Der rider en mand uden hoved i Markdal i skjellet mellem Nørbeg og Rejstrup. Han rider der formoden*'ig fra markudskiftningens tid. knud andersen, nørbeg.
da.etk.DS_05_0_00197
En af pastor Sadolins formænd havde været i Randers og kjørte hjem. Da de kom her i byen, befalede han kusken at kjøre ned i præstegården, men stod selv af og gik ind gjennem haven. Så kom en hel del unge styrtende ud imod ham af en baglåge, og da han kom ind i bryggerset, stod der en pige bunden ved en øltonde, som hun havde været ved at tappe af til de...
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
Det hele her skal have været begroet med skov, og stolperne til hovgårdens store lade skal være skovet på Lide bakke nordvest for byen, hvor der nu ikke er mindste spor af, at der har været skov. Der skal også ligge en bjælke her i kirken, som skal være skovet i Hviding krat, og der er endda også et vist sted betegnet, hvor den er groet. Det er på en...
Der er en holm, der kaldes Hvidæingholm. Det er en stor holm, der var helt omgiven af kjærmorads og tuer og udørk, og det er slet ikke hegnet. Alle de kreaturer, der blev gjent der ud om efteråret, de gik aldrig derfra, når de havde fået ligget der den første nat, så søgte de altid derud og lå der hver nat siden. Det var som et helt fristed der ude, og...
Norbeg skal en gang have været en enlig gård. Der er nogle gårde, de kalder Hovgården, og den skal da have været stamsædet. Hovgården her i Norbeg har ligget norden og osten i byen. Kristen Hovgårds og Kristen Baks gård er resterne af den, men nu er pladsen helt sløjfct, for begge gårdene er flyttede ud. Der var mange sagn fra den gård. Der fortaltes om...
Der skal have været en hellig kilde ved Vorning bro, og der er en jomfru bleven myrdet. Der var også en hellig kilde henne i Venning bakker. Den var så berømt, at folk langvejs fra har søgt efter den De kom st. Hans aften med deres børn, og vi kunde høre, de græd der nede, når de toede dem. Det er et godt stykke sønden og osten for byen. Der var lige...
Når én spændte fra og så smed puden sådan, at den kom til at vende avet (o: med svedsiden op ad), så skulde han spytte igjennem den, for han vendte den om, for hvis det ikke blev gjort, og én så krøb igjennem den pude, den blev til en varulv. Det kunde jo godt tænkes, at en dreng kunde få i sinde at gjore det. I forrige tider brugte de jo al tid pudetoj....
En aften a var i marken at flytte øgene, da horte a noget hvisle i luften. Så troede a, det var Woens jægere, og løb hjem, som om der var ild i mig. Knud Jorgensen, Norbeg.
Der er en høj på Skovagre lige ved Hriding krat, de kalder den Jaivwhøj, og der hørte Niels Andersen, mens han var barn, at de slog kister i låse, og børnene i gården lige oven for bakkerne var sikre på, at der var bjærgfolk der. Niels Andersen bandte på, at han havde set dem. Knud Jørgensen, Nørbeg.
I Dràby gik der tre personer omkring og fik gaver. De var udklædte som de hellige tre konger, og den ene var sort i hovedet, Det var jo ved nytårstid. Der har jeg også set en gammel kone bruge en ildpotte. Mads Høgs kone, Rønslunde.
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
Mekkemuskage er en flad kage, der af gårdmanden gaves hostmanden ved hostgildet. Lærer Mortensen, Brandstrup.
Kløer sin venstre bånd, vil man snart få en gave. P. K. M.
Når der svømmer et tbeblad i ens tbe, skal man synke det, så får man en foræring inden ugens udløb. H.V.R.
Får man en gave om mandagen, får man gaver bele ugen igjennem. M. Møller.
Står pengepungen i hånden pibåben, bliver man ikke gjerrig, er den lukket, bliver man det. Pengepungen kaldes mellemrummet mellem de to årer, der skjærer hinanden inde i hånden ovenfor tommelfingeren. Letbæk mølle.
En mand var oppe at mælde præsten, at han nu havde bekommet sig et barn til. Nu havde han syv. Præsten siger da: Ja. det er jo en Guds gave! men manden føjede til: Ja, og en Fandens plave. Sønderbeg.
Folk, der kom til, kunde ikke få hende op. Nu fik man bud efter præsten, og da han kom, havde hun kun hovedet over pølen. Han læste og sang da over hende, til han havde fået både hende og brodene op. Den nød var hun kommen i, fordi hun havde trådt Guds gaver under fod der. P. Stolpe.
