206 datasets found
Danish Keywords: gilde Place of Narration: Brandstrup
Ved gilder bliver spillemanden tit for tidlig kjed af at spille. “Lad os få en lille én endnu, spillemand”, siger én. “Hvad skal det være for én?” spørger han så gnavent. “Du kan jo give os den “Grisen brak låret” eller “Skrædderen udi rendestenen lå!c eller den: “Da Pæeses (Peders) stengjærde faldt ued!” Chr. Weiss.
Her holdt de grandestævne. Grandefogden havde en kjæp for hver mand i Jerup, og når en mand havde tøjret over på en andens mark, skulde han have en knæpping (o: skure) pi hans kjæp, eller han skulde knæppes, som det kaldtes. Den gjaldt fire skilling, hvad enten det var i korn eller græs. Så skulde de samles på en bakke her midt i Jerup by, der kaldtes...
da.etk.JAT_01_0_00006
For 40 år siden var der en provst i Hjørring ved navn Kabell. Han yndede at skjæmte med bønderne, nar han kom sammen med dem ved gilder i landsognet. Sa var det en gang en bonde spurgte ham, om han vilde høre et lille rim uden at blive fornærmet. Provsten sagde ja. Bonden sagde så: „Før havde vi en from Abel, men så fik vi en grum Kabel med en lang...
da.etk.JAH_06_0_00555
Bysmeden fik korn for vedligeholdelsesarbejde, og når det blev leveret, gjorde han gilde. Når kornet blev målt, skulde skjæppen løbe over, og det kaldtes, at de “gav udmål”. Skolemesteren fik sit korn tredje juledag. Da kom hver med sit rug og byg og blev beværtet. Sådan som degnen stod for dem, sådan skjønnede de på det men topmål skulde der i alle...
I Asperup holder man endnu “rørgilde” på den dag, da rørene i en dam ved byen bliver hostede. For en snes år siden var det en stor sjældenhed at få kage til gilderne, og blev der opvartet dermed, nænnede gjæsterne ikke at fortære det på stedet, men puttede bagværket i lommen og tog det med hjem. L. Frederiksen.
da.etk.JAH_04_0_00092
Her var både “høslætgilde” og “gadelamsgilde”, og det gik ligedan til ved begge gilder. Hver mand gav et topfjerdingkar malt til det, og somme gav en halv skjæppe. Det gik alle karlene sammen og malte på en håndkværn, og så skulde oldermanden brygge øllet. Gildet holdtes ved ham, og det varede i to dage. Til høslætgildet var mændene også med, og de...
da.etk.JAH_04_0_00080
Om pintsen havde de mejjbog på torvet her i Ry. Hver pige kom med en krands og hængte op i den. Denne bøg var taget i skoven og så gravet ned der på pladsen. Så fik de gajelammene delt ud. Gadebassierne skulde bytte dem, og gildet endte med dands om træet. Ry-
da.etk.JAH_04_0_00035
Voldborg aften, når de var ude at brænde gåjild, skulde de have byttet gajelam. Men det blev holdt hemmelig fra Voldborg aften til pintseaften. Navnene på karl og pige, der skulde have hinanden, blev skrevet op på en seddel, og den plakat blev så slået op pintseaften på døren af den gård, hvor gildet holdtes. Det var på et halvt ark papir, og så kunde...
da.etk.JAH_04_0_00015
Krims er store kager, 6 tommer lange og 4 tm. brede og næsten 1 tm. tykke. De er lavede af sure fløde ug smør og bygmel, lige meget fløde og smør. Det er af samme slags, som ellers kaldes knæpkage. Krims er det tidligere navn og brugtes blot vest for Varde. De bruger krims i Ogsby endnu og får egentlig ikke andet kage ved gilder. Gunde Gundesen, Kjelst.
da.etk.JAH_03_0_00241
Nogle Karle havde sviret i Kroen Løverdag Nat. Da de så gik hjem Søndag Morgen, kom de forbi Kirken, og da sad Fanden oppe i et af Drønhullerne på Kirketårnet og blæste et Stykke for dem i et Horseben, som vi kalder Fandens March, og som af og til spilles af Spillemændene ved Gilder. Opt. af Karen Toxværd, Sillestrup. Idestrup S., Falsters Sønder H.
