165 datasets found
Danish Keywords: gave Place of Narration: Ribe
Stårupgård var omgivet af grave, der nu næsten er gåede efter. Min bedstefader var gartner der og havde hans kammer i østre ende af det søndre hus. Der gik om natten en hvid jomfru ned til gravene, og hver gang hun var til færds, var det, ligesom der blev sådan en blæst, endda det var stille vejr, og når min bedstefader gik så ud og så efter, hvad det...
Der var en præst i Junget, der hed Krogh, en mand i Tisse Torp, der hed Mogens, tjente ham for avlskarl. Så en aften sildedags ser Mogens, at præsten går ud af gården med en bog under hans arm, og så lister Mogens sig af bag efter ham sådan i frastand. Han sætter hen til en grob, det gjør præsten, der var imellem præstegårdens mark og så Junget mark, og...
Kirken i Str akstrup skal efter sagnet være den næstældste eller tredje ældste i Slesvig. Tidligere søgte man langvejs fra til kirke der. Således siges der, at en dame oster fra hver søndag kom kjørende med 4 hvide heste for. Men for at gudstjenesten ikke skulde begynde, før hun kom, bragte hun gaver med til præst og degn, og de ventede da med at ringe...
Da processen imod Kristoffer Rosenkrands og Kristen Juls enke stod på, kom Kristian den jjerde gjennem Vester- Vedsted, og det var just i middagstunden. Så tog han ind til et par gamle folk, der boede i et lille hus her omme i Osterbyen, der står endnu. Han bandt hans hest ved brondvippon og gik ind. Folkene sad netop og fik deres middagsmad, der bestod...
Tolstrup kirke, der tilhører Birkelse, har haft et tårn med hvælvinger, men det er ikke blevet taget ned i mands minde. En gammel mand fortæller, at da han gik til konfirmation, løb konfirmanterne oven over kirken. Tårnet var nemlig i sin tid blevet taget ned, og det nedrevne lå nu i meget lange tider på kirkegården ved alle tre sider af pladsen, hvor...
da.etk.DS_03_0_00478
Jannerup kirke blev betragtet for et helligt sted, hvor de syge kunde hente lægedom, og hvor de søfarende burde knæle, inden de vovede sig fra kysten. Derfor blev der givet kirken store gaver. Der fortælles, at en mand en gang kjørte derhen med sin stakkels søn, som havde mistet sit syn. Da de var i nærheden, sagde sønnen: "Fader, hvad er det, vi ser der...
I Jebjcerg skulde bjærgkonen have et barn. Manden kom ridende ind i en gård og sagde, om konen vilde da ikke følge med hjem, sådan og sådan var det, og der var ingen andre til det. Ja, hun vilde ikke vel, men fulgte dog med. Så gjorde hun jo kone og barn i stand, og så gav han hende en skjæppe sølvpenge for hendes ulejlighed. Da manden i gården en gang...
I den nederste gård i Linå var der en pige, som blev taget af bjærgfolkene, og huu kom aldrig tilbage mere. Denne pige havde en søster, som også nær var bleven bjærgtagen. Hun skulde en aften gå til Skjellerup med fon (o : gaver af fødevarer i anledning af bryllup, barsel o. s. v.), for der skulde være bryllup i den by. Men da hun så kom midt vejs,...
Hvor tindrer denne brud af rare kyske gaver, af vinens leffelkrud han dog slet intet haver, hun tog hend' bonnebog, den bog hun endnu priser, bortkasted' i en krog al elskovs skj øge viser, hun holdt så vel i agt hend' kyske jomfruære, en sminket horedragt var hende tung at bære, her, brudgom, tag da fat, den, himlen dig her sender, en stjålen mødoms...
da.etk.JAT_06_0_01223
Nytårssang. 1. En sang jeg eder sjunge vil, — Gud giv os sin nåde! — kom hele verden og hør til. Så sandt det er nytårsaften. 2. Kristus vor Frelser han er fodt, og al verdens sorg er helt forødt. 3. Maria er hans moder kjær, og foruden mand hans fodsel er. 4. Kristus ned på jorden kom, og han kommer igjen for at holde dom. Efter at have sunget disse...
da.etk.JAH_04_0_00371
Lem Kirke har haft et Tårn, og det var et Sømærke, da det let kunde sees ude fra Havet. En Byfoged Borch fra Ringkjøbing var Kirkeejer, og han fik Tilladelse til at bryde Tårnet ned. Da det var gjort, sendte han en Skibsmodel som Gave til Kirken, og den blev hængt op der inde og er der endnu. På den nordre Kirkevæg har hængt en Tavle, hvorpå stod: »Dette...
da.etk.DSnr_03_0_00243
Der var to fiskere i Sebbersund, som var brødre, den ene hed Niels, og den anden Peder. De kom nu meget godt ud af det, men konerne derimod kunde ikke så godt forliges. Så en gaug de havde været i topperne på hinanden, var den ene kjælling bleven så gal, at efter den tid fiskede Per ikke noget; om morgenen han kom ud og røgtede garnet, var der ingen...
Til mange præstekald har der forhen været henlagt en lille skov, hvoraf præsten havde sit brænde. I tidernes løb er de komne ind under herremændene, som til vederlag forpligtede sig til at give præsten et bestemt kvantum brænde, der nu mange gange ansees for en frivillig gave, hvad det slet ikke er. Således var der også en skov til kirken i Såby...
Der var en hellig kilde i Udby, Rugsø herred, og en i Thorsager. De syge kom der hver st. Hans nat, og de fik alle lægedom der, indtil en mand tog sig på at vaske en blind hest. . De skulde have en ny lerskål at øse med og en ny træske at søbe det med. Begge dele tilligemed en gave blev smidt i kilden. En nu troende mand har som dreng ragt penge op af...
da.etk.DS_03_0_01060
Knappenool å knyww ska kjærlihie fædryww, gafler å skier dænd atter ska fåraier. Ingeborg Christiansen. Sidste halvdel af verset har Hans Andersen, Sinding, og Ida Falbe Hansen sådan: men so/nool å skejer ska kjærlighied fåmejer. A. Bindesbøl har: guldringe og sølvskeer skal kj . . . .
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
da.etk.JAT_05_0_00410
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
da.etk.JAT_04_0_00414
I begyndelsen af 1800 var levemåden tarvelig her. Ved besøg gaves kaffe og kavring samt en kaffepuns eller to med sirup i. Te kogtes på lavendler og kanelbark. Ved en kort visit gaves brændevin med kavring, smurt med smør. Ved bryllup og begravelser (ærol) o. s. v. bødes vinsuppe og flæsk (skinke) eller ærter og flæsk, sjælden fersk suppe og steg. Til...
Skaffertale, brugt i Hovlbjærg og omliggende byer. De kjære gjæster hver især, som her i dag forsamlet er ved dette bryllupsgilde, af brudehusets folk ved mig ærbødigst og ret hj ærteli g betakkes — for de vilde -først brudeparret følge frem til Herrens hus, og der for dem oprigtig bedet haver; dernæst, fordi de taget har til takke med, hvad man frembar...
da.etk.JAT_04_0_00191
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand — Fryder eder i velstand! — de er kommen fra fremmede land. Og så...
da.etk.JAT_04_0_00182