31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: genne Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
En Morgen tidlig bankede det på Vinduerne hos Smed Jørgen Larsen i Højerup. Smeden lå meget syg. Hans gamle Kone rejste sig, da hun troede, det var Rosengårds-Konen, der kom for at se til dem, men da hun nu lukkede Døren op, var der ingen. Lidt længere op på Formiddagen kom hun, og så fortalte Smedekonen om den Banken, hun havde hørt. Klokken 11 om...
da.etk.DSnr_02_H_00213
De havde en Nisse på en Gård i Kjettinge. Så glemte Pigen en Juleaften at give ham hans Sødgrød, og om Morgenen lå hun over Brønden på et Halmstrå. Der havde han altså lagt hende. Lærer Henriksen, Vandtore.
da.etk.DSnr_02_B_00199
Vender man en kost og sætter den bag døren, så kan ingen heks komme ind. j. B.
da.etk.DS_07_0_00220
Der var en gang en lærer her, som var noget klog. En dreng var gået op i en ab ild i hans have for at stjæle æbler, og det fik hans kone at se. Hun kom da ind og sagde til manden: »Der er en dreng gået op i den røde abild, hvad skal vi gjøre ved det, faer?« Han svarede: »Å, vi kan lade ham sidde til i morgen.« Dette skete også, og da de kom op om...
da.etk.DS_06_0_01101
En kniv må under ingen omstændigheder ligge med eggen i vejret. Er den kommen til at ligge således, vil det være mere nødvendigt først at vende den, end tage et barn af ilden, som er falden deri. P. Jensen. J. Madsen.
Min moder har tit formanet mig til at gå ved siden af vejen ved nattetid, for går én midt ad vejen og kommer imod noget, kommer én op at kjøre, og følges man med nogen, så må én endelig ikke snakke til dem imens, ellers kan man falde af og brække arme end ben. Når én kommer i møde med ligskaren og kommer op, går det så ujævnt, og det er, ligesom én...
da.etk.DS_02_H_00471
En Karl i Hobro så, at der lå en sort Hund i Hakkelsedyngen, når han kom ud og vilde give Øgene. Det første var han kjed af det, men siden brod han sig ikke videre om det og ragte Hunden til Side. Fik han ham i Hakkelsekoppen, så ragte han ham af den igien. Hobro. Anders Olesen, Døstrup, 84 År.
da.etk.DSnr_05_0_01063
En Trold, der boede i Grøntved Bakker, var en Søndag Morgen gået ud for at trække frisk Luft, og da hørte han Klokken i Hvalsø Kirke ringe. Så blev han så gal i Hovedet, at han tog en stor Sten for med den at slå Kirken ned, men ramte ikke. Stenen faldt på Nørre-Hvalsø Mark på Morten Larsens Lod og ligger der endnu. Chr. Weiss. Hvalsø S., Voldborg H....
da.etk.DSnr_03_0_00120
Der boede en gammel kone henne ved Wår bro, de kaldte hende Karen Rut, og hun kunde sådan gjøre mange ting og skabe sig omkring til en hare og gjøre mange resser til Skagen i den skikkelse. Hun gik sådan i mange år, men gjorde ellers ingen kunster. Hans Kristian Larsen, Skibsby.
da.etk.DS_07_0_00119
Da Vorherre skabte verden, blev der en lille klat tilbage, deraf lavede han Fynboen. Han blev skrabekagen, og da der ikke var andet end rodt hår tilbage, og det vilde ingen andre have, så måtte Fynboen nojes med det; derfor er der så mange rødhårede i Fy en. H. V. R.
da.etk.DS_02_G_00009
På Abjcerg mark i Yederso ligger en kjæmpehøj, der hedder Ammeshøj, og om den fortæller sagnet, at en mand, der boede tæt ved højen, da han en aftenstund gik der forbi, så en hel mængde smådrenge komme ud af højen og dandse der udenfor. Manden blev stående og så på dem, men så slog de kreds om ham, og han kunde ikke komme ud af kredsen, men de gjorde ham...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
da.etk.JAT_03_0_01674
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
da.etk.JAT_03_0_01670