I Norup var der en Kone, der blev kjendt med en HolstensKræmmer, og så vilde hun af med Manden. Han gik meget på Jagt ude i Mosen ved Pugholm, og der kom Kræmmeren og skød ham. Men så blev Kræmmeren lige godt bange for sig selv og rejste sin Vej, men Liget smed de først i en Tørvegrav. Konen giftede sig igjen, men nu blev det galt med hende. Der krøb så...
Hr. Mikkel Lerche i Hovlbjærg havde en Kone, der var skikælig hvas i det. Da hun lå på sin Sygeseng, sagde hun til ham: i"vis jeg doer, så vov at gifte dig igjen. Det er det, der hentydes til »å hans Ligsten, hvor hun står udhugget ved Siden af ham med n knyttet Næve lige imod ham. Chr. J. Møller, Le. Hovlbjærg S., Hovlbjærg H.
Der var en Billedhugger, som var født på Stensballegård, og han havde en Datter. Flere var forelskede i hende, sådan en Svend, han havde, men også Herren på Stjernholm Slot. Denne sidste kom hende for nær, og hun blev frugtsommelig og fik to Hundehvalpe. Så blev hun muret inde i den nordre Side af Klosterkirken i Horsens. Han på Stjernholm rejste så til...
Gilleshøj var på Præstegårdsmarken østen for Præstegården, men nu er den sløjfet ud. Pollerhøjen er nord for. Så kom der en Bryllupsskare her igjennem Byen, og da den kom, stod der en Mand udenfor hans Gård og græd og klagede sig så ynkelig. Så spørger de ham om, hvad han klagede sig for. Ja, han havde så ondt i hans Tænd. Så siger Dværgen: »A gifter min...
Den, der gjærne vil vide, hvem den skal giftes med, kan aftenen forud for Agathedag (5. februar) gå ene ind i et helt mørkt kammer, og så kommer lidt efter også den ind, der skal blive hans tilkommende, men den går ikke igjen, før den har fået en eller anden gave, f. eks. et lommetørklæde. N. K. Pedersen.
Kan man fange en levende svale og skjære dens tunge af og så med svaletungen i sin mund vil gå hen og kysse en pige, da vil hun blive så wånt efter at få den karl, at hun løber bag efter ham, ihvor han går, og vil ingen ro lade ham have, inden han gifter sig med hende. Jeppe Jensen.
En mand fra Stavns, enten det var Over-Ras eller NedreRas, véd jeg ikke, for der var 2 Rasser, rømte fra konen. Det varede i flere år, og så giftede hun sig igjen. Helt uventet kom han ind til hende, da hun sad med et lille barn på skjødet. Der hængte et klæde på væggen, der havde været hans, og så tog han det og tørte hans øjne på. Derefter rejste han...
Nord for Fårup ligger Stovhøj, og sønden for ligger Hulhøj. Det er en gammel tale, at de giftede deres datter fra Hulhøj til Stovhøj. Den gang de førte bruden til Stovhøjen, gik just en mand og klagede sig, fordi han havde ondt i maven. Da havde dværgene ondt af ham, og de rådede ham, at han skulde spise små kropstegte (o: i ålens eget fedt stegte) ål....
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
Hans Jokum Lavridsen er fodt den 21. juni 1816 i Vejen by. Efter at have giftet sig bosatte han sig i Brejnhoved i Give sogn og var der i 6 år, men efter konens dod flyttede han tilbage til Vejen og fik en mindre ejendom oppe ved skoven, hvor han så boede en tid, da han havde giftet sig anden gang. Der døde også denne kone, og nu kom han til broderen,...
Biskop Koefod i Ribe var løsagtig. En seminarist kunde få et godt embede, når han vilde gifte sig med én af bispens piger. På det cirkulære, der gik om til præsterne med underretning om Koefods udnævnelse til bisp, skrev alle præsterne en lykønskning til ham. Pastor Voetmann i Sønder-Ommr skrev: Hil være dig, du benådede, Herren er med dig . . . . Da...
da.etk.JAT_06_0_00690
Niels Kristensen, som var uhrmager i Rostrup, var et helt mekanisk geni, der havde lært sig selv det hele. Han udtænkte og konstruerede en maskine*]til at slibe uhrglas på og lavede den selv. En gang var uhrværket i Hobro kirke gået i stykker, og byens uhrmager, der var tilkaldt for at gjøre det i stand, kunde ikke. Så siger en mand i byen, at dersom...
En kones forste mand var dod for et års tid siden, og nu skulde hun giftes igjen. Da hun var ved at skulle tage fra hjemmet til kirken, hvor vielsen med den nuværende mand skulde fuldbyrdes, sagde hun til en af konerne, som gik til hånde i huset i dagens anledning: Det er dog bedst, jeg får et lommetørklæde med, jeg kunde gjærne få brug for det, når jeg...
I Grumstrup var et par folk, der nylig var bleven gift. De ernærede sig ved at gå på dagarbejde, og konen var endda kujfrugtsommelig. En dag, de gik og hostede, kom hun i barnsnød. Så siger manden, da hun klagede sig: Du må misset da blive ved til vi kommer til ende med dether skår, Maren. Kris'iun Høj, Elbæk.
To realistiske brudetexter fra forrige århundrede brugte af præsten i Sønder-Omme. Spind tenen fuld, brugt til en pige, der var bekjendt for at være doven og lad. Man tar æ sow får æ tråw, men nær æ tråw den er øø (øde) så hår man æ sow å føø (føde) brugt til en brudevielse, hvor man antog, at brudgommen giftede sig med bruden for hendes rigdoms...
En karl kommer til præsten og vil giftes med en udaf kjæltringslægten. Så havde han nu slet ikke noget at slå an med, og da siger præsten til ham: Hvad vil det blive til med sådant giftermål. Jeg synes, det ser dårligt ud for jer. A tykkes, det ser godt ud for os, svarer karlen, vi har hele verden at vandre i. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
En kone var bleven gode venner med karlen i gården. Nu gjaldt det om at få manden skaffet af vejen. De hjalp så hinanden med at slå et søm ind i hans hoved, mens han sov. Han dør og bliver begravet, og hun gifter sig med karlen. Der går så en 20 år hen. Da skulde et andet lig begraves, og den mands hovedskal bliver kastet op. De ser, at den rører sig, og...
Den gamle Bruun på Brunskåb var ugift og kom i tanker om at ville giftes. Men han vilde ikke have nogen fin dame, en simpel pige tjente ham bedst, tykte han. Så havde han to piger og kunde godt lide dem begge, men vidste ikke, hvilken af dem han skulde tage. En dag gav han dem så hver 50 daler, de kunde tage til toftmarked og more dem for. Da de kom...
Imens konsistorialråd Bechmann ejede Rask, som han havde giftet sig til, var der en tidligere fæster af Rask mølle, de kaldte ham den gamle møller, som havde et lille sted og var der på en slags aftægt, han fik for en skiks skyld også udvisning, når skovfogden viste træer ud. Han var den gang en gammel mand og boede inde i skoven, og så fik han altid...
Bliver der et enligt neg til sidst, når der sættes korn sammen på ageren, kaldes dette neg enken eller enkemanden, og den karl eller pige, som det tilfalder at hente det hen til den øvrige hob, skal senere giftes med en enkemand eller enkekone. E. T. K.
