På den vestligste gård i Svendstrup, Brede sogn, var konen en sondag formiddag ene hjemme. Som hiui stod for skorstenen ved maden, kom pludselig en lille bitte kone hen til hende rned gyldenstykkeshue, sort skjørt, blåt forklæde og rødt livstykke. "Jeg vil bede jer låne mig en saks at tilskjære min datters brudeklædning med" o. s. v. Da toget drog...
I Mohøj i Vedbysøudre ved Slagelse var der bjærgfolk, og der kom tit en lille mand ind til en skrædder, som boede i Ottestrup vest for højen, og lånte brød og sligt. Derfor stod han sig så godt, og al ting lykkedes godt for ham. Det var min bedstemoders fader. a. l. ""
da.etk.DS_01_0_00466
Underboer - således kaldes uisserne her var man meget plaget med i gammel tid i Nørhus, Åbel ved Tønder. Vor tjenestepige, som er derfra, fortæller, at man en gang hørte en tydelig sige: "Hils Brihat, te Peeses kat er død." A. L.
da.etk.DS_01_0_00362
En gammel mand i Husby kom forbi et par høje og så dato puslinger med røde huer på hovedet løbe foran sig, indtil de nåede en gård ved vejen, hvor de da smuttede ind ad lovinduet. En pige fra Staby gik forbi de samme to høje, og da kom der to små drenge, som rejste dem op fra en agerren, lob forbi hende og tog vejen lige op mod højene. A. L.
Min moder var som ung pige hos en meget gammel kone i Tingelev. Denneo sagde altid, når noget var forlagt eller på urigtigt sted: "A, hær æ vætter ik tejen et, for di ka lisså gåt grassér om nat som om daw, for di hær alti dært løjter mæ dem." Når det så fandtes, sagde hun: "No har di et åbrugt, de slemm tøj! I går haj di tejen mi fadklud, åka do så...
En gammel enke fra Homo, som ejede mange får sagde, at om vinteren, når de stod ude i stien, plagede vætterne dem så skrækkelig, idet de brugte dem at ride på og holdt et jag med dem, som om huset skulde falde. "Så står a op", sagde hun, "å sæjer: Vil I døwelskav vær rolle! så er de stilt en bitte kon, men int så snåer har a loi mæ te, så er et de samra...
Æ store Svin var inde ved min moder i Holdt i Rind. Han havde en stor høj hat på, der var kantet op og hul midt på. Der sad en stikkekniv ved bjælken, og så stod han og skavede den ned med hatten, så kniven kom til at ligge på den, og han gik med den på hovedet ud af døren. Kniven beholdt han, for min moder turde ingen ting sige til ham om det. En anden...
Før havet brød ind i fjorden, var der megen ebbe og flod, men nu er der ikke. Når nu fiskerne fiskede med drivgarn, lå de og ventede på flod for at komme ud med garnet. Når den så kom, kunde de drive med den til Logstør med deres garn. Der kunde jo være en 20, 30 i følge. Det var Løgstørfiskernes skik at begynde at drive ved Aggersund. Det gik i skifte,...
Det var kostbart at udruste et bundgarn. En kog førte 12 bundgarn og 3 mand, og dem, der ikke kunde evne selv at udruste en kog, de slog sig sammen med flere om det. Min moder spandt hver vinter 20 lispund hamp til garn, og dertil brugte vi hvert år 6 tønder tjære. C. Brøgger, Ravnkilde.
Børnene lå på dynevår (uden fyld) nede i sengefødderne. Vårene var med blargarn til trendegarn og trævlegarn til islæt. Små børn lå på gamle stykker skjørt, der var bredt over høet i vuggen. Nogle brugte hakkelse og havreavner i dynerne. I Kvong avlede vi selv hør. Ane Jensdatter. Lyne.
I gamle Dage boede en Nissefamilie i Mærskgård på Harboøre. Konen der i Gården spurgte en Dag Nissekonen, hvad hun bestilte der. Hun svarede: »A spinder Tråd af Guld til Klæder til mine Børn, og her vil a forære dig et Nøgle Garn, som du kan bruge til Trendegarn alle dine Dage og til al Slags Tøj, du vil væve. Men så må du ikke se dig tilbage, når du nu...
Der var nogle flere fra Nielstrup nede ved den kloge kone i Vindblæs. De havde en søn, der var syg, og ham søgte de råd for, men han døde alligevel. De sagde, at hun gik bestandig og vandt på et nøgle garn, så rinkede hun op, og så vandt hun igjen. Imens de var der, kom der en række vogne kjørende gjennem Vindhlæs og skulde til kjøbstaden. Så siger den...
En kone i Aker havde været gyselig gjerrig og gjemt mange penge hen. Så døde hun, og mens hun lå lig i storstuen, kom den unge kone på gården derop og vilde hente noget tøj. Da havde liget rejst sig op og stod henne ved et klædeskab, hvor det havde fået døren op og stod og vandt garn af nogle nøgler. Men idet hun nu træder ind, falder liget hen ad...
I en gård i Ostcr-Lindct var der et vævekammer, hvor der hørtes én gå omkring og derefter hen til spolekassen og rore om deri, og så gå hen og lægge noget toj eller garn hen over sengen til dem, der lå i den. To piger sagde, at de vilde ikke ligge der længere. Så vilde sonnen og en anden karl lægge sig der ude, men det var alt det samme. Siden blev det...
I Gåselunerne fiudes en sø, hvor der i gammel tid blev nedmanet en stor del mennesker af præsterne. De skal siden være skudte op af vandet i fiskelignelse, men med mos på ryggen. En gang forsogte nogle at drage våd i søen, men da blev garnet sønderrevet af dem. Derpå gjorde de et våd af jærn, men det blev revet ned til søens bund af dem, og der ligger...
En gang vilde de på Birkelse drage våd i Gåselunerne i Vildmosen, men der boer en stor karl, som vil være enerådende her, og de almindelige garn var snart ødte. Så fandt de på at lave et garn af jærn og kaste det ud. Det hjalp dog lige meget, ti aldrig så snart det var kastet ud, så blev det draget ned i dybet. Siden prøvede de aldrig på at fiske der....
Der kom en gang en bjærgkvinde fra højen i Kongstrup til en mands bedstemoder med fire pund smukt bundthor og forlangte hende til at spinde det til fin tråd. Dette gjorde hun. Men da troldkonen atter kom, sagde hun: "Garnet er godt, men du har vædet fingrene i din mund ; behold det og spind mig atter fire pund, men væd ikke garnet.i F. L.
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
En mand i Landeby havde noget garn, der blev borte. Han havde to piger, og den ene af dem blev mistænkt. Så en dag hed det sig, at han vilde drage til Gredstedbro til en klog mand, som boede der. Om dagen går konen og snakker med pigerne om, at hun kunde ikke vide, om han kunde få noget ud af den rejse. Han kom så hjem til aften. Konen spørger ham ad, om...
Når en ko kommer over et sted på en eng, hvor kalven af et våd er blevet vendt, så kan den ikke fode kalven. Der var en kone her omme ved siden af, hun kom ud til vor degn, der var nede sonden for vor kålgård at fiske karudser i dammen der med sit garn, og sagde til ham, om han vilde forføje sig derfra for hendes koers skyld, hun vandede jo bendes koer...
