Generalen på Engelsholm var egentlig studeret til Præst. Han kom til Gården, da Franskmændene lå her, og var som Tolk for Jermiins Enke. Sådan blev han kjendt med hende, og de blev gift sammen. Hun ejede også Lundenæs og Skrumsager, og dem beholdt Stifdatteren. Så kjøbte hans Kone ham Titel af Generalkrigskommissær, da det ellers var for simpelt. Hans...
Folk sagde om general Frederik Gersdorff til Kjærgård (eller Teilmann til Armvanggård), at han havde gået i kompagni med Fanden og var usårlig. Da han skulde begraves, havde de fået seks sorte heste for vognen og skulde til at kjøre. Han havde to sønner, hvoraf den ene var noget bly og sagde: »Så kjør da i Guds navn !« Den anden var hårdere og sagde: »Så...
Manden på Oster-Aslund var så udarmet og fortært, da Svenskerne bavde været ber, at ban havde ikke uden et bitte skidtrovet lam tilbage. Men han fik oprejsning, for siden der kom ordre til Vrangel, at han skulde væk, flyede han manden nøglen til Oster-Hassing kirkeloft, for der var magazin, og så fik ban korn i mængde, medens alle de andre i omegnen...
Svenskerne anlagde forskandsninger i Øster-Hassing, lidt til øst for gården Aslund. De plyndrede, hvor de kunde få noget, og til sidst tog de det sidste kreatur, der var i den gård. Sammesteds lå en svensk general i vinterkvarter, og de efterlod sig en kane, der blev kaldet den svenske kane, den bar været på gården indtil for få år siden, da manden...
For 300, 400 år siden ejede general Bøtcher en herregård, der lå imellem Kirke-Søby og So-Søby tæt ved landevejen. Tæt uden for gården var en holdeplads, hvor vejfarende kunde holde og fodre deres heste. Denne plads blev og benyttet af bymændene til stævnested og af ungdommen til tumleplads. Bøtchers efterfølger blev general Ty, log efter ham blev gården...
I gammel tid har der været sejlads op til Klavsholm. Norden for Mygind er i dalstrøget et sted, der kaides Kongegab, og der skal en konge have lagt ind med sine skibe og derefter beskudt Klavsholm. Iden belejring faldt en general Bynbo, og han blev begravet norden for Kongegab på Tustrup mark. Der ligger en stendynge på stedet, men forhen har været...
Da la Cour blev kjed af Åbjærg, kom hans broder generalen at besøge ham og fik så lyst at inspicere skolen i gymnastik. Hjælpelæreren kom da op til præsten og bad ham være til stede for om mulig at afværge en storm, da det nok ikke stod videre godt med gymnastikken. Jæger mødte og hilste på generalen, idet han mente, at her vilde han vist føle sig...
Der har boet en general Storm på den toft, der er lige osten for Øster-Homnm kirke. Hans kone har båret den gamle smed til kirke, som har lavet låsen, vi nu har til vor kirkedør, ug den lås havde han tre søvnløse nætter for at spekulere ud. Nok om det, da generalens kone skulde til kirke at bære ham, kjorte hun derhen med fire sorte heste for, endda hun...
Der var tre fra Lynderup gårds gods, der rommede, og forvalteren og én til satte efter dem og nåede dem ved Bjoergnæse. Men de tre havde magten og klaskede dem så forsvarlig, at de blev uskadelige i øjeblikket, og så stak de af igjen og kom godt fra det. I Per Povlsens gård i Fandrup tog generalen én af sengen om natten, han var allerede kommen af...
Niels Blytækker var vester fra. Han var alle slags mand og skulde til det, de andre vilde ikke have med at gjore. Generalen på Engelsholm kunde slet ikke undvære ham. Han var en gang bleven uens med de Yejle skorstensfejere og siger så til Niels, om han kunde ikke feje for ham. Nej, jeg er ikke skorstensfejer, men blytækker. Ja, han vilde nødig fire...
