I Mølby, Spandet, blev der stjålet et parti hørgarn, som hængte til bleg på to stænger. Mellem byens folk blev opstillet mange gisninger over, hvem tyven kunde være. En ældre, enligboende kone sagde hele tiden: Det har storken såmænd gjort. Det er ikke ualmindeligt, at storken tager pjalter og lignende til at udfodre reden med, men afhaspet garn i...
Når folk i ældre tid lod væve tøj, kom forst konen hen til væveren og lod garnet trende, og hvis det var en linnedvæv, havde hun slættemel (o: sigtet bygmel) med. Når de var færdige, fik hun en bid brød og en kop kaffe. Så blev tøjot jo vævet, og væverkonen bar det hjem. Da skulde hun beværtes med nogle rigtig gode pandekager, og var det en mand, fik han...
De havde jo bindestuer, og når de unge kom sammen, så målte de af to og to, pige og karl, dem, der var lige gode til at binde. De var rede til at pukke på hverandre, så der blev noget bestilt. Rinkningerne lå på bordet, og garnet derfra gik over krogen i loftet. Hver 20 eller 30 favne blev der slået knude for, så kunde det ikke så let komme i urede, og...
Når kvindfolkene kunde komme ud fra de bitte børn, sad de sammen om aftenen og bandt, og så kappedes de om, hvem der kunde få mest bestilt. Enten måltes de tråd, eller de "bandt byen rundt". I første tilfælde slog de en løkke på garnet der, hvor de skulde kappes til. I andet tilfælde bandt de 4 pinde for hver gård i byen, begyndte på den første og endte...
Vadmel til bugser til drengene farvede de i lyng. Det blev grønligt. Til kvindeklæder brugtes også skræppeblade, det blev nok så gulagtigt. Mosset imellem lyngen blev samlet og lagt lagvis imellem uldent garn, så blev det lysebrunt. Til linned garn brugte de rustent jærn til grundfarve og så en lille smule bruntræ bagefter, så blev det brunt. Ane...
Lærer Jensen-Juul, der forhen var i Hammer, men nu boer her i Tørring, har fortalt mig følgende: En Dag sad jeg inde i min Dagligstue ved Bordet, og et Par af Børnene sad der også. Der stod en lille Skuffe på Bordet, som hørte til Symaskinen, og den lå der noget Sygarn i. Lige med et løftedes Garnet omtrent en Fod i Vejret, uden at nogen rørte ved det,...
I gammel Tid sejlede man fra Vesterhavet over Vildmosen til Limfjorden, og man sejlede fra Sognet Norholm til Nibe. Byen Vadum har fået sit Navn af, at man der havde et Vadested imellem Sundby og Biersted. Men så kom der en Fugl op af Havet og kastede med sine Vingeslag Sand ind i Udløbet, så det blev lukket, og Vildmosen blev til. Denne Fugl ligger i...
Min Fader var som Hjordedreng ude at flytte Bæsterne på Ringelbjærg i Tyrskind, og da hørte han et Skrald i Bjærget, som en Kiste blev slået i Låse derinde, og Bæsterne sprang op og tog hver til sin Side. Vi var en Gang ved at arbejde Mergel ud af Ringelbjærg, og da kommer vi til et lille trindt Hul inde i den faste Mergel, der var helt sodet, og så lå...
Ovre i Lunde var der hekseri. Den mands søster, der havde stedet, sad og vævede og havde en væv på, der faldt fra hinanden i ene brogier. Hun troede, at ormene var gået i det, og fik lavet nye sel, og de fik spundet nyt garn til det, men så såre det var bragt ind i huset og havde været der et par timer, var det lige sådan som før. Da hun slog til det,...
En skrædder i Klitgård havde lidt fiskeri og nogle ruser. Han kom tit ind til os, og så kom han også en dag ind til min kone og siger, at han kunde sige hende, bvad dag hun skulde gjore barsel. »A, sikke noget vrøvl, det kan du ikke.« Jo, han skulde nok lade hende det vide i forvejen. Så kommer han en søndag morgen tidlig og siger, om hun kunde ikke...
