Den gamle smedekone i Avning faret også til Troms kirke. En sønnesøn, der var med, han fortalte om den fart, og ban sagde, at hun drak af en nedrekjæbe af et hestehoved, men han måtte ikke få, for han var for ung. Den ene red på deres visk, og den anden på rågen, og så sagde de: »Far ud og far ind og far ingen stedspå.« Hun lagde også et rughalmnegi...
lAldershave, Bregninge sogn, havde ungdommen en gang ved en dandseleg fundet på for spøg at uddele nadveren. Men allerbedst som de var i færd dermed, kom der en stor sort mand ind til dem, som de ikke kunde blive af med igjen. Der var ingen anden udvej end at hente præsten, og først da han begyndte at læse, veg den fremmede bort. Jg. Hansen.
Når en frimurer fortryder, at han er kommen ind i laget, og vil ud af det, går de andre frimurere hen og stikker et hul med en] knappenål i hans billede, som de har hængende på væggen. Så er han død. Rytter - Niels, Hørning.
En kone i Hemmet sad en aften hjemme og så to lys, som viste sig lidt nord for en gård i nærheden. Nogen tid efter døde en hoppe for samme gårdmand tillige med sit føl, og de blev begge begravede der, hvor konen havde set lysene. Samme kone kan jævnlig se og høre varsler. En gårdmand i Hemmet har også fortalt om et tilfælde, hvorved han havde set lys på...
Ved Nor begs bro ved en vej, der går lige over kjæret fra Handest til Norbeg, har vejfarende hørt én klage sig under broen tre gange i træk, men siden 1848 er der ingen, der har hørt det. Det fortælles, oat i 48 fik en soldat rotting på Norbegs bro. Der lå nemlig Ålborg folk her i byen det meste af et år, og det fører folk hen til en forbindelse med...
Der var en gang blevet en vædder henne for min farbroder i Elling. Hau skulde så ud og lede efter den, men fandt ingen vædder, og det blev aften for ham. Da han nu går på vejen fra Ovsted kirke af og ind efter Elling, kom det ham for, som vædderen gik ved siden af vejen på marken. Så springer han over groften og vil have hold i den, men da han kommer der...
En pige, der hed Kirsten, kom til at tjene hos nogle fine folk, der gav hende navnet Stine, fordi de syntes, at Kirsten var ikke fint nok. Det var et langt stykke fra hendes hjem og hun var ukjendt der i egnen. Men en aften hørte hun én råbe: «Kirsten !» hvilket undrede hende meget, da alle folk der kaldte hende Stine. Hun kunde ingen se til. Men en dag...
I Pederstrup, Sonder-Hqjrup sogn, boede der e n uand, som hed Povl Jorgen. En aften, da han og hans lille sin havde været ude at fodre hestene til nat, kom der et Ian til dem ude i gården, det gik lige tæt forbi sonnen, men skibbede sig ind på Povl Jorgen. Da han så kom ind i stien, satte han sig ned og sagde ikke et ord. Hans kone spirgte ham, om han...
Sognefogdens bedstefader, Niels Jensen i Horning, kom ind og sagde,: «Nu døer smedens barn.» «Hvordan kan du nu sige det?» «Jo, for liglammet kom over toften og skred hen til smedehuset og satte sine forfodder på væggen og keg ind ad vinduet. «Det kan ikke være sandt, sagde de, «det har været en hund, du har set.» «Jo, det var liglammet.» Anden...
En tækkemand, Peder Rasmussen, blev anset for at være en varulv, ti den, der tjente tækkemand (var håndlanger) for ham, så en gang op på taget, og da lå der kun det tomme klæder, men manden var borte. Et par timer efter var tækkemanden i klæderne igjen og fortsatte sit arbejde, men ingen fik at se, hvorfra han kom, eller hvorledes han kom i dem. A. N.
I Frenved er der en gårdmandskvinde, som også har med nisser at gjøre. Hun har således to køer, som ingen får lov til at malke; hun malker dem selv og laver ost og smor af mælken ude i et lille kammer, hvor ingen får lov at komme. p. L. J.
I gamle dage var der i skoven ved Sydhave en ellepige. Om aftenen kunde folk høre hendes sang og turde ikke gå i skoven. En karl, som tjente på gården,°fandt meE. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. II. 2 mm i 18 A. Eliefolk gen behag i sangen og gik en aften i skoven, hvor han modte ellepigen. Hun fulgte imod hans vilje med hjem i hans kammer og...
For mange år siden vilde en herremand opfore en mølle på en høj, som lå lige ved hans gård, og han havde akkorderet med en tømmermand om at bygge mollen, men natten efter akkorden kom tre småpuslinger til tommermanden for at få ham til at forhindre, at møllen blev bygget. Han gik da om morgenen til herremanden og vilde gjore, hvad han formåede, men da...
da.etk.DS_01_0_00562
I den tid Sofus Hogsbro var student, kom der i sommerferien nogle andre studenter med ham hjem, og det var nogle lystige fættere, der var nær ved at sætte præstegården på den anden onde. En sondag formiddag, det var ret et dejligt vejr, skulde de jo have været i kirke og kort Hogsbros fader, men skulkede eg krob op i et gjæsteværelse, hvor de satte sig...
For at slippe fri for kongens tjeneste brugtes mange kneb. Bedst var en god pengepung. En karl mødto til sessmn i Æbeltoft og var så stokdøv, at han ikke kunde hore et ord. hvis det da ikke var skovråb. En underofficer, der vendte ryggen til karlen men front mod sessionsherrerne, sagde da: Lad ham gå. han duer ikke. Karlen var så klog, at han intet lod...
En plattenslager bildte folk ind, at der i Guldhøj vest for byen var guld, og det skulde graves ud. Han skulde have et sæt nye klæder til løn for at besværge djævelen eller dragen, som ragede over gulvet. Han stod på højen ved nattetid og læste en besværgelse, og så drev han djævelen ud til det døde vad, og der skreg den sådan, da den blev dreven derned....
De, der går igjen, de skal komme tilbage tredje aftenen efter at de er døde. Så var der en kone i Stjær, hun havde så tit stået og vasket klæder for os hjemme, og nu var hun død. Vi havde fået et nyt stuehus bygget, og det, der før var stuehus, det blev nu fæhus. Så sidder a selve juleaften det var netop tredje aftenen efter at hun var jordet og...
En hovbonde, der gjorde hove til Ørregård, vilde ligge der om natten, for han havde for lang vej at gå morgen og aften. Han krøb op på et høgulv og tog et dækken med at svøbe om sig. Et par unge fyre vilde nu forskrække ham, krøb også derop og begyndte så småt at trække i dækkenet. Manden siger da: Å, lille Nis, vil du ikke lade mig være, så skal a...
Jørgen Frederik i Estvad havde været i tugthuset, og da han var kommen ud, vilde han søge fængselsbestyrelsen om en understøttelse. Han fik en anden rakker, til at skrive ansøgningen for sig. Men deri truede han med, at hvis han ikke fik det, han søgte om, vilde han gjøre en stor ulykke både på bestyrelsen og andre mennesker. Nu vilde han have pastor...
Jens Krænsen i Lodskovvad havde også Ord for at kunne stille løbske Heste. En Gang kom han og hans Kone kj ørende fra Skagen, og han havde en Brodersøn der hjemme ved sig, som han havde sagt til, hvad der skulde siges til Bæsterne, og han havde fået det skrevet op, men havde ikke fået det lært uden ad. Da vælt Manden, og Bæsterne blev forkyvst og løb...
