A havde en Svigerinde i Ildved, der hed Ane Nielsen, hun gav sig meget af med at klæde Lig og koge Gilder. Hun vidste altid, når hun skulde hen at klæde Lig, for det kunde hun høre på hendes Sags. Maren Jensen Kjær, Ølholm.
da.etk.DSnr_02_H_00283
Pastor Iløjland drak med beboerne og kunde stå i gangdøren. når der kom nogen, og s}Tnge: Mit fulde glas og sangens raske toner. Han mødte til gilder i præstekjole, smed den så og sagde: Der ligger præsten, og ber er manden, idet han slog sig på armene. Kristen Jensen, Hemmet,
Der var en degn i Veerst, der hed Hansen de kaldte ham ellers Bows-Hans. Han var så gjerrig, at når han blev budt med til gilder, sultede han to dage før og to dage efter, eller så længe han kunde holde det ud. Men så ved gildet var han nær ved at foræde sig. Under ofringen skrabte han til sig, snart forend pengene blev lagt. Da præsten bebrejdede ham...
I Vistoft har de ved gilder brugt træbrikker at spise på, og de opbevaredes hos oldermanden. Han kom så med dem, når de skulde bruges. Han havde også skeer at forsyne gjæsterne med. Når de til den ene ret mad, f. eks ål. havde brugt træbiikken, så vendte de den om til næste ret, f. eks. kjod. Hver gjæst tog sin egen kniv med. Der er endnu nogle af disse...
Somme elsker sommeren for fuglenes sang, men jeg vil elske vinteren, for da er natten lang, somme elsker pigerne, for de er rod' som en ros', men jeg vil elske konerne, for de gi'r mig gnu i min pos'. Bramming efterskole. Til 4. Forskjellige gilder.
da.etk.JAT_04_0_00326
Pintsedags regn får mangen fattigmands barn til at græde. Nik. Chr. Tillæg til 4. Forskjellige gilder.
Til gilder blev gjæsterne først opvartet med et stykke tør kage, det var ikke bestemt til at spise, men til at putte i lommen. På vejen til kirken smed de det ud på jorden, hvor der stod børn, og det var meget kjærkomment for dem. Når der kom fremmede, beværtedes der med smørrebrod og varmt øl eller mælk, hvori der kom en klat smør. Kristen Mikkelscu,...
De fik surost på fade til gilder. Disse stod hen ad bordene, og man spiste surosten med godt øl til. De fik det om natten, når de skulde hjem, tillige med brød og flæskeskinker, der var pænt smykkede med grønt og blomster af papir. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Den gamle Smed-Såren, der boede i et hus lige overfor mit hjem i Linde, var så oplyst i bibelen, at man kunde spørge ham om hvilket bibelsted, man vilde, så kunde han det også. Han var fra Jennum, og der havde de den gang for skik, mændene, når de samledes, at de sad og spurgte hinanden til i bibelen. Det var deres tidsfordriv både til gilder og andre...
I hver kirkeby på Mols er en gildespold. Når der er bryllup, samles alle, både gamle og unge, på gildespolden som nysgjerrige for at se brud og brudgom. I Agrie er gildespolden henne ved smedjen. Lærer Lund, Agrie.
Slågilde går på omgang mellem gårdmændene i Aspe rap. Det skal holdes, før man begynder at slå græs. men man har dog frihed til at gjøre det, efter at der er begyndt. Til dette gilde kommer konerne ikke med, men kun mænd, karle og piger. Man morer sig også med dans ved gildet. L. Fiederiksen.
Der gik en Hjørde på Stoksted Mark, og så kom han om ved en Høj. Der blev Uro i Højen i det samme, og han så én, der løb der ude og råbte: »Min Hat, min Hat, min Hat!« Drengen så nu en Hat, der lå på den anden Side af Højen, og den tog han. Der var Gilde i Stoksted, og der løb han ned. Gjæsterne kom til Bords. De spiste så meget, og Drengen stod bag ved...
I Nordby sogn har der tidligere været tre byer foruden de to nuværende, Nordby og Mårup, nemlig Søby, som lå mellem Nordby og Mårup, Glistrup som lå nord for Nordby, og Kongsbøt nede på heden mellem Nordby og Langøre. I "St. Povls gildes vedtægter", et videbrev for Nordby sogn fra forrige århundrede, og som opbevares i håndskrift i Nordby præstearkiv,...
Kirsten Marie Pedersdatter er født den 27. oktober 1827 i Bodholm i Nielstrup, Rud sogn, sønden for Rud kirke. Faderen var fra Nielstrup fra noget, der kaldes Sahule. Stedet blev af bedstefaderen flyttet ud fra byen og op til Sahulesled. Moderen er født i det sted, der endnu er lige ved kirken. Senere kjøbte faderer. en gård i Villendrup, som Kirsten...
Et sted her på kysten var der en grumme flink tolder. Han lånte således hans toldsegl ud til gode venner og bekjendte, for at de kunde gjøre brug af det ved passende lejlighed. Der var jo tit oplag af strandingsgods, og de kunde da godt bryde seglet, og når de var færdige med deres, sætte et nyt segl for. Eller også kunde det anvendes af skippere, der...
I Hyyum havde de også en stodderkonge, men han var lidt stor på det og vilde ikke gjærne drive med tiggerne. Han fik flæsk og kjød til jul og æg til påske af beboerne. Det var lians bestilling at gå om med offersedler til jul og varte op ved gilder, tappe brændevin og passe på, at alting gik ordentlig til. Da han så meget pæn ud, kunde de godt have ham...
Skafferen var bydemand, og han gik om og bad til gilde. Et par dage før det egentlige gilde har de holdt fongilde. Bydemanden spurgte så om, når han gik om og bad, hvad de vilde give i fon. Det kunde jo have^nogen betydning for dem, der gjorde gildet, at vide, hvad de indbudne vilde give. Nu spørges der ikke længere om det, men det er da først for nylig...
Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
Allerøsterst i Ølgod sogn ude i nogle kjærenge der knn man endnu se de stedor, hvor drengene forhen har holdt deres pinteelag. Der er en rummelig firkantet plads med grtfnne bænke udenom, hvor de har kunnet sidde på, og noget afsides derfra er et lille rundt hul, hvor svinepiskeren har siddet. Sådan kaldtes den dreng, der var kommen senest ud med sine...
Mortensgilde holdes for hele byen, og der er konerne rned. Dette gilde holdes lige så vel som Mikkelsgildet og andre gilder i kroen. Men i ældre tider har vist konerne ikke været med. Der beværtedes med dyresteg, hare- og gåsesteg. Ovenpå er der dands. Dette såvel som Mikkels- og Yitusgildet stammer fra fællesskabets tid.
