De ba^ ham et: han vandt ikke ved det, det v ir ham ikke til gavn. Gudum.
Jeg døber dig i vand, til du bliver en mand, jeg døber dig i vin, til du bliver et svin. Jeg døber dig ved navn, du skal hedde Jesper Ravn, du må hverken gjøre skade eller gavn. Lovise Hansen.
En bonde modtog sin ny karl med de^ord: "Jeg har da ikke ret meget til dig at bestille for øjeblikket." "A, det gjør ingen ting," svarede karlen, "jeg kan længe have gavn af lidt." At. N.
Gamle Elle, der boede her nord for kirken, hun var født en lille-juleaften, og hun kunde blot se ligskarer, men så kunde hun også se dem til gavns. Hun kunde se dem spytte og torre sig med lommetørklæder o. s. v. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
På en budstikke, der løb omkring i et jysk sogn, stod: Dingeldangel er mit navn, bring mig om til byens gavn, skynd dig, kom til mit kvarter, der får du at vide mer. Chr. "Weiss. Tingerup.
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Markedet i oktober på Samsø er tidligere bleven kaldt høns-føns marked. Marie Povlsen.
Når et lig ligger søndagen over, da bliver der lig
da.etk.JAT_03_0_01541
Når kattene river i træernes stamme, bliver det blæsevejr, Marie Povlsen.
Når bundene tuder slemt lige i luften, da siger man, at der snart bliver ildebrand (eller dødsfald). Marie P.
Når katten vasker sig bag oret, da kommer der fremmede Jfra den'kant, den trækker poten. Mane Poulsen.
Når man kastedo en hvid pind efter et tyende, når det flyttede, var det godt; kastede man en pind med barken >à, var det et dårligt tyende. 923 og 2-1. Pr. Poulsen.
Når man flyttede ud af en gård, skrabte de ny folk en pind hvid og slængte efter dem, deraf kommer talemåden: at skyde en hvid pind efter én.
da.etk.JAT_03_0_00923
Når man spejler sig ofte, vil ens kjæreste drukne. Fr. Povlsen. Skilsmisse m. ni.
Hvis en piges tørklrode hænger skjævt på ryggen, og det hænger til den højre side, vil hun få kjærestesorg. Fr. P.
da.etk.JAT_03_0_00671
Når pigen klapper og jævner dejen glat i bagetruget efter æltningen, far hun en glat mand. Fr. Poulsen.
da.etk.JAT_03_0_00659
Nationale retter på Samso er: urt-brod, æggekage, æggesubo med ost. Kvindfolkenes hovedtøj: lue, lin, pándeklæde, luebånd, mundklæde, hovedkla-de. Owbvskleni: .>: afbyeø-kla^dning. Marie Poulsen, Nrundliy.
Når de kom mod det sidste la-s korn. ldov porten lakket for dom, så de holdt udenfor lidt. Hvis dette ikke ldov gjort, fik man ingen lam om vinteren, ellers mange. pr p,
da.etk.JAT_01_0_01098
