206 datasets found
Danish Keywords: gilde Place of Narration: Brandstrup
Stjernholm på Kjeldgård var til barnedåb på Østergård, og han kjørte i stads med fire for. Hen på natten fik kusken ordre til at kjore for døren, og kort efter blev vogndøren smækket i, og han kjørte. Da han kom hjem, kom fruen ud for at tage imod sin mand. Så siger hun: “Min mand er jo ikke i vogn0n.” — “Så må a have taget fejl”, sagde kusken, og han...
da.etk.JAT_04_0_00213
Tak for de]gode gaver, som I har ydet os, vi eder vil indbyde til dands og lystighed, vi eder nok skal more, det kan I sikkert tro. Således synges af de ridende, efter at gaven er modtagen. De fik en skilling og blev beværtede med en dram og en æbleskive. Mændene blev så indbudt til ridegildet med deres familie. De fik puns, som betaltes af de indsamlede...
da.etk.JAT_04_0_00136
Ved gjæstebud og gilder opvartedes enhver med en kovring, en lille rund kage, der blev skåren over som to tvebakker og blev spist uden nogen slags pålæg. Men de var også lavede af gode sager. Enhver havde sin ske, kniv og gaffel i lommen. Ved kartegilder (og andre gilder) opvartedes gjterne med risengrød eller bygsuppe. Efter at man havde spist, samledes...
da.etk.JAT_04_0_00090
Der har ikke været andre gilder her i sognet, lav æ kan huske, end “Kirkens øl”. Der var en kirkeværge og så 12 mænd, som de kaldte for tolvmænd, de var valgt af beboerne. Disse tretten mand tillige med hver sin karl de samledes til det her gilde, der holdtes i efteråret i oktober eller november, og det var altid ved kirkeværgen, der førte regnskabet, og...
da.etk.JAT_04_0_00080
Povlsgildet holdtes på st. Povls dag. Både bønder og husmænd var med, og den mand, der havde dem, var pligtig til at give en halv tønde øl, men manden beværtede dem også her i byen med kogt flæsk, æbleskiver og varmt øl, og så dandsede de om aftenen. Den dag skulde husmændene give fire mark til bønderne af den fællesjord, de brugte, og de penge gik med...
da.etk.JAT_04_0_00074
Ved Bygærdsstrand havde mænd og koner sædvanlig kort efter nytår, undertiden før, et gilde, de kaldte mændgilde. De dandsede til den lyse dag, blev beværtede og fik puns, og derefter plejede de at gå fra det ene sted til det andet og blive beværtede. Det tog næsten hele den næste dag. Så vilde de jo gjærne have nogen afveksling på maden og forlangte tit,...
da.etk.JAT_04_0_00070
Kukkeluns var den, som ikke vildo drikke sin dram ved gilderne, når omgangen kom til ham. Han lik da drammen kastet i ansigtet. De øvrige sang så hans skål pà følgende vis: Og dette skal være kukkeluns til ære. Hurra! Og skam for den, som ikke kukkcluris's skål vil drikke. Hurra, hurra! den skål var brav, drik den av! Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_04_0_00066
Når Adam havde været til mølle og fået malet tre eller fire skpr. rug, blev alt melet kogt som en vælling. Det hele blev kogt på éu gang og slået i et kar og spistes så efterhånden, så det sidste blev bre uger gammel. Den ret kaldtes slundringer og har sikkert ikke været meget appetitligt. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_00238
Svede er en meget velsmagende ret. Når lammet bliver stukket, så står én med eu skål og tager imod blodet, og for hvert lag blod strøes der boghvedegryn over, så det dækker blodet, og således bliver man ved, til der ikke kommer mere bind, så sættes det hen at størkne, og når det er sket, så koges det i vand. Når man så siden vil benytte det, så tager man...
da.etk.JAT_03_0_00237
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen...
da.etk.JAT_01_0_00265
Der var bispevisitats i Snedsted, og det var nu, før der blev seminarium der. Den gamle degn var kjed af at komme med til gildet, men med skulde han. Da de så kommer til bordet, og han ser, de andre tager deres ske, så tager han også sin, men så er han så uheldig at tabe den ned under bordet. De andre grinte lidt indvendig ad ham. Nu vidste han ikke,...
da.etk.JAH_06_0_00934
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: “Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe”. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: “Skål, Kristian...
da.etk.JAH_06_0_00778
Der var en præst i Gjerild, der hed Hjersing, han vandrede til Grenå i hans træsko med hans smørbotte. Han satte sig i den yderste stue hos kjøbmanden, tog bans meldmad op af lommen og tiggede en dram til. Samme præstes kone spilte til gilder på en fiolin. Hele familien var ikke agtet. 0. Holm, Ørsted.
da.etk.JAH_06_0_00777
Der var en gang et hus, som havde sådan et stygt navn. Det kunde manden i huset ikke lide, for de titulerede jo ham efter huset. Han bad derfor alle bymændene sammen og lovede dem en tønde øl, hvis de kunde blive enige om et andet navn; de mente da, at “Kronen” kunde være et kjønt navn, og det var manden godt tilfreds med. Nå, han gjorde så gildet og gav...
da.etk.JAH_06_0_00469
I fastetiden var kvindfolkene i min hjemegn altid klædt i sort, og pá kapperne var da ingen kniplinger, men alting var slet, det kaldtes så slet hovedtøj. I fasten holdtes heller aldrig legestue og grumme nodig gilder, der medførte støj og lystighed. Langfredag mødte alle sørgeklædte i kirken. C. Brøgger, Ravnkilde.
Ligeledes var det brug for ikke så langt tilbage, at når en kone holdt sin kirkegang, da skulde hun have så mange med, at det undertiden blev op imod 50, der fulgte hende. De skulde så alle med til gildet i hjemmet, og gav da gjærne mælk til vælling og andet, der skulde bruges. Når barnet var i kirke, var det det samme, sæ en mand kunde den gang have...
da.etk.JAH_04_0_00236
I gamle dage varede gilderne længere end nu, idet man blev ved at komme, så længe der var noget at få i gildehuset. Når der ikke var mere tilbage af spise- og drikkevarer, trådte skafferen frem for selskabet med en tap på en tallerken og sagde: >Vor tap er tør, og vor tønde er tom, nu kan I gå. hvorhen I var fur, og hvorfra I kom.” Dermed var gildet...
I Øster-Han herred red vi om fastelavn og slog en kat eller kok af en tonde. Når kokken slap ud, sagde den: “Håhå!” Drengene brugte også at slå en gryde i stykker. Den. der blev konge, var helt hvid og med et rødt bånd omkring livet, og så havde han jo stads i hatten, red på højre side æfor og havde alt frit i gildet. Lars Kristian Madsen, Rønneliden.
da.etk.JAH_04_0_00126
I forrige tider havde de i Hammershbj så meget gadejord og forter, og det lejede de hen til de mange husmænd. De kunde leje en ager hen for en pot brændevin. De penge, som kom ind af det, dem brugte de til at gjøre et gilde for, som de kaldte “videgilde.” Mændene samledes da og fik deres sager i bylaget ordnede, og så drak de jo pengene op, der var komne...
da.etk.JAH_04_0_00096
I Astrup har de haft dobbelgilde i min ungdom, når en eller anden mand havde mistet et kreatur. De forsamlede bymænd sad og spillede om en hakkelse til 24 skilling, som den mand, hos hvem gildet holdtes, havde kjøbt hos bageren i Grenå. Enhver gjorde nu en indsats, og alt, hvad der sådan kom ind, tilfaldt den skadelidte, der da betalte spillemanden, for...