Plantor en pige et myrteskud og tænker på den, hun vil have, så vil hun også få ham, hvis det gror, ellers ikke. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00556
Vugger man den tomme vugge, bliver barnet meget værkeligt og pylleret. J. G. Pinholt.
Tørrer to sig på samme håndklæde på én gang, så tørrer de lykken fra hinanden. Jørg. 11.
Ingen må sy på sit tøj, mens do har det på, så syer de deres lykke hen. A har hørt om én, der syede al tid på sine klæder, når han havde det på, men han fik også en sølle lykke i verden.
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
Fiskerne kukker, når de har noget i garnet, for at dem, der står på landet, kan vide det. Når de mærker, at der er noget, siger de: Kukkuk! Iver Skade, Tise.
Folk var meget overtroende forhen og ikke mindst fiskerne. Der blev gjort noget ved en kobberskilling, og den blev så stukken ind i hovfloddet æ fiæjj, for at intet skulde gjøre garnet skade. Niels Josef, Risgårde.
Ligger der et nøgle garn på vejen, skal man ikke tage det op. Der kan nemlig være slået knuder på det for vorter. E. T. K.
Om sommeren henslængte ellefolkene skjonne nogler 12 A. Ellefolk. garn på vejen, for at små born skulde finde dem og tage dem op, hvilket ikke bekom dem vel. Lærer Schive.
Der kom en ny præst her til Hvirring. Han kjør te en dag til Hornborg, som var anneks ligesom nu. Da nåer de en gammel kone. Vil hun kjore med, nio'r? -- Ja tak! Nå, hvordan ynder hun den nye præst? *A véd det såmænd ikke, for han har hverken gjort mig ondt eller godt, a kjeuder ham ikke. Ved åen var der et bredt vadested. Dtr kjorer de ud...
Stiftamtmand Thygesen kaldtes i Frankrig den rige Dåne, men døde dog næsten som et fattiglem. Han bød på et portræt sammen med Napoleon ved en auktion. Men Napoleon lod ham til sidst have æren, den rige Dåne kunde han ikke hamle op med. Do sagde, de forstod ikke, hvordan hans penge kunde slå til. Mine penge får aldrig ende, sagde han. Men de fik dog...
Bjørn på Årupgelrd var en hel særling. Hans køer skulde stå i rad, når han kom ud at se til dem, og det var ikke til måde, når de ikke gjorde det. Det var hans største foniøjelse, når de hejste. Hans folk havde det godt, men når de flyttede, kunde de ikke komme der igjen. De kunde jo have blevet der, mens de var der, sagde han. Folkene gik og blev så...
Amtsprovst Schmidt fra Væær var på visitats i Åle. Da er der en bondemand, der siger: Kan det gå an, at vor præst drager af by og lader æ degn kaste jord på æ lig?u Provsten besindede sig på, hvad han skulde sige til det, men så tager han ordet: Så han det, min gode mand?" Ja misæl så a det". Ja, så så han jo og, det kunde gå an". Dermed måtte...
Gamle pastor Vittendorf i Hvirring havde været skibspræst. Han sad en gang og fortalte: Jeg tror på sjælevandringen. Jeg tror, at jeg bar været på en anden klode, før jeg kom her. Jeg er sikker på, at jeg bar været en hest, og jeg kan lige så tydelig huske, at jeg stod bag døren. Men nu er jeg præst og er stegen i værdighed. Så havde han en søn, der...
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: Skål, Kristian...
En mand, der boede i en bitte hytte ude ved Ravrum søsten, sagde: A har en hård nabo, men a har og en fredelig nabo. Han mente jo stenen. Det var den eneste bopæl der ude i den egn. Peder Svane, Hornum.
Da Mariager kloster blev reven ned 1788, arbejdede min fader der som murer. En hel del kister blev så taget ud af begravelserne og skulde jordes i kuler på kirkegården. Indtil disse blev færdige, stod kisterne i stabler i våbenhuset. Der var også en kiste, som aldrig kunde være lukket natten over, låget var altid afe om morgenen. Det var en abbedisse i...
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at...
Forpagteren på Rask sagde til en gammel mand, der hed Niels Pedersen: Du har fået meget brændevin ber nede på gården. Dermed mente han, at Niels nu var en gammel mand og havde gjort hove i mange år. Han gav nemlig undertiden en flaske brændevin til hovfolkene. Niels Pedersen svarede: A har død og pine tiere fået for lidt end for meget, herren....
Før de her omkring fik pilleværk i møllen, sendte de en pige derned for at stå og selde det, der blev gruttet. Men det blev jo ikke rent. Når kvindfolkene så kogte grød, skulde de stå og skumme avnerne af mælken, og folkene kunde godt spise grøden, om der end var dygtig avner. Peder Svane, Hornum.
