Nogle unge Folk, der var til Lystighed i Vinding By, så om Aftenen en Mand komme ridende gjennem Byen på en hvid Hest, og det skulde efter Sigende være en Ejer af Store-Grundet, der gik igjen og kom ridende fra Grundet og til Skjærup Kirke. Max Møllers Fader var med at se ham. Rytteren kom imod dem, da de vilde gå hen efter noget mere Drikkelse til...
I Hammershøj ved Viborg, hvor Landevejen mellem den nedre og øvre By går over en Dal, der kaldes Posegrav, skal der om Natten gå en So med 9 Grise. En Karl, som var til Gilde i en nærliggende Gård, havde været hjem at fodre og gik om Aftenen tilbage til Gildet. Da så han Soen med Grisene, hvorover han blev så forskrækket, at han strags gik hjem igjen,...
Der var en Snedker på Østermark, de kaldte Gilde-Povl, for det hans Kone hun var Kokkekone og kogte til mange Gilder. Han havde jo et Værksted og stod der og lavede en Masse Ligkister. Der var Svendekammer i det samme Hus lige ved Siden af Værkstedet, og så var der sådan Høvlen og Hamren og Laven om Natten i Værkstedet, at Svendene de klagede over, de...
Den gang fader var en dreng, gik han en aften sammen med en anden dreng fra Skippinge og ud ad Blodsgårdcne. Der skulde vistnok være gildes i gården, som de skulde til, og som de nu rendte "hen ad vejen, var der et spøgelse nede på engene, der råbte: "À-åja, å-åja!" Drengene gjorde nar ad det og sagde lige sådan. Til sidst kom det nær op til dem, og de...
Hr. Laurits Worsøe i Blegind drog det halve land om at mane, de måtte herned, det kunde ikke hjælpe, de krummede dem. En gammel pige i Horndrup, der kogte til gilder, hun fortalte, at mens hun var sådan en tøs, døde der en mand i Føvling, hvor hun var fra, og han var så slem til at gå igjen, han red på byleddet a højmiddug. Så måtte de have hr. Laurits...
Hjemme hos min fader i Hornum (Hvirring) har de et uderstuebord, som bliver lånt ud til gilder, og det kan t;t mærkes, når det skal lånes ud til en begravelse. En gang vi sad inde, hørte vi, der kom en mand hen ad stenbroen og kom ind i uderstuen, hvor han begyndte at rydde af bordet, og det var, ligesom der gik et fad eller en tallerken i stykker. Så...
Den gang lærer Sørensen, der vai i Havrevad, søgte om embedet, anførte han i ansøgningen som grunden dertil, at han stod i begreb med at indlade sig i ægteskab med et elskeligt væsen af det andet kjøn. Nu var det netop et af de grimmeste kvindfolk, en kunde se, og han tog hende for pengene og ikke for hendes godhed, så han regnede hende ikke. Hun havde...
Pastor Råe i Jærnved var en gang til bryllup i Puggård. Han var nu slem til at stjæle småkager ved gilderne og tage dem med hjem, og så havde ban da også der fået en hel del samlet og fået dem ud i vognskrinet i sin vogn. Men det kom de unge karle efter, og så tømtc de skrinet og fyldte det med hestepærer. Dem kjørte præsten så hjem med. De sagde også,...
Der gik mange bejjfolk omkring her nede i ældre tid, og de indfandt sig altid ved gilder i store flokke. Der var et bord, som kjæltringerne skulde sidde ved for sig selv. Nogle brødre, de kaldte Kristens drenge, kom tit, og de var derfor godt kjendte. Et sted i Vodder, de kom ind, der gjorde de sig næsvise og så vilde karlen i gården smide dem ud, men de...
På tamperdag skrev man bindelsbreve og søgte ved list at få den, man vilde binde, til at tage ved brevet med hænderne, og kunde det ikke opnåes, var det også nok, når han på en eller anden måde kom til at bære det. Brevet måtte ikke tillukkes, og det skulde afleveres, inden solen gik ned. Efter den tid kunde ingen bindes, så vilde han sige, når man...
Stjernholm på Kjeldgård var til barnedåb på Østergård, og han kjørte i stads med fire for. Hen på natten fik kusken ordre til at kjore for døren, og kort efter blev vogndøren smækket i, og han kjørte. Da han kom hjem, kom fruen ud for at tage imod sin mand. Så siger hun: Min mand er jo ikke i vogn0n. Så må a have taget fejl, sagde kusken, og han...
Tak for de]gode gaver, som I har ydet os, vi eder vil indbyde til dands og lystighed, vi eder nok skal more, det kan I sikkert tro. Således synges af de ridende, efter at gaven er modtagen. De fik en skilling og blev beværtede med en dram og en æbleskive. Mændene blev så indbudt til ridegildet med deres familie. De fik puns, som betaltes af de indsamlede...
Ved gjæstebud og gilder opvartedes enhver med en kovring, en lille rund kage, der blev skåren over som to tvebakker og blev spist uden nogen slags pålæg. Men de var også lavede af gode sager. Enhver havde sin ske, kniv og gaffel i lommen. Ved kartegilder (og andre gilder) opvartedes gjterne med risengrød eller bygsuppe. Efter at man havde spist, samledes...
Der har ikke været andre gilder her i sognet, lav æ kan huske, end Kirkens øl. Der var en kirkeværge og så 12 mænd, som de kaldte for tolvmænd, de var valgt af beboerne. Disse tretten mand tillige med hver sin karl de samledes til det her gilde, der holdtes i efteråret i oktober eller november, og det var altid ved kirkeværgen, der førte regnskabet, og...
Povlsgildet holdtes på st. Povls dag. Både bønder og husmænd var med, og den mand, der havde dem, var pligtig til at give en halv tønde øl, men manden beværtede dem også her i byen med kogt flæsk, æbleskiver og varmt øl, og så dandsede de om aftenen. Den dag skulde husmændene give fire mark til bønderne af den fællesjord, de brugte, og de penge gik med...
Ved Bygærdsstrand havde mænd og koner sædvanlig kort efter nytår, undertiden før, et gilde, de kaldte mændgilde. De dandsede til den lyse dag, blev beværtede og fik puns, og derefter plejede de at gå fra det ene sted til det andet og blive beværtede. Det tog næsten hele den næste dag. Så vilde de jo gjærne have nogen afveksling på maden og forlangte tit,...
Kukkeluns var den, som ikke vildo drikke sin dram ved gilderne, når omgangen kom til ham. Han lik da drammen kastet i ansigtet. De øvrige sang så hans skål pà følgende vis: Og dette skal være kukkeluns til ære. Hurra! Og skam for den, som ikke kukkcluris's skål vil drikke. Hurra, hurra! den skål var brav, drik den av! Mikkel Sørensen.
Når Adam havde været til mølle og fået malet tre eller fire skpr. rug, blev alt melet kogt som en vælling. Det hele blev kogt på éu gang og slået i et kar og spistes så efterhånden, så det sidste blev bre uger gammel. Den ret kaldtes slundringer og har sikkert ikke været meget appetitligt. J. Jensen, Refshale.
Svede er en meget velsmagende ret. Når lammet bliver stukket, så står én med eu skål og tager imod blodet, og for hvert lag blod strøes der boghvedegryn over, så det dækker blodet, og således bliver man ved, til der ikke kommer mere bind, så sættes det hen at størkne, og når det er sket, så koges det i vand. Når man så siden vil benytte det, så tager man...
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen...
