Der lå en gang en dreng ved en høj, og så kom der en præst kjørende forbi. Drengen tyktes, at det var rart at være præst og sådan at blive kjørt omkring, og han havde da hørt, at svoren ting gik snarest for sig, og han gav sig da til at bande på, at han ikke vilde være præst. Siden har man benyttet det ordsprog, at det kan ikke nytte at tage en hyrde ved...
I Dørup by var der en mand ved Hans Tønnesen, han havde en kalverad liggende ved hans gjævningshul, og når nogen tog den bort, kunde ingen være i gården for spektakel. Folkene i gården kunde somme tider høre en voldsom larm på kreaturerne i stalden, men når de så kom der ud, var der ingen ting at se, alle kreaturerne lå i god ro. j. balsen hansen.
I Dørup skov, Voerladegårds sogn, er der et sted, som går under navnet Rovergraven. Der boede en gang en røverfamilie, nemlig en gammel kjælling og hendes tolv sønner. Stor var hun som intet andet kvindfolk, og de var meget grusomme. Når de fik fat i nogle mennesker, slog de dem ihjel og tog, hvad de ejede, og når det blev knapt med fødemidler, måtte den...
Der var en gang nogle fiskere fra Ømborg, som havde hørt, at der var en kiste ude i Mos sø. De besluttede da at drage kisten op. En dag, da de var ude at drage våd, fik de fat i den. Ingen måtte tale, inden de fik den i båden. Men som de står og haler i kisten, får de en stor sort hane at se på enden af den. Den ene af mændene siger da: "Nu har jeg...
Plantor en pige et myrteskud og tænker på den, hun vil have, så vil hun også få ham, hvis det gror, ellers ikke. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00556
Vugger man den tomme vugge, bliver barnet meget værkeligt og pylleret. J. G. Pinholt.
Tørrer to sig på samme håndklæde på én gang, så tørrer de lykken fra hinanden. Jørg. 11.
Ingen må sy på sit tøj, mens do har det på, så syer de deres lykke hen. A har hørt om én, der syede al tid på sine klæder, når han havde det på, men han fik også en sølle lykke i verden.
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
Fiskerne kukker, når de har noget i garnet, for at dem, der står på landet, kan vide det. Når de mærker, at der er noget, siger de: Kukkuk! Iver Skade, Tise.
Folk var meget overtroende forhen og ikke mindst fiskerne. Der blev gjort noget ved en kobberskilling, og den blev så stukken ind i hovfloddet æ fiæjj, for at intet skulde gjøre garnet skade. Niels Josef, Risgårde.
Ligger der et nøgle garn på vejen, skal man ikke tage det op. Der kan nemlig være slået knuder på det for vorter. E. T. K.
Om sommeren henslængte ellefolkene skjonne nogler 12 A. Ellefolk. garn på vejen, for at små born skulde finde dem og tage dem op, hvilket ikke bekom dem vel. Lærer Schive.
Man skal samle gulvskarnet midt på gulvet, at lykken ikke skal gå bort, C. M. L.
Børn må ikke more sig med at baglænds, så dør deres forældre tidlig. Volstrup, Haderslev amt. Lene Lyndgård.
da.etk.JAT_03_0_00827
Dersom nogen går vild på marken, så kan det hjælpe at dreje hovedtøjet rundt eller tage trøjen fa: frakken) krængen (O: vrangt) på. P. Jensen.
Ingen skrædder må sy viå nye klæder om søndagen under prædiken, ellers bliver de fulde af lus. 322 og 323. .1. Bl
For Vorter. Der knyttes en Halvknude over hver Vorte på et Stykke Garn, og siden kastes Garnet i Ilden. J. H. Riis, Barsmark (Løjt S., Åbenrå A.).
En Aften sad a i Mørke inde i Stuen og tvandt Garn, og en lille Søn stod ved Siden af mig. Da blev han med ét lige så klar og skinnende, men ellers var det så mørkt, a kunde ikke se ham. Vi var ene to i Stuen. Da min Mand kom ind, sagde a: »Du kan tro, vi beholder ikke lille Niels Kristian.« Han var endda ikke syg den Gang. »Hvorfor ikke det?« siger han....
da.etk.DSnr_02_J_00095