Når to fiskere lå med deres pulsvåd pà lige side, så kunde den ene tage den anden sin fisk af sin kalve. Der var tre bestemte masker i garnet, der blev forandrede, og så kunde de gjøre det. Sådan skete det en gang ved Hvalpsund, en mand fra Himmerland var med til det. Da de andre mærkede, at deres fisk blev taget, tog de deres melmadsklæde med melmaden i...
På Vænø tror man, at den ene fisker kan tage fiskene fra den andens garn over i sit eget, En fisker havde således en anden mistænkt, og for at blive sikker i sin sag lægger han en meldmad i kalven af sit våd. Da de nu trak garnene, lagde han jo mærke til, hvor meldmaden fandtes, og den var ganske rigtig i den andens garn. Den mand, der kunde tage...
Der var en mand, der hedte Svanbjærg, han skød aldrig fejl efter et vildt. En gang i en skov så en anden mand, han skød etter en hare, men den var allerede så langt borte, at han ikke kunde lange den, han skød heller slet ikke lige på den. Alligevel kom han med haren, den var dog falden for skuddet. Samme mand vilde også gjærne fiske. Så fiskede han en...
Der boede to gamle folk i Nørre-Onslld, og de flyttede til Nørbeg og kom til at bo i hus sammen med to gamle folk, så nu var de sammen alle fire i huset der. Så døde manden fra Onsild. Nu kunde den anden mand ikke godt være ved de to kvinder eller komme til rette med dem, og så flyttede konen fra Nørre-Onsild derover igjen. Kort efter hænger manden i...
På den vestlige side af Besser kirke omtrent en alen fra jorden er indmuret en tavle til minde om Christen Overgård. Han boede på Sejrø, og derfra gjorde han med sit eget skib og med mænd, som var ham tro, jagt på de engelske koffardiskibe i farvandet mellem Samsø, Refsnæs og Sejrø under den engelske krig i begyndelsen af dette århundrede og gjorde dem...
En heks havde stjålet et nøgle rodt garn og en saks. Men husets folk mærkede snart, at det var borte. De satte da efter tyven, men da heksen mærkede, at de var hende nær, satte hun nøglet under hagen og stak saksen bag i sin kjole og forvandlede sig til en fugl. Det var svalen, og deraf kommer det, at svalen er rod på struben og har den lange saksformede...
Der nede ved Vesterhavet ved æ Ronneland der kom en havfrue op til en kone om vinteren og vilde sidde hos hende og spinde, ilav der var is i fjorden, og det var koldt i vejret. Så sad hun der på ét sted og spandt på én tenfuld hele vinteren igjennem. Da det så blev forår, flyede hun konen det nøgle og sagde, at hun måtte tage af det og trende af det, så...
Der var på Ærø en kone, som spandt for bjærgfolkene. Da hun en gang kom ud til dem med det garn, hun havde forfærdiget, og skulde have betaling, tog den ældste af bjærgtroldene en skovl, fyldte den med kul og lagde i konens forklæde. Hun gik hjem med disse kul uden at ytre sig om, enten hun var fornøjet dermed eller ikke, men derhjemme kastede hun dem...
I et hus i Holsten var der vætter. En dag kom der rullende en lille kugle som et nøgle garn og bad konen om at give lidt til dens bryllup. Hun måtte få lov at se stadsen o. s. v. Holsten 0: Sønderjylland. Der kom ny folk i det hus, men vætterne kunde ikke lide den kone, ti hun tænkte aldrig på at lægge noget til side eller i krogene til dem, og ingen...
I den række banker, der ligger mellem Moselund og Pårup, har der en gang boet bjærgfolk. Kristen Pedersen har fortalt mange sælsomme ting, som han har set den gang, han var hyrde der. En morgen tidlig så han en lille mand med en spids rød hue og et meget langt hvidt skjæg løbe ned til Bolling so med et sølvkrus i hånden. Lidt efter så han ham igjen komme...
