208 datasets found
Danish Keywords: gilde Place of Narration: Dalager Fur
På Højbjærg vesten for Kjelst er der en grav som et kryds, og der har æ hørrer holdt pintsegilde. De gik omkring og samlede mælk til gildet. Én, de kaldte BlindeKristian, spillede for dem, og de dandsede så rundt om det kors. Mette Nielsdatter, Kjelst.
da.etk.JAH_04_0_00061
Her i Borup havde de forhen kun en tre køer i hver gård, og når de skulde til gilder, måtte de kjobe det smør, de skulde bruge til send. Skatterne fik de ind ved husflid af limer og puder, som de solgte i Horsens. Risene hentede de henne ved Alling lige under Himmelbjærg-Kold. og sådan slistrede de ved med det. Dørup.
da.etk.JAH_01_0_00119
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
da.etk.JAT_04_0_00147
A havde en Svigerinde i Ildved, der hed Ane Nielsen, hun gav sig meget af med at klæde Lig og koge Gilder. Hun vidste altid, når hun skulde hen at klæde Lig, for det kunde hun høre på hendes Sags. Maren Jensen Kjær, Ølholm.
da.etk.DSnr_02_H_00283
Pastor Iløjland drak med beboerne og kunde stå i gangdøren. når der kom nogen, og s}Tnge: “Mit fulde glas og sangens raske toner”. Han mødte til gilder i præstekjole, smed den så og sagde: “Der ligger præsten, og ber er manden”, idet han slog sig på armene. Kristen Jensen, Hemmet,
Der var en degn i Veerst, der hed Hansen — de kaldte ham ellers Bows-Hans. Han var så gjerrig, at når han blev budt med til gilder, sultede han to dage før og to dage efter, eller så længe han kunde holde det ud. Men så ved gildet var han nær ved at foræde sig. Under ofringen skrabte han til sig, snart forend pengene blev lagt. Da præsten bebrejdede ham...
I Vistoft har de ved gilder brugt træbrikker at spise på, og de opbevaredes hos oldermanden. Han kom så med dem, når de skulde bruges. Han havde også skeer at forsyne gjæsterne med. Når de til den ene ret mad, f. eks ål. havde brugt træbiikken, så vendte de den om til næste ret, f. eks. kjod. Hver gjæst tog sin egen kniv med. Der er endnu nogle af disse...
Somme elsker sommeren for fuglenes sang, men jeg vil elske vinteren, for da er natten lang, somme elsker pigerne, for de er rod' som en ros', men jeg vil elske konerne, for de gi'r mig gnu i min pos'. Bramming efterskole. Til 4. Forskjellige gilder.
Pintsedags regn får mangen fattigmands barn til at græde. Nik. Chr. Tillæg til “4. Forskjellige gilder.”
Til gilder blev gjæsterne først opvartet med et stykke tør kage, det var ikke bestemt til at spise, men til at putte i lommen. På vejen til kirken smed de det ud på jorden, hvor der stod børn, og det var meget kjærkomment for dem. Når der kom fremmede, beværtedes der med smørrebrod og varmt øl eller mælk, hvori der kom en klat smør. Kristen Mikkelscu,...
De fik surost på fade til gilder. Disse stod hen ad bordene, og man spiste surosten med godt øl til. De fik det om natten, når de skulde hjem, tillige med brød og flæskeskinker, der var pænt smykkede med grønt og blomster af papir. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.JAT_04_0_00068
Den gamle Smed-Såren, der boede i et hus lige overfor mit hjem i Linde, var så oplyst i bibelen, at man kunde spørge ham om hvilket bibelsted, man vilde, så kunde han det også. Han var fra Jennum, og der havde de den gang for skik, mændene, når de samledes, at de sad og spurgte hinanden til i bibelen. Det var deres tidsfordriv både til gilder og andre...
I hver kirkeby på Mols er en gildespold. Når der er bryllup, samles alle, både gamle og unge, på gildespolden som nysgjerrige for at se brud og brudgom. I Agrie er gildespolden henne ved smedjen. Lærer Lund, Agrie.
Slågilde går på omgang mellem gårdmændene i Aspe rap. Det skal holdes, før man begynder at slå græs. men man har dog frihed til at gjøre det, efter at der er begyndt. Til dette gilde kommer konerne ikke med, men kun mænd, karle og piger. Man morer sig også med dans ved gildet. L. Fiederiksen.
Der gik en Hjørde på Stoksted Mark, og så kom han om ved en Høj. Der blev Uro i Højen i det samme, og han så én, der løb der ude og råbte: »Min Hat, min Hat, min Hat!« Drengen så nu en Hat, der lå på den anden Side af Højen, og den tog han. Der var Gilde i Stoksted, og der løb han ned. Gjæsterne kom til Bords. De spiste så meget, og Drengen stod bag ved...
I Nordby sogn har der tidligere været tre byer foruden de to nuværende, Nordby og Mårup, nemlig Søby, som lå mellem Nordby og Mårup, Glistrup som lå nord for Nordby, og Kongsbøt nede på heden mellem Nordby og Langøre. I "St. Povls gildes vedtægter", et videbrev for Nordby sogn fra forrige århundrede, og som opbevares i håndskrift i Nordby præstearkiv,...
Kirsten Marie Pedersdatter er født den 27. oktober 1827 i Bodholm i Nielstrup, Rud sogn, sønden for Rud kirke. Faderen var fra Nielstrup fra noget, der kaldes Sahule. Stedet blev af bedstefaderen flyttet ud fra byen og op til Sahulesled. Moderen er født i det sted, der endnu er lige ved kirken. Senere kjøbte faderer. en gård i Villendrup, som Kirsten...
da.etk.JAT_06_0_00865
Et sted her på kysten var der en grumme flink tolder. Han lånte således hans toldsegl ud til gode venner og bekjendte, for at de kunde gjøre brug af det ved passende lejlighed. Der var jo tit oplag af strandingsgods, og de kunde da godt bryde seglet, og når de var færdige med deres, sætte et nyt segl for. Eller også kunde det anvendes af skippere, der...
da.etk.JAT_05_0_00398
I Hyyum havde de også en stodderkonge, men han var lidt stor på det og vilde ikke gjærne drive med tiggerne. Han fik flæsk og kjød til jul og æg til påske af beboerne. Det var lians bestilling at gå om med offersedler til jul og varte op ved gilder, tappe brændevin og passe på, at alting gik ordentlig til. Da han så meget pæn ud, kunde de godt have ham...
da.etk.JAT_05_0_00285
Skafferen var bydemand, og han gik om og bad til gilde. Et par dage før det egentlige gilde har de holdt fongilde. Bydemanden spurgte så om, når han gik om og bad, hvad de vilde give i fon. Det kunde jo have^nogen betydning for dem, der gjorde gildet, at vide, hvad de indbudne vilde give. Nu spørges der ikke længere om det, men det er da først for nylig...
da.etk.JAT_04_0_00366