Kristen Sø i Voldby prøvede engang styrke med Englands stærkeste mand. Greven på Frisenborg var i Kjøbenhavn og var da også oppe hos kongen. Her traf han en engelsk general, med hvem han kom i samtale. Generalen fortalte da blandt andet, at i England havde man så stærk en mand, at ingen kunde overvinde ham, de kaldte ham derfor "Kjæmpebryderen". Da siger...
Den ene foged på Lerkenfeldt hed Stejlbjerg, den anden hed Borregård. Så havde generalen en kusk, der var (lod en tre dage, og da han nu blev levende igjen, vilde generalen have at vide af ham, hvor han havde været. Ja, Himmeriges døre var lukte for ham, men han stod uden for og borte, at der var sådan en glæde derinde, te det var ikke til at beskrive....
Min bedstemoder fik en gang af hundepisken, fordi hun ikke vilde tage en karl fra Østrup. Hun var her fra byen og sådan en dygtig pige. Men nu var det jo herrens skik, at hvor der var en stærk karl og rigtig slider, der skulde han se at have en dygtig pige, og så skulde de have en øde gård. Der bliver altså sendt bud efter hende, hun skal komme ned på...
Kræn Esbensen i Ostrup var sådan en stærk mand. Han var slem til at spille kort og noget hård i det, så herren havde bestemt, at han skulde aves. Der blev da sendt bud efter ham, han skulde komme op til generalen. Han kommer da ind i et værelse på anden etage, der havde vinduer ud til syd imod gravene. Så går han hen og ser ud ad vinduet. "Hvad ser du...
Vi har Henrik Smidt, men den er lånt ud for Øjeblikket. Den gamle General på Tranekjær havde den. Han bestemte, at den skulde begraves med ham, når han var død, for han vilde ikke, nogen anden skulde have den, de kunde jo misbruge den. Han havde sådan en Skjøge ved sig, som han boede sammen med, hun lod ham ikke få den med sig, men beholdt den. Så fik...
Kusken Tyge på Engelsholm var meget fordrukken. En Gang skulde han kjøre for Generalen, men var fuld, og så vilde Generalen ikke have ham til det og kommanderede en anden til at spænde for. Men de kunde så ikke få Hesten til at gå for Vognen, og Enden på det blev, te de måtte have Bud efter Tyge. Så snart han satte sig på Bukken, vilde Hestene gå, og så...
Hans Larsen i Stensby har ved Dallund truffet et Gjenfærd, der skubbede til ham. Det var en høj Skikkelse med mørk Kjole på og hvid Vest, med Halsbind og Hat på, lang, krum Næse, intet Skjæg og bærende en tyk, forgyldt Bog. Det kunde tænkes at være General Fineckes Gjenfærd, da man siger, at han sees endnu af og til på Strøget fra Skamby efter Dallund,...
Da General Stenbocks Hær i 1658 var kommen fra Sønderjylland og her til Fyen, kom de ridende ind i Dreslette på fjerde Fredag efter Påske. Der er en stor Port fra Vester ind i Kirken, og der red de så ind, mens der var Gudstjeneste. Folk var til Alters, og Præsten stod foran Alteret. Svenskerne bad nu Præsten holde op med sin Forretning og befalede hver...
Der var en kusk på Engelsholm, der hed Tyge; han kunde kjore 4 heste uden tommer. Engang, da han kom fra Vejle, var han inde i en kro undervejs og fik sig en puns. Imens han sad og drak den, kom nogen ind og sagde, at hans heste var rendte. »Det betyder ikke neget, de skal nok komme og hente mig«, sagde han, blev siddende og drak hans puus. Hestene var...
Min moder tjente en gang som bryggerspige på en herregård, der kaldes Voergård og ligger en halv mil norden for Trendrup. Gården havde været ejet af eu general Rodenberg, som nu var død. En nat sad hun og en anden pige og ventede på det nye herskab, der var kjørt ud. Da kom det op for den store dør med fire for, og det var sådan, te alting inde i...
