Ude på Horndrup mark var der bryllup. På vejen til kirken skiltes den vogn ad, som brudeparret kjørte på. Så sagde en gammel kone: Læg nu mærke til det, det går dem ikke heldigt. Karlen giftede sig med en mands eneste datter på den måde, at han vilde have gården med hende, men det fik han aldrig, for hun døde som ganske ung kone. Yed en anden lejlighed...
I Nørre-Æby boede for en del år siden et par folk, der jævnlig trættedes. En dag kom det på tale imellem dem, hvor længe det var, siden de blev gifte. Manden sagde, at det var 30 år, men konen sagde, at det kun var ti og tyve år, og derover opkom et heftigt klammeri. L. Frederiksen, Ryslinge.
Jens So i Voldum var også forfærdelig stærk. Han lod sig gjore en hjulbør af ene jærn, og den kjørte han i skoven med. En gang var nogle folk kjørte i skoven for at hente en kjævle, og de kjørte træt, endda de havde fire bæster for, men så kom Jens Sø til dem, og han tog vognen ganske alene. Greven kaldte ham op til sig, da han hørte fortælle om den...
1726 blev Nørholm og Agerkrog kjøbtved auktion af St. Nielsen Ehrenfeldt, der døde 1741, men han boede her ikke. Teilmann til Skrumsager giftede sig noget efter med enken, det var hans anden kone. Den længstlevende skulde arve den anden. 1749 døde han, og hans tre sønner kastede lod om herregårdene. T. R. T. tik Enderupholm, A. C. T. tik Lunderup,...
En ung Pige var af en eller anden Grund kommen til at sige om en Karl, at sådan én vilde hun ikke have, og hvis hun nogen Sinde skulde komme i Tanker om at gifte sig med ham, så måtte Fanden hente hende på Bryllupsaftenen. Det gik som så tit, at hun fik ham alligevel. Da de nu var viede og sad i den villeste Festlighed, kommer Fanden og rejser af med...
Smedens Kone i Djeld er synsk. I et Nabosted havde Datteren Bryllup, og Smeden og hans Kone var med. Datterens Forældre var døde, og hun giftede sig med en Karl, de havde haft meget imod. Bryllupsaftenen ser så Smedens Kone Brudens Moder komme ind i Huset; men ingen andre af Gjæsterne mærkede det mindste. Hun blev syg Og måtte stragS hjem. Lærer...
En Mand, der hed Søren Klavsen, var Tærskemand i mit Hjem i Karby på Mors, og han var god ved Børn, så jeg holdt grumme meget af ham. Hans Kone døde, og de havde mange Børn. Efter en Tid giftede han sig igjen, men den anden Kone var ond imod Børnene, og det havde til Følge, at den første Kone om Natten kom hjem til Børnene, og Folk påstod, at de i...
I Pestens Tid uddøde alle Folkene i Stavning, og i Lem og Hanning var der kun 2 tilbage, 1 hvert Sted, nemlig en Mand i Lem og en Kvinde i Hanning. Det var nogle Tokkenokker, og de giftede dem sammen og bosatte dem i Stavning. Fra dem stammer alle Stavningboere, som også skal være noget enfoldige i det. Stavning S., Bølling H. Niels Madsen Holm, Øster-Lem.
Efter Pesten var der kun en enkelt Mand levende i Skovsrod i Tulstrup og en enkelt Kvinde i Tørring. De ringede med Kirkeklokken hver på sit Sted, og på den Måde fandt de hinanden, og så giftede de sig med hinanden og befolkede Egnen.
I Norup var der en Kone, der blev kjendt med en HolstensKræmmer, og så vilde hun af med Manden. Han gik meget på Jagt ude i Mosen ved Pugholm, og der kom Kræmmeren og skød ham. Men så blev Kræmmeren lige godt bange for sig selv og rejste sin Vej, men Liget smed de først i en Tørvegrav. Konen giftede sig igjen, men nu blev det galt med hende. Der krøb så...
Hr. Mikkel Lerche i Hovlbjærg havde en Kone, der var skikælig hvas i det. Da hun lå på sin Sygeseng, sagde hun til ham: i"vis jeg doer, så vov at gifte dig igjen. Det er det, der hentydes til »å hans Ligsten, hvor hun står udhugget ved Siden af ham med n knyttet Næve lige imod ham. Chr. J. Møller, Le. Hovlbjærg S., Hovlbjærg H.
Der var en Billedhugger, som var født på Stensballegård, og han havde en Datter. Flere var forelskede i hende, sådan en Svend, han havde, men også Herren på Stjernholm Slot. Denne sidste kom hende for nær, og hun blev frugtsommelig og fik to Hundehvalpe. Så blev hun muret inde i den nordre Side af Klosterkirken i Horsens. Han på Stjernholm rejste så til...
Gilleshøj var på Præstegårdsmarken østen for Præstegården, men nu er den sløjfet ud. Pollerhøjen er nord for. Så kom der en Bryllupsskare her igjennem Byen, og da den kom, stod der en Mand udenfor hans Gård og græd og klagede sig så ynkelig. Så spørger de ham om, hvad han klagede sig for. Ja, han havde så ondt i hans Tænd. Så siger Dværgen: »A gifter min...
Den, der gjærne vil vide, hvem den skal giftes med, kan aftenen forud for Agathedag (5. februar) gå ene ind i et helt mørkt kammer, og så kommer lidt efter også den ind, der skal blive hans tilkommende, men den går ikke igjen, før den har fået en eller anden gave, f. eks. et lommetørklæde. N. K. Pedersen.
Kan man fange en levende svale og skjære dens tunge af og så med svaletungen i sin mund vil gå hen og kysse en pige, da vil hun blive så wånt efter at få den karl, at hun løber bag efter ham, ihvor han går, og vil ingen ro lade ham have, inden han gifter sig med hende. Jeppe Jensen.
En mand fra Stavns, enten det var Over-Ras eller NedreRas, véd jeg ikke, for der var 2 Rasser, rømte fra konen. Det varede i flere år, og så giftede hun sig igjen. Helt uventet kom han ind til hende, da hun sad med et lille barn på skjødet. Der hængte et klæde på væggen, der havde været hans, og så tog han det og tørte hans øjne på. Derefter rejste han...
Nord for Fårup ligger Stovhøj, og sønden for ligger Hulhøj. Det er en gammel tale, at de giftede deres datter fra Hulhøj til Stovhøj. Den gang de førte bruden til Stovhøjen, gik just en mand og klagede sig, fordi han havde ondt i maven. Da havde dværgene ondt af ham, og de rådede ham, at han skulde spise små kropstegte (o: i ålens eget fedt stegte) ål....
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
