En kone i Aker havde været gyselig gjerrig og gjemt mange penge hen. Så døde hun, og mens hun lå lig i storstuen, kom den unge kone på gården derop og vilde hente noget tøj. Da havde liget rejst sig op og stod henne ved et klædeskab, hvor det havde fået døren op og stod og vandt garn af nogle nøgler. Men idet hun nu træder ind, falder liget hen ad...
I en gård i Ostcr-Lindct var der et vævekammer, hvor der hørtes én gå omkring og derefter hen til spolekassen og rore om deri, og så gå hen og lægge noget toj eller garn hen over sengen til dem, der lå i den. To piger sagde, at de vilde ikke ligge der længere. Så vilde sonnen og en anden karl lægge sig der ude, men det var alt det samme. Siden blev det...
I Gåselunerne fiudes en sø, hvor der i gammel tid blev nedmanet en stor del mennesker af præsterne. De skal siden være skudte op af vandet i fiskelignelse, men med mos på ryggen. En gang forsogte nogle at drage våd i søen, men da blev garnet sønderrevet af dem. Derpå gjorde de et våd af jærn, men det blev revet ned til søens bund af dem, og der ligger...
En gang vilde de på Birkelse drage våd i Gåselunerne i Vildmosen, men der boer en stor karl, som vil være enerådende her, og de almindelige garn var snart ødte. Så fandt de på at lave et garn af jærn og kaste det ud. Det hjalp dog lige meget, ti aldrig så snart det var kastet ud, så blev det draget ned i dybet. Siden prøvede de aldrig på at fiske der....
Der kom en gang en bjærgkvinde fra højen i Kongstrup til en mands bedstemoder med fire pund smukt bundthor og forlangte hende til at spinde det til fin tråd. Dette gjorde hun. Men da troldkonen atter kom, sagde hun: "Garnet er godt, men du har vædet fingrene i din mund ; behold det og spind mig atter fire pund, men væd ikke garnet.i F. L.
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
En mand i Landeby havde noget garn, der blev borte. Han havde to piger, og den ene af dem blev mistænkt. Så en dag hed det sig, at han vilde drage til Gredstedbro til en klog mand, som boede der. Om dagen går konen og snakker med pigerne om, at hun kunde ikke vide, om han kunde få noget ud af den rejse. Han kom så hjem til aften. Konen spørger ham ad, om...
Når en ko kommer over et sted på en eng, hvor kalven af et våd er blevet vendt, så kan den ikke fode kalven. Der var en kone her omme ved siden af, hun kom ud til vor degn, der var nede sonden for vor kålgård at fiske karudser i dammen der med sit garn, og sagde til ham, om han vilde forføje sig derfra for hendes koers skyld, hun vandede jo bendes koer...
I Mølby, Spandet, blev der stjålet et parti hørgarn, som hængte til bleg på to stænger. Mellem byens folk blev opstillet mange gisninger over, hvem tyven kunde være. En ældre, enligboende kone sagde hele tiden: Det har storken såmænd gjort. Det er ikke ualmindeligt, at storken tager pjalter og lignende til at udfodre reden med, men afhaspet garn i...
Når folk i ældre tid lod væve tøj, kom forst konen hen til væveren og lod garnet trende, og hvis det var en linnedvæv, havde hun slættemel (o: sigtet bygmel) med. Når de var færdige, fik hun en bid brød og en kop kaffe. Så blev tøjot jo vævet, og væverkonen bar det hjem. Da skulde hun beværtes med nogle rigtig gode pandekager, og var det en mand, fik han...
De havde jo bindestuer, og når de unge kom sammen, så målte de af to og to, pige og karl, dem, der var lige gode til at binde. De var rede til at pukke på hverandre, så der blev noget bestilt. Rinkningerne lå på bordet, og garnet derfra gik over krogen i loftet. Hver 20 eller 30 favne blev der slået knude for, så kunde det ikke så let komme i urede, og...
Når kvindfolkene kunde komme ud fra de bitte børn, sad de sammen om aftenen og bandt, og så kappedes de om, hvem der kunde få mest bestilt. Enten måltes de tråd, eller de "bandt byen rundt". I første tilfælde slog de en løkke på garnet der, hvor de skulde kappes til. I andet tilfælde bandt de 4 pinde for hver gård i byen, begyndte på den første og endte...
Vadmel til bugser til drengene farvede de i lyng. Det blev grønligt. Til kvindeklæder brugtes også skræppeblade, det blev nok så gulagtigt. Mosset imellem lyngen blev samlet og lagt lagvis imellem uldent garn, så blev det lysebrunt. Til linned garn brugte de rustent jærn til grundfarve og så en lille smule bruntræ bagefter, så blev det brunt. Ane...
Lærer Jensen-Juul, der forhen var i Hammer, men nu boer her i Tørring, har fortalt mig følgende: En Dag sad jeg inde i min Dagligstue ved Bordet, og et Par af Børnene sad der også. Der stod en lille Skuffe på Bordet, som hørte til Symaskinen, og den lå der noget Sygarn i. Lige med et løftedes Garnet omtrent en Fod i Vejret, uden at nogen rørte ved det,...
I gammel Tid sejlede man fra Vesterhavet over Vildmosen til Limfjorden, og man sejlede fra Sognet Norholm til Nibe. Byen Vadum har fået sit Navn af, at man der havde et Vadested imellem Sundby og Biersted. Men så kom der en Fugl op af Havet og kastede med sine Vingeslag Sand ind i Udløbet, så det blev lukket, og Vildmosen blev til. Denne Fugl ligger i...
Min Fader var som Hjordedreng ude at flytte Bæsterne på Ringelbjærg i Tyrskind, og da hørte han et Skrald i Bjærget, som en Kiste blev slået i Låse derinde, og Bæsterne sprang op og tog hver til sin Side. Vi var en Gang ved at arbejde Mergel ud af Ringelbjærg, og da kommer vi til et lille trindt Hul inde i den faste Mergel, der var helt sodet, og så lå...
Ovre i Lunde var der hekseri. Den mands søster, der havde stedet, sad og vævede og havde en væv på, der faldt fra hinanden i ene brogier. Hun troede, at ormene var gået i det, og fik lavet nye sel, og de fik spundet nyt garn til det, men så såre det var bragt ind i huset og havde været der et par timer, var det lige sådan som før. Da hun slog til det,...
En skrædder i Klitgård havde lidt fiskeri og nogle ruser. Han kom tit ind til os, og så kom han også en dag ind til min kone og siger, at han kunde sige hende, bvad dag hun skulde gjore barsel. »A, sikke noget vrøvl, det kan du ikke.« Jo, han skulde nok lade hende det vide i forvejen. Så kommer han en søndag morgen tidlig og siger, om hun kunde ikke...
Når to fiskere lå med deres pulsvåd pà lige side, så kunde den ene tage den anden sin fisk af sin kalve. Der var tre bestemte masker i garnet, der blev forandrede, og så kunde de gjøre det. Sådan skete det en gang ved Hvalpsund, en mand fra Himmerland var med til det. Da de andre mærkede, at deres fisk blev taget, tog de deres melmadsklæde med melmaden i...
På Vænø tror man, at den ene fisker kan tage fiskene fra den andens garn over i sit eget, En fisker havde således en anden mistænkt, og for at blive sikker i sin sag lægger han en meldmad i kalven af sit våd. Da de nu trak garnene, lagde han jo mærke til, hvor meldmaden fandtes, og den var ganske rigtig i den andens garn. Den mand, der kunde tage...