Nogle unge Folk, der var til Lystighed i Vinding By, så om Aftenen en Mand komme ridende gjennem Byen på en hvid Hest, og det skulde efter Sigende være en Ejer af Store-Grundet, der gik igjen og kom ridende fra Grundet og til Skjærup Kirke. Max Møllers Fader var med at se ham. Rytteren kom imod dem, da de vilde gå hen efter noget mere Drikkelse til...
I Hammershøj ved Viborg, hvor Landevejen mellem den nedre og øvre By går over en Dal, der kaldes Posegrav, skal der om Natten gå en So med 9 Grise. En Karl, som var til Gilde i en nærliggende Gård, havde været hjem at fodre og gik om Aftenen tilbage til Gildet. Da så han Soen med Grisene, hvorover han blev så forskrækket, at han strags gik hjem igjen,...
da.etk.DSnr_05_0_00022
Der var en Snedker på Østermark, de kaldte Gilde-Povl, for det hans Kone hun var Kokkekone og kogte til mange Gilder. Han havde jo et Værksted og stod der og lavede en Masse Ligkister. Der var Svendekammer i det samme Hus lige ved Siden af Værkstedet, og så var der sådan Høvlen og Hamren og Laven om Natten i Værkstedet, at Svendene de klagede over, de...
da.etk.DSnr_02_H_00316
Den gang fader var en dreng, gik han en aften sammen med en anden dreng fra Skippinge og ud ad Blodsgårdcne. Der skulde vistnok være gildes i gården, som de skulde til, og som de nu rendte "hen ad vejen, var der et spøgelse nede på engene, der råbte: "À-åja, å-åja!" Drengene gjorde nar ad det og sagde lige sådan. Til sidst kom det nær op til dem, og de...
Hr. Laurits Worsøe i Blegind drog det halve land om at mane, de måtte herned, det kunde ikke hjælpe, de krummede dem. En gammel pige i Horndrup, der kogte til gilder, hun fortalte, at mens hun var sådan en tøs, døde der en mand i Føvling, hvor hun var fra, og han var så slem til at gå igjen, han red på byleddet a højmiddug. Så måtte de have hr. Laurits...
da.etk.DS_04_0_01071
Hjemme hos min fader i Hornum (Hvirring) har de et uderstuebord, som bliver lånt ud til gilder, og det kan t;t mærkes, når det skal lånes ud til en begravelse. En gang vi sad inde, hørte vi, der kom en mand hen ad stenbroen og kom ind i uderstuen, hvor han begyndte at rydde af bordet, og det var, ligesom der gik et fad eller en tallerken i stykker. Så...
Den gang lærer Sørensen, der vai i Havrevad, søgte om embedet, anførte han i ansøgningen som grunden dertil, at han stod i begreb med at indlade sig i ægteskab med et elskeligt væsen af det andet kjøn. Nu var det netop et af de grimmeste kvindfolk, en kunde se, og han tog hende for pengene og ikke for hendes godhed, så han regnede hende ikke. Hun havde...
da.etk.JAT_06_0_01220
Pastor Råe i Jærnved var en gang til bryllup i Puggård. Han var nu slem til at stjæle småkager ved gilderne og tage dem med hjem, og så havde ban da også der fået en hel del samlet og fået dem ud i vognskrinet i sin vogn. Men det kom de unge karle efter, og så tømtc de skrinet og fyldte det med hestepærer. Dem kjørte præsten så hjem med. De sagde også,...
da.etk.JAT_06_0_00601
Der gik mange bejjfolk omkring her nede i ældre tid, og de indfandt sig altid ved gilder i store flokke. Der var et bord, som kjæltringerne skulde sidde ved for sig selv. Nogle brødre, de kaldte Kristens drenge, kom tit, og de var derfor godt kjendte. Et sted i Vodder, de kom ind, der gjorde de sig næsvise og så vilde karlen i gården smide dem ud, men de...
da.etk.JAT_05_0_00456
På tamperdag skrev man bindelsbreve og søgte ved list at få den, man vilde binde, til at tage ved brevet med hænderne, og kunde det ikke opnåes, var det også nok, når han på en eller anden måde kom til at bære det. Brevet måtte ikke tillukkes, og det skulde afleveres, inden solen gik ned. Efter den tid kunde ingen bindes, så vilde han sige, når man...
da.etk.JAT_04_0_00343