Et par gamle folk i Gassum skulde have bryllup. Manden var over 80 år, og de var begge helt udslidte. Da de kom op for alteret, og præsten spørger, om han vil have den velagtede pige, som hos ham står, siger han nej. Præsten hvisker: "Sig jo." "Jojojo." Så spørger han hende til, og hun siger også nej. Præsten hvisker atter: "Sig jo." "Jojojo." Da de...
Der var en degn, som kom i tanker om at ville gifte sig, og der var også en, han kunde få; men så siger han dog til hende: "Det kommer jo an på, om du kan finde dig i at være hos mig. for jeg har tre særheder." Jo, det tænkte hun vel, men hvad det var for nogle? "For det første vil jeg helst spise alene, og dernæst vil jeg i regelen også helst ligge...
Pastor Jespersen i Hanning tog ind til Ringkjøbing og havde der sit kortspil og kom i regelen ikke hjem inden søndag morgen. En gang kom han på den måde til Dejbjærg kirke og spurgte degnen om, hvad der var at forrette i dag. Ja, der var jo altergang, og så var der den unge mand, der skulde begraves. Det kunde præsten ikke huske. Degnen gjorde ham så...
Jeg havde en gang lovet degnen i Torsted at synge for ham til begravelse, da han var taget ned i hans eng. Jeg kommer til kirken, men folk sagde, at præsten var endnu ikke kommen. Han har vel glemt det. Jeg gik så ned til præstegården. Da sad han ude i loen og var ved at kaste byg og havde flået bukserne dygtig op. God dag, sagde jeg, der er...
Biskop Tage Muller kom på visitats i Ulfborg. Under Dalgårds samtale med børnene fik bispen at se, at hans skjæg var vel langt, han holdt da hånden for munden og hviskede til Dalgård: De kunde nok have barberet Dem i dag, Dalgård undskyldte sig det bedste han kunde og sagde: Jeg barberer mig to gange om ugen, men mit skjæg er så slemt til at gro....
En svinekjøbmand. Kristen Refsgård i Ulfborg, kom til pastor Fogh i Tørring og spurgte, om han havde svin at sælge. Da han havde set dem, spurgte han igjen, hvad de skulde koste. Præsten vilde nu endelig have ham til selv at sige, hvad han vilde give. Han bød da også en god pris og var vis på, at ingen kunde gå højere. Nu skal a da give det et...
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
da.etk.JAH_06_0_00278
Der var en bisp til visitats hos en præst. Da præsten og bispen gik hjem ad fra kirken, var de ved at tale om overhøring, og så siger præsten, at han havde en karl, som altid gav sådan nogle underlige svar, han var da ikke til at få et fornuftigt ord ud af. Ja, siger bispen, det kom så af, at han ikke blev spurgt rigtig. Da måtte han så helst selv...
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
110, Peder Timling kom en gang ind til gjæstgiver Bernth i Holstebro, og der var jo mange folk samlede, de sad og fik sig noget at leve af. Så kom der en fin skrædder fra Skive ind, og han var misfornøjet med alting, det var ikkeo godt nok til ham. Så hvisker Bernth til Per Timling: A, kan du ikke se at få mig den karl ud." Jo, han remmede sig, og så...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
En meget flot klædt handelsrejsende kom ind til Anders Lavrsen i Brande kro. Han spankede meget vigtig omkring, lastede vejene og kaldte hvert hus, han kom i, for Satans huller. Her findes vel ikke en gang her i byen en barber. Kromanden tænker sig om og siger endelig jo. Sà springer han om til sin nabo, Adolf Olsen, der var hans svoger, og siger:...
Der var en gang en ny smed, og han var så ræd for, te han skulde ingen smedegjæster få. Da der endelig kom en, som vilde have ham til at gjore noget pilleri for sig, og han var bleven færdig med det, så spørger manden jo om, hvad han så blev ham skyldig for dether. A, det skal a ikke have noget for, siger han, smeden. Ja. så skal du have så meget...
Der var en præst, som var sådan noget god af sig og vilde give hans karl en dram hver sondag morgen. Den drikker han jo med velbehag, og så siger han: "No sæjer a tak, fåer, mæn . . .< Det blev nu ikke til mere for det første, men det samme gjentager sig hver søndag morgen, karlen drikker snapsen og siger: "No sæjer a tak, faer, mæn . . ." hvorover...
En præst havde en karl, der havde den underlige grimme vane at sige til alt, hvad præsten sagde: "Det havde a også tænkt på." Det var præsten kjed af, og så siger han en gang til karlen: "Vi skal have slibestenen flyttet ind, ellers vil hunden æde den." "Det har a også tænkt på," siger karlen. Nu kunde præsten da forstå, at han løj. En anden gang siger...
I en familie var manden en lang og mager en, og konen var gjort noget af æddike og peber. Så gjorde han hans aftenbon i sengen hver aften, og den lød således: "Gud fri mæ frå ildebråend og tyv'háend og nisser og varulve og spøgelser og især den gal" Gret' Springer (det var nu hans kone)!" Konen havde også hendes bon. De havde lidt mark, og da han en dag...
Der var en mand, som var noget tvær i omgang, og han havde sådan meget gode gaver til at give folk stykker og streger, og så var det altid hans mundheld: Guj for alting! Så træffer det i høslætten, te han vilde en dag ud at se til to karle, der gik og slog bårer. Nå, de havde jo ikke bestilt nok og heller ikke gjort det godt nok. Så siger han: "God daw,...
En matros skulde have bryllup. Da præsten nu tilspørger ham: "Vil du have denne . . ." Svarer han: "Ja. det er natyrlig, hr. pastor, det er derfor, vi er komne her." Da præsten læser op af alterbogen: ". . . værer eders egne mænd underdanige," giver han bruden et lille puf og siger: "Mærk dig det, Maren!" Lærer Pedersen, Bredsten.
En kone kom til præsten og klagede over, at hun ikke kunde leve sammen med hendes mand. Han forestillede hende, at de skulde se at komme ud af det, og hun skulde vise sig venlig imod ham, derved samlede hun gloende kul på hans hoved. "I siger noget, hr. pastor, det må a have prøvet, smæltet bly har a forsøgt, men det blev han værre af." Lærer Pedersen....
Kukkuk under o, sig mig, om jeg skal giftes eller dø. BL Br.
da.etk.DS_07_0_01003
