182 datasets found
Danish Keywords: garn Place of Narration: Hove ved Lemvig
Vugger man den tomme vugge, bliver barnet meget værkeligt og pylleret. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00777
Der var et menneske, der var både så urimelig rig og så urimelig gjerrig. Endelig bliver han syg og tror, han skal do. Så får han samlet hans rigdom i ene små guldmønter og resolverer, at han vil have dem i sig, for han kan ikke nænne at gjøre nogen godt med dem hverken i liv eller død. Så får han en bøttefuld sur mælk, smider pengene deri og rorer om,...
da.etk.DS_02_D_00012
Plantor en pige et myrteskud og tænker på den, hun vil have, så vil hun også få ham, hvis det gror, ellers ikke. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00556
Tørrer to sig på samme håndklæde på én gang, så tørrer de lykken fra hinanden. Jørg. 11.
da.etk.JAT_03_0_00981
Ingen må sy på sit tøj, mens do har det på, så syer de deres lykke hen. A har hørt om én, der syede al tid på sine klæder, når han havde det på, men han fik også en sølle lykke i verden.
da.etk.JAT_03_0_00980
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00621
Fiskerne kukker, når de har noget i garnet, for at dem, der står på landet, kan vide det. Når de mærker, at der er noget, siger de: “Kukkuk!” Iver Skade, Tise.
da.etk.JAH_05_0_00106
Folk var meget overtroende forhen og ikke mindst fiskerne. Der blev gjort noget ved en kobberskilling, og den blev så stukken ind i hovfloddet — æ fiæjj, for at intet skulde gjøre garnet skade. Niels Josef, Risgårde.
da.etk.DS_06_0_01038
Ligger der et nøgle garn på vejen, skal man ikke tage det op. Der kan nemlig være slået knuder på det for vorter. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02248
Om sommeren henslængte ellefolkene skjonne nogler 12 A. Ellefolk. garn på vejen, for at små born skulde finde dem og tage dem op, hvilket ikke bekom dem vel. Lærer Schive.
da.etk.DS_02_A_00045
Man skal samle gulvskarnet midt på gulvet, at lykken ikke skal gå bort, C. M. L.
da.etk.JAT_03_0_00982
Børn må ikke more sig med at baglænds, så dør deres forældre tidlig. Volstrup, Haderslev amt. Lene Lyndgård.
da.etk.JAT_03_0_00827
Dersom nogen går vild på marken, så kan det hjælpe at dreje hovedtøjet rundt eller tage trøjen fa: frakken) krængen (O: vrangt) på. P. Jensen.
Ingen skrædder må sy viå nye klæder om søndagen under prædiken, ellers bliver de fulde af lus. 322 og 323. .1. Bl
da.etk.JAT_03_0_00323
For Vorter. Der knyttes en Halvknude over hver Vorte på et Stykke Garn, og siden kastes Garnet i Ilden. J. H. Riis, Barsmark (Løjt S., Åbenrå A.).
da.etk.DSnr_04_0_01161
En Aften sad a i Mørke inde i Stuen og tvandt Garn, og en lille Søn stod ved Siden af mig. Da blev han med ét lige så klar og skinnende, men ellers var det så mørkt, a kunde ikke se ham. Vi var ene to i Stuen. Da min Mand kom ind, sagde a: »Du kan tro, vi beholder ikke lille Niels Kristian.« Han var endda ikke syg den Gang. »Hvorfor ikke det?« siger han....
da.etk.DSnr_02_J_00095
Vil nogen gjøre ret fiskeredskab, så skal derpå begyndes om søndagen, når messe holdes, og i søndenvind, derefter kan ved garnet ventes lykke. J. B.
da.etk.DS_06_0_01032
Man helbreder for engelsk syge ved at putte barnet gjennem et fed garn. Garnet skal gjemmes på et sted, hvor barnet aldrig kommer. Egtved.
da.etk.DS_04_0_01813
Ved et gilde var der 20 mennesker til stede, men værten havde kuu 20 dramme. En karl plejede at få 4, en dreng en halv og en pige en kvint, og det slog også lige til. Hvor mange var til stede af hver slags? — 3 karle, 15 drenge og 2 piger. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_06_0_00833
“Niels!” så æ kowen, “no æ wå anker tårn ijæn”. — “Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ”. — “Peer”, så en ajen kowen, “no hår wi et mejer brææwin ijæn”. — “Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert”. J. Gr. Pinholt, Trans.
da.etk.JAT_06_0_00757