En gang var der tvende livslanger, som bad så meget om at beholde livet. »Vel«, sagde kongen, men hvad konge det var, vides ikke, »vil kong Valdemar benåde jer, så skjæuker jeg jer livet«. De blev da, først den ene, så den anden, hensatte i Vordingborg slot på et værelse, hvor Valdemar hver nat huserede. Kl. 12 kom han i sin kongelige dragt med krone og...
På vejen fra Emmervad til Haverslund står den store runesten over en Hajrulfr. Somme siger, at en konge ved navn Rolf skal være der begraven, andre, at den er rejst over en feltherre af dette navn, og at den adskillige gange har været opgravet, da man håbede at finde skatte derunder. A. L.
Det var præsten Jakobæus i Brede, som ved at grave i sin have stødte på en kobberkjedel, hvori fandtes en 30.000 rigsdaler. Men da han ikke lod det anmælde for øvrigheden, men beholdt alt selv, så siges, at der ingen lykke var ved de penge. Jeg har kjendt en af familien, som endnu havde nogle af de fundne pengestykker i eje. a. l.
For mange år tilbage sad nogle folk og morede sig med at fortælle alle slags. Den ene af dem fiskede meget i åen, og han fortalte da: "For et par dage siden, da jeg drev i min båd og stagede mig af sted, traf jeg i vandet på noget, som jeg ved nærmere undersøgelse fandt at være et jærnbundet skrin, som du véd, da du var med", sagde han til sin nabo....
Byen Medolden skal have fået sit navn fra den store skov, hvori den lå: midt i olden. Den ligger en lille mil fra Vesterhavet og er stundom underkastet oversvømmelse. Nu er der intet spor af fordums skov. a. t.
da.etk.DS_03_0_02152
Jerpsted skal komme af: her på sted (plattysk: hier op steds), fordi kirken blev reven ned, eftersom man byggede den, og så sat op på et andet: her på sted. a. l.
To byer i Vedsted sogn, Høglund og Arnitlund, skal have deres navn af en høg og en ørn, som i ældgammel tid havde deres rede i den tætte skov og lå i bestandig fejde om overherredømmet. På det sted, hvor ornen boede, ligger Arnitlund, og hvor høgen havde rede, er Høgelund. Thorsbjærg, nogle udflytterhuse, skal have deres navn fra Thor, til hvem man der...
Vesten for Skjærbæk boede i gammel tid en skrædder, der hver dag bar en kurvfuld jord ud på et sted, hvor havet i flod kunde gå over. Han blev ved dermed, og endelig lagde gavet til ligesom skrædderen, og derved vandt han et stykke land, hvorpå kunde græsses fire far. Nu er det blevet til et stykke land så stort, at vel hundrede får kan græsses der. Men...
Imellem Sølsted og Abel ved Tønder skal der være sunken en pottemand med heste og vogn lige ned i afgrunden. Da det er mosebund, har det formodentlig været i en vældgunge. a. l.
da.etk.DS_03_0_01823
Vedsted sø lige tæt ved præstegården skal på et sted ovre ved kirken være så dyb, at man ikke kan nå bund med en 40 alens snor, omcndskjøndt den dog pá flere slcdcr cr at mådelig dybde. a. l
I Brede sogn ligger to gårde ved navn Svendstrup, men i gammel tid skal der lidt vesten for dem have ligget en herregård. Jeg véd ikke bestemt, om den har heddet Svendstrup, Svaneborg eller, som og siges, blot Svane. Endnu oppløjes store mursten og andre murrester. a. l.
På bankerne ved Hellevad er et væld, som i gammel tid har stået i ry for stor kraft til at læge alskens bræk og sygdomme. Kilden tabte sin kraft, da en mand toede en gammel skurvet hest deri. Samme sagn om en kilde ved Rørkjær tæt ved Tønder, a. l.
Efter sagnet skal to jomfruer have ladet bygge Burkal og Bylderup kirker. Den ene af dem hed Bur, og da hun havde ladet tårnet rejse, stod den anden på udkig i Bylderup kirketårn og udbrød spottende: "Nej, se en gang, i nat har jomfru Bur fået en kalv!" Deraf skal navnet være kommet. a. l.
Imellem Ellum (der hører til Kloster) og Tykskov (til Abild) skal have stået en kirke, kaldet Koldemoskirke, som efter sigende blev nedbrudt ved reformationens begyndelse. a. l.
da.etk.DS_03_0_00687
I Bylderup kirke ikke langt fra Tønder hænger et meget stort maleri, der forestiller de fordomtes pinsler i Helvede. Anledningen til dette fæle billede er mig fortalt at være denne: Dersteds boede i gamle dage en øvrighedsperson ved navn Funk. Han søgte på uretfærdig måde at frarane en familie sammesteds sin lovlige ejendom, jeg tror, en lille bondegård....
I Døstrup kirkedige står en meget stor sten ved indgangen til præstens have, og den har en kjæmpepige stået på Gasse høje en mil derfra og slynget i sit hår over på stedet. anna ludvigsen.
En fattig bondemand fik en olille arv og vilde nu betale nogle restancer på amtstuen i Åbenrå. Men da han har givet herredsfogden pengene, og denne vil til at udfærdige kvitteringen, holder et læs fremmede uden for doren, og han siger: «A, kom igjen i morgen ved denne tid, så skal du få kvitteringen.* Manden må gå, men da han kommer igjen, hører han til...
Min moder var som ung hos en gammel velhavende enke i Tingelev. De beboede et lille smukt hus i enden af byen tæt ved den gård, som koneu for havde ejet, men nu fik aftægt fra. Marken var den gang ikke s'.iftet, og alle byens heste gik løse i flæng under en hyrdes bevogtning. Denne hed Soren, Jyde af fodsel og synsk i højeste grad. Nu hændte det sig en...
Hjortkjær præstegård stod i forbrand i mange Herrens år; hver nat kunde man i byen se, at den stod i lys lue, og hvordan ilden, som kom op ved bryggersets skorsten bredte sig over hele længen, så lysskjæret skinnede ind gjennem folks vinduer. Præsten Albert Schmidt bad hver søndag på prædikestolen om den frygtede ulykkes afvendelse, og altid havde ban...
I Janderup eller Billum er Toftmose. Fra en gård der ser man af og til en stor flammende ild komme og gå langs med en vis vej og hen på et afsides sted, hvor den bliver borte. For mange år tilbage kom en rejsende sildig til bemældte gård for at bede om herberg. Folkene, som mærkede, at han havde penge, tog vel imod ham, men da han lå i dyb sovn, myrdede...
