Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
Om en af dette Sogns Høje og sammes Beboelse af Bjærgfolk har man følgende Fortælling. Den ene af Portene i Morten Knudsens Gård i Nørre-Esterbølle vendte i forrige Tider lige ud mod en tæt udenfor samme beliggende Høj, medens den anden Port var lige over for samme, så at der altså var fri Fart gjennem Gården, når Portene stod åbne. En Dag kom der et...
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
Der var en Jordemoder, der hed Gjertrud, hun var en Dag kj ørende hen til en Kone, der skulde gjøre Barsel. Så gik der en hæslig stor Tusse ved Vejen, og den blev ved at krybe efter Vognen. For Løjers Skyld sagde hun så: »Ja, jeg skal også nok komme til dig og betjene dig, når du kommer til at trænge til det.« Strags, da hun havde sagt det, krøb Tussen...
For et par levealdre siden var der et frygteligt spøgeri i den gård i Bredstrup ved Fredericia, der nu ejes af gårdejer Kring. Grunden til dette forklares således: Ejeren af gården var bleven uens med ejeren af Vellinggård om nogle tøndebånd, og denne sidste besluttede så at hævne sig. Han lejede en pige til at strø noget rundt om gården og alle steder...
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
Knud Gyldenstjerne søgte hans kirkegang i Trandum. Men han tykte, det var så langt, og søgte så om tilladelse til at få kirken reven ned. Hans mening var, at han kunde få kirken bygget i gården. Det blev dog ikke tilladt, men så anførte han, at der var kun 7 kjællingspring til kirken, og da blev det bevilget. Han byggede nu kirkehuset i borggården, og nu...
På Øster-Aslund kom der i krigens tid en oberst med fyrre mand, nogle siger, at det var kejserlige, andre, at det var svenske. Bertel Kjærulff, som ejede gården, var da i Øster-Hassing kirke, og traf de ubudne gjæster, da ban kom bjem, selv måtte ban bo i herberget i den tid. Han havde lært tysk af Dyrskjøt, der var gift med hans søster; men han lod, som...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
Der boede en gammel pige her nede i Andrup, der hed An Ovster (Ovesdatter), hun lod sig bruge som jordemoder. Så havde hun en gang om sommeren været nede hos Lillekræns-mand hans kone, og der var hun kommen om ved de to høje, som hans agre lå imellem. Der Mi ver hun en ualmindelig stor tusse vaer, en af dem de kalder padder, med hvide striber på ryggen....
En meget skikkelig kone i Klitlund var så ulykkelig, at hendes spæde søn, inden han blev inddøbt, blev forbyttet af nogle trolde. En dag, hun havde været lidt uden for huset, blev hun helt forskrækket ved at se hen til vuggen, hvor barnet gav sig til at skrige helt umanerlig, og i steden for hendes lille drengs smukke ansigt så et gruelig stort hoved med...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Laurits Lindahl Kjæhr var Seminarist fra Snedsted en af de første Årgange og dimitteredes med forste Charakter. Han var høj og velbygget, en Kæmpe af Kræfter, velbegavet i alle Måder og med en Sangstemme, så ingen tog Troen fra ham. Mod sin Dimissionsattest og øvrige Anbefalinger fremstillede han sig for Amtsprovst Bendix i Vestervig og bad ham om...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
