A har hørt forvarsel for et bryllup i Give, det var nok den gamle kromands. Det var en aftenstund, da vi var komne i vor seng, fader, moder og vi bom, da blev der musik inde i dagligstuen. De spilte både på violin og klarinet, forst et stykke på violinen og så bag efter et på klarinetten. A var vågen og hørte det og min moder og søster. Så siger min...
Det var i 1853, da gik a tillige med en fire piger fra Givskov og vilde til Ullerup til en mand i julebesøg. Det var netop en anden nytårsdag, og vi gik hjemme fra lidt før aften. Da vi kom til Give, da ringede degnen solen ned der. Lav vi kom lidt oven for på bankerne, da kunde vi se, der gik én ude i heden, og efter hvad vi kunde skjønne, var det på...
Kolente er en slags eftermiddagsbesøg af folk i gildeslaget. N. Lindberg.
Der kan blive syv slags øl af én portion malt. 1. Øol. 2. Godt oøl. 3. Gildes-øøl. 4. Spindekonna-øøl. 5. Dagligt oøl. 6. Pjerri. 7. Verri. Bornholm. Chr. Weiss.
Befæelser: gilder; øwerslawklud: kastesjal; foormak: overskjorte; en lannd: et klædningsstykke for småpiger, skjørt og liv i et: salåpdug: et slags sjal; mier te irrelehed: noget, der er pænere end til daglig, men heller ikke helt fint; busserondt: lang uldentrøje. Anders Nissen Degn, Skjærbæk.
da.etk.JAT_06_0_01015
Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
Når de gamle kom sammen til gilder og sammenkomster, var der ikke noget ved det, hvis de ikko kunde komme til at slås. Så var der to mænd her i byen, den ene hed Lavst Sørensen, den anden Per Eskildsen. Mens de var unge mænd, sloges de altid ved sammenkomsterne, men da de nu blev gamle, sad de en gang og snakkede sådan i skikkelighed. Da sagde Per til...
På Højbjærg vesten for Kjelst er der en grav som et kryds, og der har æ hørrer holdt pintsegilde. De gik omkring og samlede mælk til gildet. Én, de kaldte BlindeKristian, spillede for dem, og de dandsede så rundt om det kors. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Her i Borup havde de forhen kun en tre køer i hver gård, og når de skulde til gilder, måtte de kjobe det smør, de skulde bruge til send. Skatterne fik de ind ved husflid af limer og puder, som de solgte i Horsens. Risene hentede de henne ved Alling lige under Himmelbjærg-Kold. og sådan slistrede de ved med det. Dørup.
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den skal snart dø. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01581
Hyppig torden i jul giver en god host og især et godt hostvejr. Chr. Møller, Ringive.
Hvis skoningen på et fruentimmers skjørt vender op, vil hun blive vred. Chr. Møller, Ringive.
En hugorm er et godt møde, især hvis den er rodbroget. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01105
At finde en tvillingvippe er der lykke ved. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01053
Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Når et tyende vil i tjeneste, må det ikke komme så tidlig, at det kan tage kokken på moddingen. Altså skal det komme sent på eftermiddagen. ; Chr.fcMoller^Ringive.^j}
Svæjen de blywe snåe tæjen. Svies pigernes tøj, vil hun blive lokket. Chr. Møller, Ringive.
Falder der gløder ud af kakkelovnen, kaldes de bejlesvende, for da kommer der bejlere til huse. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00643
