når en eller anden mand havde mistet et kreatur. De forsamlede bymænd sad og spillede om en hakkelse til 24 skilling, som den mand, hos hvem gildet holdtes, havde kjøbt hos bageren i Grenå. Enhver gjorde nu en indsats, og alt, hvad der sådan kom ind, tilfaldt den skadelidte, der da betalte spillemanden, for...
De gamle havde tyregilde og tiendegilde. Tiendegildet var for hele pastoratet. Mændene samledes sognevis hos præsten, der skulde give en pot øl til hver gårdmand, og en halv pot til hver husmand. Så drak de øllet hos ham og fik brændevin og skåret smørrebrød til. Nu hentes øllet i ankere i præstegården og drikkes andensteds. Peder Svane, Hornum.
Drengene, der paste øgene, holdt oggilde sidst i maj, når køerne kom ud. Hver dreng gav en halv snes æg og en klat (en mark) smør og en kop gryn, og så holdtes gildet hos oldermanden. Hver dreng var der med sit gadelam, og de fik grød og røræg. De sager fik de jo hos konerne, hvor de var fra. Drengene paste jo øgene i den tid, der såedes byg. Man sæede...
Pintsedags aften brændes pintse-vækild. Der kan ses indtil 30 blus. I Tim, Staby og helt ned ad Lemvig brændes blus St.-Hans aften. Den hjorde, der sidst får køerne ud pintsemorgen er lusekonge. Hjorderne brugte meget pintse-eftermiddag at gå sammen og stege kartofler og koge kaffe. Så gjør de et lille gilde ude på marken i en sandgrav, hvor ilden ingen...
da.etk.JAH_04_0_00059
Til pintsegildet gav hver karl en halv skjæppe malt, og en pige og en dreng gav et fjerdingkar. Så fik de jo et par tønder eller så samlet sammen, og det blev brygget. Så var der én udnævnt til at uddele pintsekjærester, og han havde en medhjælper. Fra pintsegildet levnedes altid en tønde øl eller mere. Det var jo godt, og så blev det til gammeltøl, der...
Her havde ungdommen pintsegilde. De samlede penge til malt, og søndagen før pintse bryggede pigerne godtøl til det i den gård, hvor gildet skulde stå. Fredag aften samledes så både karle og piger i gildegården for at smage øllet. Så kom de igjen 2den pintsedag. Et par af de ældste af karlene stod da for at uddele pintsekjærester. Når de nu vidste, at en...
Gåådbassierne gik omkring og samlede 1 skp. malt af hver gårdmand til påskegildet, der holdtes i to gårde, de gamle og børnene var i den ene, og den vogsne ungdom i den anden. De to piger, der stod for pigelegestuen nytårsdag om aftenen, de delte nytårsgaver ud, og de to karle, de tog til nytårsgaver, de var gåådbassier. Om påsken skulde gåådbassierne...
Ved kartegilder var det meget brug "at gifte"; en gammel kone, der var god til at synge, stod for det. Hun begyndte så at synge for en af de tilstedeværende kartepiger: "Nu vil jeg give dig min første gode gave, en skov stander redelig og grøn så vil jeg give dig Jens Peters søn i Avning, om du vil ham have, for han haver elsket dig så højt udi løn."...
Folk drak the af hyldeblomster, Maries sengehalm, brygger. Til gilder fik de ikke kaffe, men varmt øl og smørrebrød. En kone kunde komme med en lille sort potte under hendes forklæde og bede en nabokone om at fà en tår kaffe. A har smagt porsøl et sted, men det var noget forfærdelig stærkt noget. A vilde hellere drikke vand. Søren Pedersen Post, Hodde.
I Galten var der stort bryllup. Så var der nogle store drenge, som løb ud og ind med træsko på og gjorde et farligt spektakel. Bydemanden sagde så til dem, at hvis de nu vilde være stille, skulde de også få kaffe. Det var nemlig første gang folk i denher egn fik kaffe til gilder, og det var jo da sådan storhed med den. Da de ældre folk så havde fået...
Kaffen drak de den gang i smug. Ellers fik vi varmt øl at drikke, også ved gilder. Dem, der havde sovekammer, de havde et hul i muren med en lem for, og der satte de kjedlen i, når de havde faet kaffen kogt. Så kunde de tage den, når de kom ind i sovekammeret og der sidde og drikke den i al hemmelighed. Dem, der ikke havde det sådan, skulde ud i...
