Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
De ba^ ham et: han vandt ikke ved det, det v ir ham ikke til gavn. Gudum.
Jeg døber dig i vand, til du bliver en mand, jeg døber dig i vin, til du bliver et svin. Jeg døber dig ved navn, du skal hedde Jesper Ravn, du må hverken gjøre skade eller gavn. Lovise Hansen.
En bonde modtog sin ny karl med de^ord: "Jeg har da ikke ret meget til dig at bestille for øjeblikket." "A, det gjør ingen ting," svarede karlen, "jeg kan længe have gavn af lidt." At. N.
Gamle Elle, der boede her nord for kirken, hun var født en lille-juleaften, og hun kunde blot se ligskarer, men så kunde hun også se dem til gavns. Hun kunde se dem spytte og torre sig med lommetørklæder o. s. v. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
På en budstikke, der løb omkring i et jysk sogn, stod: Dingeldangel er mit navn, bring mig om til byens gavn, skynd dig, kom til mit kvarter, der får du at vide mer. Chr. "Weiss. Tingerup.
En kone i Ørum ved Grenå havde ikke så god fatteevne som ønskeligt var, og da hun i hendes unge dage ikke havde lært at kjende tallene på en stueklokke, for der var kun få af den slags på landet den gang, så lærte hun det aldrig. Yed årene 1840 anskaffede hendes stifsøn en klokke; men det var ikke til gavn for den gamle, og da hun en gang blev spurgt,...
Aftenen før st. Hans dag måhørren rises. Før solen går ned, sættes tre løvede helst pileris langs ned ad hver besået ager, så at der står ét midt på og ét ikke langt fra hver ende. Sker det ikke, bliver der næppe tave i hørren, for kommer heksene over det og ser på det med onde øjne, kan man gjærne skyde en hvid pind efter det gavn, man får af deu. A. C....
Jørgen Skovs tofteport i Dømmestrup vilde aldrig stå lukket om natten, der var noget, som kom kjørende, og så fløj den op. Det kom al tid nede fra et vist sted i toften, hvor folk mener, der har ligget en borg i gamle dage, for de har pløjet nogle store mursten op. En gang fik de i sinde at ville lukke porten til gavns, de satte en tyk stang for, men...
Bjælkerne i Uldbjærg kirke er huggede i Skrobakkerne her nede ved fjorden. Der har forhen været skov, men nu er det ene lyng. Der er nok lidt purl endnu, men heller ikke mere. Brandenborgerne brændte skoven af, da de var her inde for at drive fjenderne ud, men de gjorde snart mere skade end gavn. jens begs enke, sundstrup.
Da pastoi Svejstrup i Nørup en gang holdt eksamen i Rygbjærg skele, kom der en dreng og blev overhørt, som ikke havde gået i skole, og moderen mødte selv med ham. Hun syntes, at ban kom godt fra det, og sagde til sidst: Han kan også sige, hvor længe Adam og Eva var i paradis, inden de syndede. Det véd jeg ikke en gang, sagde præsten. Hun spørger så...
Om en præst i ældre tid i et af sognene ved Nymindegab fortælles der, at han fra prædikestolen skal have opsendt folgende fromme onsker: At når der skulde strande et skib der ude, det da måtte løbe pa grund i sognets strandlen, for at beboerne kunde få gavn deraf, samt at de skibbrudne endelig matte komme dode i land, for at de kjære strandfolk ikke...
En præst i Ål ved Varde blev brændt for hekseri. Det blev opdaget ved, at han forheksede en mands korn. Han var kommen til mølle en dag, og så var den anden mand kommen for af, og han vilde først have malet, men præsten vilde også, og så kommer de op at trættes. Da siger præsten, at han skulde nok gjøre det sådan ved hans korn, te han skulde ingen gavn...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
Fra min barndom mindes jeg en gammel kone, som iom 2 gange om året for at tigge uld. Det var for resten det leste, hun bad om, og så sang hun følgende vers: Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjæste, Gud haver skabt os først ved ord, han véd vort gavn og bedste, barmhjærtighed og evig fred han la'r os åbenbare, vi have trådt ad Djævlens fjed...
Ingen anden fabrik findes i Toftlund sogn uden kniplings-fabriken, som kvindekjønnet, gift eller ugift, øver og sætter hornene så tidlig dertil, som de kan, seks, syv år gamle. Og er der de piger, som derved kan fortjene 30 rdl. vel mere om året, når hun er flittig og forstår sin profession til gavns. Kniplingerne afsættes til Tøndringerne, som rejser...
En tjenekarl sparede sammen på sine skillinger, til han var over 50 år. Da man nu vidste, at han havde adskillige hundreder på kistebunden, sendte en yngre barnløs enke bud til ham, og da han syntes om hende og hendes ejendom, så giftede han sig i sit 54de år med den 39-årige gårdmandsenke. Da manden så blev omkring ved de 70, var han noget forlegen med...
Skaffertale ved faddergilde. Da børnene er en Guds gave, som Gud forældrene betro, så bør de og al omsorg have, forældres pligt er meget stor, besørge de ej deres gavn fortjene de ej fædres navn, kan fædre dem ej efterlade en stor og mægtig arvepart, der tit er børnene til skade og flyer bort med hastig fart, når de kun dem opdrage ret, ej bedre arvepart...
En sang, som de gamle koner brugte, når de gik om og tiggede uld. Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjester, Gud haver skabt os forst ved ord, han véd vor gavn og bejste. barmhjærtighed og evig fred, han la'r os åbenbare, vi have trådt ad djævelens fjed og ladt os ilde dåre. Og værsågo at give os en tot tow i Guds navn, I Guds børn! Hatting....
