Imellem byerne Kalvrod og Torpe, Bregninge sogn, ligger en høj, som nok i gamle dage undertiden om natten stod på fire gloende pæle. Der blev sagt, at der lå gjemt eu skat i den, og endvidere sagdes, at denne skat kun kunde hæves af dem, der kunde få udgravet deu udeu at mæle et ord. En gang var fire mænd i Torpe blevne enige om at forsøge at hæve...
Du må it strit to mæj, uden a du ve ha mæj, sagde karlen. Kristian Larsen, F.
da.etk.JAT_03_0_00550
En dag kom en herremand ridende forbi en bonde, der på en eng ved vejen gik og vendte bo. Alt imens han vendte, nynnede han: Gid præsten snart monne dø, men herremanden længe måtte leve". Denne hørte ordene og fandt behag i meningen, holdt stille og spurgte bonden, hvorfor han havde sådanne ønsker. Jo", lød svaret, det kommer sig såmænd deraf, at når...
På en Kyndelmisse-aften kom en ung heks hen hos en erfaren og øvet gammel heks for at blive undervist i kunsten at ride til Troms kirke. Begge to havde fået nappet sig hver en smuk, glindsende sorthøne, og det kunde jo aldrig have været bedre. Den gamle heks indsmurte så først hønsene i noget nylig anskaffet heksesmør, og derpå satte de dem overskrævs på...
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
En varulv lignede en almindelig ulv på det nær, at den kun havde tre ben. Den var et forgjort mandfolk, der om dagen var som andre, men i enkelte nætter blev til en varulv og færdedes vidt omkring. Et menneske kunde frigjores for denne ulykkelige tilstand ved at fortære et uskyldigt (o: ufødt) barns hjærte. Frugtsommelige kvinder gik derfor gruelig nødig...
De ba^ ham et: han vandt ikke ved det, det v ir ham ikke til gavn. Gudum.
Jeg døber dig i vand, til du bliver en mand, jeg døber dig i vin, til du bliver et svin. Jeg døber dig ved navn, du skal hedde Jesper Ravn, du må hverken gjøre skade eller gavn. Lovise Hansen.
En bonde modtog sin ny karl med de^ord: "Jeg har da ikke ret meget til dig at bestille for øjeblikket." "A, det gjør ingen ting," svarede karlen, "jeg kan længe have gavn af lidt." At. N.
Gamle Elle, der boede her nord for kirken, hun var født en lille-juleaften, og hun kunde blot se ligskarer, men så kunde hun også se dem til gavns. Hun kunde se dem spytte og torre sig med lommetørklæder o. s. v. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
På en budstikke, der løb omkring i et jysk sogn, stod: Dingeldangel er mit navn, bring mig om til byens gavn, skynd dig, kom til mit kvarter, der får du at vide mer. Chr. "Weiss. Tingerup.
En kone i Ørum ved Grenå havde ikke så god fatteevne som ønskeligt var, og da hun i hendes unge dage ikke havde lært at kjende tallene på en stueklokke, for der var kun få af den slags på landet den gang, så lærte hun det aldrig. Yed årene 1840 anskaffede hendes stifsøn en klokke; men det var ikke til gavn for den gamle, og da hun en gang blev spurgt,...
Aftenen før st. Hans dag måhørren rises. Før solen går ned, sættes tre løvede helst pileris langs ned ad hver besået ager, så at der står ét midt på og ét ikke langt fra hver ende. Sker det ikke, bliver der næppe tave i hørren, for kommer heksene over det og ser på det med onde øjne, kan man gjærne skyde en hvid pind efter det gavn, man får af deu. A. C....
Jørgen Skovs tofteport i Dømmestrup vilde aldrig stå lukket om natten, der var noget, som kom kjørende, og så fløj den op. Det kom al tid nede fra et vist sted i toften, hvor folk mener, der har ligget en borg i gamle dage, for de har pløjet nogle store mursten op. En gang fik de i sinde at ville lukke porten til gavns, de satte en tyk stang for, men...
Bjælkerne i Uldbjærg kirke er huggede i Skrobakkerne her nede ved fjorden. Der har forhen været skov, men nu er det ene lyng. Der er nok lidt purl endnu, men heller ikke mere. Brandenborgerne brændte skoven af, da de var her inde for at drive fjenderne ud, men de gjorde snart mere skade end gavn. jens begs enke, sundstrup.
Da pastoi Svejstrup i Nørup en gang holdt eksamen i Rygbjærg skele, kom der en dreng og blev overhørt, som ikke havde gået i skole, og moderen mødte selv med ham. Hun syntes, at ban kom godt fra det, og sagde til sidst: Han kan også sige, hvor længe Adam og Eva var i paradis, inden de syndede. Det véd jeg ikke en gang, sagde præsten. Hun spørger så...
Om en præst i ældre tid i et af sognene ved Nymindegab fortælles der, at han fra prædikestolen skal have opsendt folgende fromme onsker: At når der skulde strande et skib der ude, det da måtte løbe pa grund i sognets strandlen, for at beboerne kunde få gavn deraf, samt at de skibbrudne endelig matte komme dode i land, for at de kjære strandfolk ikke...
En præst i Ål ved Varde blev brændt for hekseri. Det blev opdaget ved, at han forheksede en mands korn. Han var kommen til mølle en dag, og så var den anden mand kommen for af, og han vilde først have malet, men præsten vilde også, og så kommer de op at trættes. Da siger præsten, at han skulde nok gjøre det sådan ved hans korn, te han skulde ingen gavn...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
