153 datasets found
Danish Keywords: garn Place of Narration: Fur
Om sommeren henslængte ellefolkene skjonne nogler 12 A. Ellefolk. garn på vejen, for at små born skulde finde dem og tage dem op, hvilket ikke bekom dem vel. Lærer Schive.
da.etk.DS_02_A_00045
Plantor en pige et myrteskud og tænker på den, hun vil have, så vil hun også få ham, hvis det gror, ellers ikke. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00556
Vugger man den tomme vugge, bliver barnet meget værkeligt og pylleret. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00777
Tørrer to sig på samme håndklæde på én gang, så tørrer de lykken fra hinanden. Jørg. 11.
da.etk.JAT_03_0_00981
Ingen må sy på sit tøj, mens do har det på, så syer de deres lykke hen. A har hørt om én, der syede al tid på sine klæder, når han havde det på, men han fik også en sølle lykke i verden.
da.etk.JAT_03_0_00980
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00621
Fiskerne kukker, når de har noget i garnet, for at dem, der står på landet, kan vide det. Når de mærker, at der er noget, siger de: “Kukkuk!” Iver Skade, Tise.
da.etk.JAH_05_0_00106
Folk var meget overtroende forhen og ikke mindst fiskerne. Der blev gjort noget ved en kobberskilling, og den blev så stukken ind i hovfloddet — æ fiæjj, for at intet skulde gjøre garnet skade. Niels Josef, Risgårde.
da.etk.DS_06_0_01038
Ligger der et nøgle garn på vejen, skal man ikke tage det op. Der kan nemlig være slået knuder på det for vorter. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02248
En dreng var med hans moder ude at hske. Hun hed Lang-Ane, og han hed Lavst. Han skulde bære ormposen; men da de så kom til Fjellerad bakke, blev han træt. Moderen gik foran, og så råbte han: “Fjellerad bakker æ så lånng, å wormpuesen æ så tang, mower, rnower, bi å bær mæ”! Han var endda 16 år den gang og vel lang til at bære. Men alligevel hk han patten...
da.etk.JAH_05_0_00669
Nogle landstrygere havde lagt sig ind i Oplev, men om natten blev konen syg og skulde have et barn. De lå inde i laden i en gård, og manden skulde jo så efter jordemoderen, og landstrygeren skulde hjælpe ham at få spændt for. Da de havde fået vognen trukket ud, kom landstrygeren til at stegle over stjærten, for det var jo mørkt, og så siger han: “Dævlen...
da.etk.JAH_05_0_00561
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
da.etk.DSnr_06_0_00262
Den Gang Vorherre og St.-Peder vandrede på Jorden, kom de en Aften til Vilsted By i Himmerland. De kom sønden ind i Byen, og lige for dem lå en stor smuk Gård. »Her vil vi losere i Nat,« sagde Peder. »Som du vil,« sagde Vorherre. De gik altså ind og begjærede Losi, men Konen i Huset var just i Færd med at gjøre et stort Gilde for hendes Venner, hun jog...
da.etk.DSnr_02_G_00014
En ung Frue haver overdådig berømmet sig af at ville fode en anden Søn til Verden, end Kristus var; men udi hendes første Barselseng fødte hun et underligt Kreatur, i Skik og Skabning efter en Gris og et Svin, hvilket siden vogste til sådan Storhed, at man vil sige, at hvor det gik udi Skovbøjder eller Krat, kjendtes Børsterne over alle Toppe af Træerne,...
da.etk.DSnr_02_E_00110
En gammel kone på 80 år fortæller: Jeg havde en broder, der blev syg, han var den gang kun eu 10, 12 år. Sygdommen kom i hans store tå, han blev sort over hele legemet, og hovedet drejede sig på ham, så nakken kom til at sidde, hvor ellers hagen bar sin plads Drengen var naturligvis forgjort, for Peder Andersens kone var nu sådan en slem én og kunde...
da.etk.DS_07_0_01382
I Bisgård (bispegården) i Panderup, Jetsmark sogn, går det ikke al tid rigtig til, især har der i forrige tider været meget skidteri, da de gamle bygninger stod. Således gik der ofte en gjenganger med et lys i den ene hånd og en kornskjæppe i den anden. Han søgte loftet og havde svært travlt med at måle korn, under hvilket arbejde han gav sig ynkelig....
I Glynge by i Salling eller ved byens mark ligger en mose, som kaldes Kjelds krog. I et hjørne af mosen er et uføre, og derved et hul, som endnu er så dybt, at man med den længste lægte ikke kan finde bunden. En gang for længe siden boede i Glynge en mand ved navn Kjeld, der efter sin død blev så slem en gjenganger, at ingen kunde have ro for ham på vej...
På Følle mark ved Kalvø vig findes nogle sten i en runddel, kaldet de syv Sandemænd. Samme sten skal engang have været mennesker, der forsvor sig på stedet, hvor de står, og så blev til sten. r. h. k.
da.etk.DS_05_0_01601
Gjengangeren i Bording, der havde flyttet markskjel, kommer tre gange til den gamle kone, der havde været skindød, og beder hende gå til hans slægtninge. Men alle gange bliver hun afvist med hån. Fjerde nat kommer han sort og fæl og fortæller, at hans dom var bleven afsagt, så han nu skulde høre til de fordømte, og siden plagede han sine forhærdede...
da.etk.DS_05_0_01513
I et trebundet markskjel imellem Bægård og Mosegård i Lyngå sogn og Rosenlund står en pæl, under hvilken et fruentimmer, kaldet Rode-Dands, er nedmanet, og man hører den dag i dag-ordene: "Ryk, så skal a trykk'" når man rokker ved pælen. r. h. k.
da.etk.DS_05_0_00798