En mand i Vejle, vi kaldte ham deu smalle Fævejle, gjorde besværgelser eller kunster for at vinde i tallotteriet. Han vandt også en stor sum, men så kom der en hund og lå i æ sengehvojem ved ham, så længe han levede. Han døde som en ung mand, og hans enke giftede sig igjen og beholdt pengene. Egtved.
Da den sorte død havde raset, var der kun én mand levende i Hjortels og én kvinde i Bratbjærg-gårde. Han kom så der oster og giftede sig med hende, og deres afkom befolkede egnen. Lærer Myrup, Hjortels.
Den sorte pest skal have frembragt navnet Eskeland, som er navnet på et strøg med nogle gårde og huse nordost for Brørup station. Efter sagnet skal pesten på dette sted have skånet to mennesker, en kvinde, hvis mand hed Lund, og en mand, som kaldtes Eskild. De to giftede sig, ogefter dem fik stedet navn. Hans P. Andersen, som har hørt dette i Åbenrå by.
Efter pesten var der kun ét menneske tilbage i Valsgård sogn, og det var en pige. Det var for resten den eneste levende norden fjorden. Så gik hun og råbte og fik at høre, at en karl råbte lige sådan sønden fjorden. De flyt så sammen og blev gifte. Marinus Jensen, Vive.
En pige i Marri-Malene vilde ikke giftes, inden hun var de halvtreds. Men da hun så blev gift, fik hun syv born på én gang, og de blev bårne til Ryomgård på et tinfad, for at de skulde se dem. Maren Knudsdatter, Uglbølle.
I Lystrup, Vivild sogn, ligger to høje, den ene hedder Turshøj, og den anden Oravshøj, og i dem boede der bjærgfolk. En gang skulde datteren i den ene høj giftes med en søn i den anden, og hun skulde have stort udstyr. En nat kom trolden til en mand og forlangte hans trækstude til at kjøre udstyr med. Om morgenen var studene nok komne tilbage, men de var...
Med håndten må ej spindes mellem nogens ben. ti ellers skal han straks brænde roksnellen, om han ikke vil være udygtig til ægteskab.
Min bedstefader var fra Tømmerby og hørte til Sneum gods. Han gik hjemme ved hans broder. Men så fik han en kjæreste ovre i Darum og kom i tanker om at gifte sig der. Nu skulde han betale 200 daler for at få lov til at flytte der over, Det gik ban ind på. Men så forlangte de at få dem i guld, folde troede ikke, han kunde skaffe dem, og vilde ikke have...
Her ude i Krebses Mark har de gravet Menneskeben op, og det er jo af én, der er slået ihjel. Men Folk har også set Spøgeri både i Gården og oppe ved Ledstedet. Der stod noget, som Folk kunde se, når de gik forbi. Det viste sig som to røde Hunde. Konen der i Gården var Kjæreste med Karlen, og så døde Manden, og det var ikke fri, de snakkede om, at Konen...
da.etk.DSnr_05_0_00232
Der boede en gammel Kone i Give tæt ved Kirken, hun hed Ingeborg og var synsk. Der gik to Veje sammen lige forbi hendes Dør, og der kunde hun da se Nytårsaften alle de Lig og Rryllupper, der skulde komme i Årets Løb, og hun kunde kjende hele Togene og derefter så beregne, hvem der skulde jordes eller giftes. Chr. Lissau, Vejle.
da.etk.DSnr_02_H_00120
Hellig tre kongers aften gik man ud og rystede dugen over brønden, når man havde spist, så kunde man nede i vandet se den, man skulde giftes med. H. P. Nielsen, Sejling.
Kristen (?) Rygård faldt af hesten en dag han red fra gården, og lidt efter kom hesten tilbage uden ham. De måtte ud at lede, og så fandt de ham liggende død. Hesten havde slæbt med ham et stykke. På det sted, hvor ulykken skete, sattes en stak sten ved vejsiden. Haus enke giftede sig med en bondesøn, Kristen Hansen, der siden blev kancelliråd. Hun...
En pige skulde have bryllup, men vilde ikke have karlen, ja, hun bad til, at hun måtte synke ned i jorden den dag. hun skulde giftes, og det skete også. Pá det sted blev der en sø, som kaldes Brottenso. Det er imellem Revsing og Veien by pá Gjesten mark. Hun sank ned med vogn og samt, og de har været sá nær ved vognen, at de har kunnet se enden af...
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
Johanne Marie Kristensdattet er født den 30. december 1S22 i Ingstrup sogn, Skulsmark by. Hun var i hjemmet, til hun var 1 5 år, og det var året efter faderens dod. Moderen giftede sig igjen, og da flyttede de til Tise Så var hun atter der i 15 år, til hun blev gift. Hun har forst boet i Tise i 4 år, siden i Jerslev i 5 år, så i Særslev i 3 år og endelig...
Der var bryllup i Holsted, mens Bang var præst der. Anders Vognmand skulde nemlig giftes, og da de havde fået en god frokost, var Anders kommen i en noget oprømt stemning. Præsten mærkede det og slog så lidt efter det i sin tale, at man skal leve mådeholdent og ædrueligt. Men Anders står og siger: Klø kun til, hr. pastor, a véd nok, hvad De slår efter....
St. Lucie nat (den 13. dccbr.) kan pigerne få at vide, hvem de skal giftes med, når de stiller sig foran et spejl og spørger: Hvis dug skal jeg brede, hvis seng skal jeg rede, kvis kjærest skal jeg være, kvis barn skal jeg bære, hvis arm skal jeg sove i? Den tilkommende vil da vise sig i spejlet. Mikkel Sørensen.
Kræ Bjærg i Bønder-Bork skulde giftes. Om formiddagen på bryllupsdagen gik han med hans daglige tøj og selerne uden over trøjen, for han var ingen vest i, og gik og skultrede sig. Så siger koksen til ham, for hun var jo kommen: Det er bedst, du går hen og kommer i noget andet tøj, Kræsten, folkene kunde være ved at komme. Han svarte: A skal sige dig,...
Pastor Buhmann i Voldunx kom dertil som en fattig student og var forst kapellan. Men da sa den gamle præst var dod, bad beboerne herren pa Klavsholm om at beholde ham som præst. Han giftede sig med en bondepige, og de havde 3 børn. Hver af dem fik 30,000 daler efter ham, og det var i den tid, da en gård i Sobv kun kostede 1000 daler. Søren Nielsen...
En lærer i Vrads havde forlovet sig, men da præsten hørte det, gik han til ham og foreholdt ham det urigtige i, at han giftede sig på sådant et kald. Men læreren snakkede sig fra det. Da de så kom og vilde have tillysning, tav præsten stille, men i hans brudevielse brugte han den tegst: Fader, forlad dem, ti de vide ikke, hvad de gjøre". Hornum.
