Efter st - Hansdag duer rævlingerne ikke, for da har Fanden smurt sine støvler i dem. C. A. Th.
I en bondegård i Horsens-egnen havde de for nylig slagtet et svin, og det lå på båre oppe i storstuen. Det havde nogle tyve fået nys om, og så besluttede de at brække ind om natten og stjæle det. Men så træffer det, at de havde skræddere i gården netop i de dage, og mesteren fik sit kvarter oppe i storstuesengen om natten, men det vidste tyvene ikke af,...
Vugger man den tomme vugge, bliver barnet meget værkeligt og pylleret. J. G. Pinholt.
Tørrer to sig på samme håndklæde på én gang, så tørrer de lykken fra hinanden. Jørg. 11.
Ingen må sy på sit tøj, mens do har det på, så syer de deres lykke hen. A har hørt om én, der syede al tid på sine klæder, når han havde det på, men han fik også en sølle lykke i verden.
Pebersvende og gamle jomfruer bliver til viber og horsegummer. Jørg. H.
Fiskerne kukker, når de har noget i garnet, for at dem, der står på landet, kan vide det. Når de mærker, at der er noget, siger de: Kukkuk! Iver Skade, Tise.
Folk var meget overtroende forhen og ikke mindst fiskerne. Der blev gjort noget ved en kobberskilling, og den blev så stukken ind i hovfloddet æ fiæjj, for at intet skulde gjøre garnet skade. Niels Josef, Risgårde.
Ligger der et nøgle garn på vejen, skal man ikke tage det op. Der kan nemlig være slået knuder på det for vorter. E. T. K.
Om sommeren henslængte ellefolkene skjonne nogler 12 A. Ellefolk. garn på vejen, for at små born skulde finde dem og tage dem op, hvilket ikke bekom dem vel. Lærer Schive.
Man skal samle gulvskarnet midt på gulvet, at lykken ikke skal gå bort, C. M. L.
Børn må ikke more sig med at baglænds, så dør deres forældre tidlig. Volstrup, Haderslev amt. Lene Lyndgård.
da.etk.JAT_03_0_00827
Dersom nogen går vild på marken, så kan det hjælpe at dreje hovedtøjet rundt eller tage trøjen fa: frakken) krængen (O: vrangt) på. P. Jensen.
Ingen skrædder må sy viå nye klæder om søndagen under prædiken, ellers bliver de fulde af lus. 322 og 323. .1. Bl
For Vorter. Der knyttes en Halvknude over hver Vorte på et Stykke Garn, og siden kastes Garnet i Ilden. J. H. Riis, Barsmark (Løjt S., Åbenrå A.).
En Aften sad a i Mørke inde i Stuen og tvandt Garn, og en lille Søn stod ved Siden af mig. Da blev han med ét lige så klar og skinnende, men ellers var det så mørkt, a kunde ikke se ham. Vi var ene to i Stuen. Da min Mand kom ind, sagde a: »Du kan tro, vi beholder ikke lille Niels Kristian.« Han var endda ikke syg den Gang. »Hvorfor ikke det?« siger han....
da.etk.DSnr_02_J_00095
Vil nogen gjøre ret fiskeredskab, så skal derpå begyndes om søndagen, når messe holdes, og i søndenvind, derefter kan ved garnet ventes lykke. J. B.
Man helbreder for engelsk syge ved at putte barnet gjennem et fed garn. Garnet skal gjemmes på et sted, hvor barnet aldrig kommer. Egtved.
Her omme døde et par gamle folk, Per Balle osr Hanne Balles. Hun gjemte pengene i skorstenen, hvor der valen sten. hun kunde tage ud, og når manden så vilde have nogle penge, så havde hun ingen, sagde hun. Men hun gjemte penge rundt omkring. Hun døde først, og så var der auktion efter hende. Kn kjøbte en stol og nede ved simerne i den var der penge. En...
