Plantor en pige et myrteskud og tænker på den, hun vil have, så vil hun også få ham, hvis det gror, ellers ikke. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00556
Vugger man den tomme vugge, bliver barnet meget værkeligt og pylleret. J. G. Pinholt.
Tørrer to sig på samme håndklæde på én gang, så tørrer de lykken fra hinanden. Jørg. 11.
Ingen må sy på sit tøj, mens do har det på, så syer de deres lykke hen. A har hørt om én, der syede al tid på sine klæder, når han havde det på, men han fik også en sølle lykke i verden.
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
Fiskerne kukker, når de har noget i garnet, for at dem, der står på landet, kan vide det. Når de mærker, at der er noget, siger de: Kukkuk! Iver Skade, Tise.
Folk var meget overtroende forhen og ikke mindst fiskerne. Der blev gjort noget ved en kobberskilling, og den blev så stukken ind i hovfloddet æ fiæjj, for at intet skulde gjøre garnet skade. Niels Josef, Risgårde.
Ligger der et nøgle garn på vejen, skal man ikke tage det op. Der kan nemlig være slået knuder på det for vorter. E. T. K.
Om sommeren henslængte ellefolkene skjonne nogler 12 A. Ellefolk. garn på vejen, for at små born skulde finde dem og tage dem op, hvilket ikke bekom dem vel. Lærer Schive.
I Agger sogn bruges udtrykket å skuster o æ majler om at bøde gamle klæder eller egentlig at sætte lap på lap. Ordet majl er vel engelsk. Joh. Nielsen.
På Tyholm var en gammel karl, som var meget overtroisk, han var gårdmandens broder og hørte gården til. Han plejede at stå og tærske meget sildig om aftenen, og karl og dreng holdt jo ikke af det. Så enedes de om, at drengen skulde agere nisse, og han kom op på et korngulv og sad på lur. Da nu den gamle var ved at rive det sidste af det sidste udlæg, så...
Per Janderup skulde vogte Tåbøl byes hoveder, men en dag havde han taget sine narrestreger vare, hovederne var gåede fra ham, og Aggerboerne havde taget dem op og bundet dem ved deres fiskehjæld, da de ikke havde husrum til dem. I sin fortvivlelse kom Per tilbage til Mads Krovver og bad ham om råd. Da det nu blev mørkt, gav Mads ham et godt stykke lys i...
Den står lykke for, dei forst om året ser: en flyvende vibe, en rendende stråndskåå, en standende stork, en drivende plov og en barfodet smed. Joh. Nielsen.
Den. der forste gang ser nytårsny igjennem vinduerne, skal blive sbni til at slå fade og tallerkener i stykker. Joh. Nielsen.
Til langt ind i dette århundrede måtte gårdmandskonerne gå med til høstarbejdet, og huset stod da tomt for folk eller passedes af børn. Sådan gik det en gang i Boddum, at mand og kone var i marken, og en tøs på 12. 13 år var ene hjemme. Ad middag kom moderen hjem for at se til maden, og så spurgte hun: Har der ingen fremmede væiet? Jo, der har været...
I den største gård i Randerup var der død et ungnød, og der blev sendt bud til rakkerhuset for at få en til at besørge dyret flået. Der kom også en stor dreng, og han udførte arbejdet nede under æ bjærg; men sønnen i gården gik med at se på. Han gik imidlertid snart hjem, og noget efter kom rakkerknægten med sin kniv i hånden og skindet under armen. Nu...
På Jestrup drag ved Tyholm og neden for den nordligste af Ashojene findes grave, hvortil de vejfarende kaster sten, når de kommer forbi, og dem forsyner de sig med et langt stykke fra. Den første stendynge kaldes Kræmmerdyngen, fordi en kræmmer skal være bleven ihjelslået der. Den anden siges at være over en mandsperson, som blev henrettet der på stedet...
Gramle folk her i byen sagde for en 30, 40 år siden: Omm o æ Rønn og omm o Hærbøor, i steden for ovre på Rønn og ovre på Harboøre. Det kom af, at de var vante til at færdes ad landevejen, som gik fra Vestervig kirke gjennem Tabel og Agger til de på ejdet her vesten for fjorden liggende byer, idet de kom vesten om fjorden. Denne vej brugte også...
Aftenen før en begravelse finder sted, samles de nærmest pårørende i gildeshuset og får forst en bid brød. Så lægges låget på kisten, og tre tændte lys stilles på den. Dernæst synges salmer og drøftes minder om den afdode til over midnat. Fra Agger. Joh. Nielsen.
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
