Videkjær er vest for Terning. Der har de råbt til vide, og det er det samme, som de kalder at råbe til gades. De tudede i et byhorn, og ti minutter efter skulde de møde, hvis de ikke vilde erlægge en passende mulkt. Byhornet ligner en trævlet. De rendte omkring med videkjæppen i steden for hornet somme steder, enhver by havde nemlig sin skik, og når de...
Udi forn. Lille-Slogerup kirke, hvilken efter folkes relation er opbygt formedelst en gammel jomfrues bekostning, er to blodstene i den vestre gavl, hvilke skulle der være satte fattige folk til hjælp, tempore dysenteriæ (o: blodgang). Men om det skulde være hæmatites adulterum (o: falske blodstene), var måske vel værd at erfares af dem, som derpå kunde...
I Grydby uden for en bondes gård står en høj, bred og slet sten oprejst på bondens agerende, og den bonde, som i gammel tid boede i samme gård, lod flytte denne sten ind i sin gård og vilde bruge sig hannem til nytte og bedre gavn, end han skulde der stået; straks blev han stenblind. Han lod føre hannem ud igjen af sin gård og på sin gamle sted igjen lod...
For omtrent halvfjerds år siden var der et skib i Horsens havn, der havde en nisse om bord. Folkene hørte ham tydelig om natten, når han tumlede med sagerne nede i lasten. Han var dem undertiden også til noget gavn. Sådan skete det en gang, at skibet nær var gået under i en storm, men en af folkene havde fået den bestilling at se efter, hvornår nis gik i...
En dag, da en kone, som stod på en hedebakke og slog lyng, havde lagt sig til at sove, åbnede en bjærgmand bakken og tog hende ned til sig. Hendes mand blev utålmodig over hendes lange udeblivelse og søgte alle vegne efter hende. Omsider blev hun frugtsommelig ved bjærgmanden, men kunde ikke blive forløst, hvorfor han måtte hente en kristen jordemoder....
De havde så mange Stude på Baggesvogn. En Vinter døde de halve af dem, og så troede Grevinden, der var nogen, der havde forhegset dem. Der var en Kjælling på Godset, de kaldte BragholtKjælling, hun boede i Bragholt og var en rigtig Hegs og havde Cyprianus. De Bøger låner Grevinden af hende. Der bliver en Stud slagtet, og der bliver gjort mange Kunster....
I en Gård i Helligsø i Ty havde de en Nisse, og han søgte at gjøre Manden den Gavn, han kunde. En Nat kom han farende hen til Sovekammervinduet og råbte til Manden: »Må æ tage Bagploven og slå Søndergårds Nisse med, han vil gå og stjæle Havre fra os.« »Ja, det må du godt,« sagde Manden. Strags blev der hørt sådan en voldsom Skrigen og Skrålen og...
Et år, lav vi boede i Kobberholm i Torslev, blev vore gjæs gale, de blev så slemme til at slås og rives. Endelig blev de to helt syge, og inden 24 timer var de døde. Derefter blev to til syge. Så rejste a mig tidlig om morgenen og spændte for og kjørte hen til Bundgård i Tislum. Da a kom der, siger a til nogle folk, a traf, om der ikke var en gammel mand...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
Der boede en mand i Krustrup, som kaldtes Stor-Thomas. Han havde en god hestebesætning på 7, 8 stk.; men så blev de syge én ad gangen og døde alle sammen. Mange dyrlæger og kloge folk havde kureret på dem, men intet kunde hjælpe. Da hestene var døde, begyndte køerne at dø, og tre af de bedste var døde, da endelig en mand sønden Ålborg fra fik sygdommen...
I Høgild, som ligger omtrent to og en halv mil vest for Viborg, boede en ung mand, som var meget omtalt for sin gjerrighed, og folk sagde, at han ikke havde sands for andet end sin gård og sine penge. Nu traf det sig en dag, da han var ude at kjøre, at vognen væltede, og han havde det uheld at få det ene ben brækket. Folk kom imidlertid til og fik ham...
Nisserne er nogle små grå væsener med spidse luer, og i gamle dage var der næsten én i hver gård, som gik og gjorde både gavn og spilopper. Nissen tog foderet fra de kreaturer, han ikke kunde lide, og gav det til andre, han syntes bedre om, derfor var der enkelte fede dyr mellem de magre. Nissen skulde have noget at spise hver(?) aften, helst mælk og...
0 93. Herregårdene Krastrup og Vår i den nordlige del af Ålborg amt havde i gamle dage hver sin nisse. De levede i ufred med hinanden, og det blev aftalt, at en tvekamp imellem dem skulde jævne striden. Nissen fra Vår, der ansåes for den svageste, påkaldte staldkarlens hjælp, og da denne ytrede sin frygt for at være deltager i kampen, forklarede nissen...
Man sagde om en præst i Vistoft, Hammer, at han havde forløst (o: forlæst) sig, så han var bleven noget sær i hovedet. Overfor sine embedsbrødre var han meget hensynsfuld. Kom en af dem at besøge ham, kunde de ikke få ham i tale den første halve time, men når han så kom, var han iført livkjole og hvidt halstøj med fadermordere som til den største højtid....
En Juleaften kom en Mand til et Par fattige Folk. Ja, han kunde godt blive der, men de var kun fattige. Konen slagtede det bedste Lam, de havde, og det spiste de. Ved Nytårstid vilde den fremmede rejse, men beklagede sig over, at han intet havde at betale med. Da han stod i Døren og sagde Farvel, spørger han pludselig: »Det er sandt, havde det Lam ingen...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
I landsbyen Bjømstrup, Ulstrup sogn på Refsnæs, boede en husmand, som ejede Cyprianus. I stuen, hvor han opbevarede bogen, så man ham tit sidde og stirre på dens ildrøde bogstaver, tilsyneladende ivrig beskjæftiget med at læse, men gamle Søren siger, at han læste aldrig højt. Nu hændte det sig en dag, mens nævnte husmand var ude på arbejde, at konen fik...
Imellem byerne Kalvrod og Torpe, Bregninge sogn, ligger en høj, som nok i gamle dage undertiden om natten stod på fire gloende pæle. Der blev sagt, at der lå gjemt eu skat i den, og endvidere sagdes, at denne skat kun kunde hæves af dem, der kunde få udgravet deu udeu at mæle et ord. En gang var fire mænd i Torpe blevne enige om at forsøge at hæve...
På bakkerne på den nordvestlige del af Fur ligger to høje, der kaldes Smecljehøjene. En gang hændte det sig, at en husmandskone fra Debel by stod og slog lyng i nærheden af disse høje. Da det så blev middag, lagde hun sig ved den ene høj for at tage sig en lille hvile, mens hun spiste sin meldmad. Hun hørte da til sin forskrækkelse, at det hamrede og...
