210 datasets found
Danish Keywords: gave Place of Narration: Hove ved Lemvig
Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
da.etk.DS_05_0_00394
Når et lille barn patter på sin finger, bliver det et godt og roligt barn. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00769
I Dràby gik der tre personer omkring og fik gaver. De var udklædte som de hellige tre konger, og den ene var sort i hovedet, Det var jo ved nytårstid. Der har jeg også set en gammel kone bruge en ildpotte. Mads Høgs kone, Rønslunde.
da.etk.JAT_04_0_00412
Jeg vil give dig min første gode gave, — Min skov stander herligen grøn. — jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, — Min skov stander lieiiigen grøn. — jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
da.etk.JAT_04_0_00192
Mekkemuskage er en flad kage, der af gårdmanden gaves hostmanden ved hostgildet. Lærer Mortensen, Brandstrup.
da.etk.JAT_03_0_01738
Rustkors på linned spår forråd på det. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01226
Kløer sin venstre bånd, vil man snart få en gave. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01225
Når der svømmer et tbeblad i ens tbe, skal man synke det, så får man en foræring inden ugens udløb. H.V.R.
da.etk.JAT_03_0_01222
Får man en gave om mandagen, får man gaver bele ugen igjennem. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01221
Står pengepungen i hånden pibåben, bliver man ikke gjerrig, er den lukket, bliver man det. Pengepungen kaldes mellemrummet mellem de to årer, der skjærer hinanden inde i hånden ovenfor tommelfingeren. Letbæk mølle.
da.etk.JAT_03_0_00460
En mand var oppe at mælde præsten, at han nu havde bekommet sig et barn til. Nu havde han syv. Præsten siger da: “Ja. det er jo en Guds gave!” men manden føjede til: “Ja, og en Fandens plave”. Sønderbeg.
da.etk.JAH_06_0_00562
Folk, der kom til, kunde ikke få hende op. Nu fik man bud efter præsten, og da han kom, havde hun kun hovedet over pølen. Han læste og sang da over hende, til han havde fået både hende og brodene op. Den nød var hun kommen i, fordi hun havde trådt Guds gaver under fod der. P. Stolpe.
da.etk.DS_02_G_00208
Ved et gilde var der 20 mennesker til stede, men værten havde kuu 20 dramme. En karl plejede at få 4, en dreng en halv og en pige en kvint, og det slog også lige til. Hvor mange var til stede af hver slags? — 3 karle, 15 drenge og 2 piger. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_06_0_00833
“Niels!” så æ kowen, “no æ wå anker tårn ijæn”. — “Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ”. — “Peer”, så en ajen kowen, “no hår wi et mejer brææwin ijæn”. — “Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert”. J. Gr. Pinholt, Trans.
da.etk.JAT_06_0_00757
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: “Æsi” (o: Eskild). “Hvad behager?” sagde præsten. “Æsi. Æsi!” sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. “Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder?” — “Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!”
da.etk.JAT_06_0_00674
Når ænderne slås, vil de til gilde (skal bruges til send). J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01634
Når hønsene kagler ved bjælken (i hønsehuset), vil de til begravelse (o: skal bruges til send). J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01628
Der spørges lig, når maden koger, efter at den er sat på bordet. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01600
Når et sygt menneske ligger og piller i dyne eller lagen, er det et sikkert tegn på, at det ikke mere rejser sig. Disse bevægelser kaldes dødens pluk. J. G. Pinholt.
Når man synger med brod i munden, kommer man til at græde for brod. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01070