I Odense hørtes før hver nat kl. 12 tre slag, der lød, som de kom fra midten af torvet. Jeg har selv oftere hørt disse slag. Det var kong Knud den hellige, der stod op af sin kiste og gik ud og slog med sin kølle tre slag på kirkedøren. Det var nok ellers smuglersignaler, der gaves ved åen, men lød, som de kom fra torvet. J. P.-M.
Det var skik på Agger, te de gik op og forærede provsten en torsk. Så en dag kommer der én med en ussel bitte én, og sá fandt kvindfolkene på for at gjore nar ad hans gave at bede ham om at blive at spise, for de vidste nok, at fiskerne var gode til at spise fisk. og så kogte de hans egen torsk til ham. Han spiste den hel og holden, og der blev hverken...
Else belse fibelskjæg gik omkring og sang for æg, et andeæg og et mandeæg, et dueæg og et frueæg, et hesteæg og et præsteæg, en gammel mand med et gråt skjæg, jeg takker for et æg. Synges om påsken af en flok drenge for dørene. En af dem synger for, og de onsker en gave, hvorfor de råber hurra. Ishøj. Semin. Chr. Nielsen.
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
På et sølvbæger, der har været brugt ved dobbelgilde, og som nu tilhører realskolebestyrer H. P. Neisig i VesterBrdnderslev, står folgende vers: Enhver hav ynch med mig, Og giv en liden gave Til hjælp og trøst for mig, For det, Gud nedlagt haver I ask ved grume brand, Gud fri enhver i sin stand.
I Lyne ofredes også til barnet i kirken. Der gaves somme tider betydeligt. Når der var kirkegangskone, gik ikke en eneste kvinde ind i kirken, forend hun var bleven indløst. Der var en hel lille gudstjeneste der ude. Mændene kunde derimod godt gå ind før. Ved barnedåb var der somme tider en hel lang række, der ofrede med, uden at de var bedte til...
Herren på Refstrup spurgte, om han måtte tage blyet af vor kirke og lægge tegl på, for kirken var brøstfældig, og han kunde ikke evne at sætte den i stand. Det tik han lov til, og sa. gav han kalk og disk til kirken, men det kunde ikke godt regnes til en gave. Hovbønderne kjørte til Randers med blyet, for de skulde jo gjøre det for hove. Peder Mikkelsen,...
I Mogenstrup har der lige vesten for Kirken været en hellig Kilde, og Syge og Krøblinger søgte dertil St. Hans Aften. Der holdtes også et stort Kildemarked. Det er vist ikke længe siden, det blev nedlagt og flyttet til Næstved. I Våbenhusets Mur var det Hul, hvor man kunde stikke Hånden ind med sin Gave, og Bøssen står endnu der inde, men Hullet er muret...
På Thybjærggårds Mark fandtes en St. Helene Kilde, der nu er udtørret, da Marken blev drænet. Besøgt indtil for en Snes År siden. Der er givet rigelige Gaver. Fra Året 1728 lagdes Penge fra Blokken til Læreren i Tybjærg. Marken hedder Kildemarken. Tybjærg S., Tybjærg H. Lærer Nielsen, Tybjærg.
Der skal slåes hestesko i Fandens navn og kastes i mælken, eller fløden i samme navn kastes i ovnen og brændes. Kommer der nogen imidlertid til døren, så er det den heks, der har taget smorret fra dem. Den må ej indlades eller få noget der fra enten til låns eller til gave. j. B.
Der er en hellig kjååld sønden for Hjørring i Vandsted bakker. Folk rejste dertil st. Hans aften med syge og svage børn og badede dem deri. Også gamle folk kom der for forskjellige sygdomme. Nogle blev badede, og andre skulde have vandet i dem. De gav sådan frivillige gaver for at benytte kjelden, og disse blev udddelte ti! iattige børn. kr. søndermark,...
Midt på Rødsten mark har der været et kapel, hvoraf der nu kun findes ruiner. Der hen begav sig på st. Hans dag mange syge og lagde gaver på disse ruiner. Andre rejste på samme tid i håb om helbredelse til den hellige Severin i Kipping med indtrængende bønner og medbragte desuden gaver, for ved hans magt og hjælp at få den tabte sundhed tilbage. stege,...
En kone i Bakkerup fortæller, at en familie i hendes nærhed havde en dreng på en 10, 11 år, som var tosset. Der ligger en skov tæt ved, og barnet var særdeles klogt, til det var mellem to og tre år, og kunde tale rent og klart, hvilken gave det nu har mistet. Hun rådte konen til at lade ham døbe om igjen, da det kunde være, at han ikke var døbt rigtig,...
Mellem gårdene Særkjær og Gårdhøje i Måbjærg ligger en del høje, af hvilke den største hedder Barnhøj. Så omtrent en halvanden fjerdingvej mod vest ligger mellem andre høje en meget lang høj, der almindelig kaldes Lånngmæt (Lange-Mette); denne høj ligger i Alstrup, Navr sogn. Nu siger de gamle, at bjærgmændene i disse høje var meget gode venner, således...
På Røgsted byes mark i Vrejlev sogn findes en mængde både små og store høje, og en af de største kaldes Bavnhøj. I den siges der for sandhed at være troldfolk. En gårdmand der fra byen, Lars Ostergård kaldet, har fortalt følgende til en kone, som igjen har fortalt det for fuldt pålideligt. En dag, han gik og pløjede oppe ved højene og havde sin dreng med...
Nøg: ringe, ussel; skjævt: har gode gaver; nolelæ : nem i sine hænder; å skjældt jæn te å sed ve æ uug: få fat i én til det; frææwårn: undselig (fjale); dænd æ så kran: så rank, en kraner: knejser; a tro;cær gjænst de hjælper: snart; en bøggi: bygning; en siende kåel: lumsk, svær til at begå sig.
I Tirstrup synger hornene om fastelavn: Alle vi Tirstrup drenge forsamles her i dag for eder at ville forklare, hvorfor vi her omgå, vi en stor sorrig fik i dette øjeblik, vor tonde gik i stykker, som vi fra Århus fik. Vi er derfor udgangne, men ej af overmod vi tror eder til, at T os hjælpe vil alt med en liden gave, alt som I synes selv. Efter gavens...
Tak for de]gode gaver, som I har ydet os, vi eder vil indbyde til dands og lystighed, vi eder nok skal more, det kan I sikkert tro. Således synges af de ridende, efter at gaven er modtagen. De fik en skilling og blev beværtede med en dram og en æbleskive. Mændene blev så indbudt til ridegildet med deres familie. De fik puns, som betaltes af de indsamlede...
Kjære nar! Jeg sender dig en gave, en blomst udaf min have, den første, som fremtræde]-, den er i hvide klæder, dens kappe den er grun, selv er den meget skjøn, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker, skrevet i Polen, digtet i solen, forseglet i Rom. Gjæt nu, hvorfra brevet kom. ......!.....l . . . .
Kjære nar nar! Jeg sender dig en gave, en blomst ud af min have, den er hvid, som du er blid, den er grøn, som du er skjøn. Digtet i Vejle af to sorte snegle, skrevet i Rom af professor Blom, gjæt så, fra hvem brevet kom, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker. Bog og dato er forlist, og almanakken har musene spist.
