En Husmand fra Menstrup, der lever endnu, har mødt Kong Valdemars vilde Jagt på Menstrup Marker tæt ved Byskjellet en Aften, han gik hjem fra Arbejde. Han hørte Kong Valdemar råbe: »Suu!« og så kom Hundene farende med Ild ud af Gabet, og derefter kom det øvrige Jagtfølge; men et Øjeblik efter var det hele forsvundet. Anna Larsen, Menstrup.
Tæt ved Gabet har de fundet stenpikninger og kobåse, så de mener, der har været en by. maren kierkemann, hemmet mølle.
En Nat kjørte Præsten fra Vallensved med sin Kone og sine Døtre på Vejen mellem Vallensved og Kyse. Da så' Præsten et Ligtog komme imod dem. Så sagde han til Kusken: »Kjor ind til den højre Vejkant og hold stille.« Kusken gjorde det, men Kvinderne begyndte at skrige. »I skal tilforladelig være stille,« sagde Præsten, og så kjørte Ligtoget forbi uden at...
En Tjenestekarl var meget plaget af Mareridt. En Aften, da han gik i Seng, lukkede og låsede han alle Vegne og sagde til Drengen, som lå hos ham: »Når du nu mærker, at jeg er plaget, skynd dig så hen og stop Nøglehullet til!« Drengen gjorde det, og om Morgenen stod den dejligste Pige inde i Kammeret, men så var hun frelst. Anna Larsen, Menstrup.
En Mand og hans Kone kjørte en Nat hjem fra et Besøg. Pludselig holdt Manden stille, sprang af Vognen og sagde til Konen: »Hvis der nu kommer nogen hen til dig, så skal du slå fra dig med dit Forklæde.« Derpå gik han, men lidt efter kom der en Ulv hoppende på tre Ben. Konen slog fra sig med sit Hvergarnsforklæde, så den fik ikke Magt over hende. Noget...
Et Stykke Vej fra Menstrup ligger en lille Høj, som kaldes Lodhøj. Der har boet Ellefolk i den i gamle Dage. En Gang hentede en Mand Jordemoder til sin Kone, og da han var kommen lidt forbi Lodhoj, så de en Elletrunte komme rullende bag efter Vognen. Jordemoderen råbte til Manden: »Kjør hurtig til!« Han kjørte nu så rask, han kunde, og da han nåede...
Der har været Bjærgfolk i en lille Høj på Spjellerup Byes Mark, Marvede. En Mand pløjede tæt ved Højen, og Tjenestedrengen kjørte Plov for ham. Da kom en Trold ud og bad om at måtte låne en Øgse til at lave sin Gridsel med, for den var gået i Stykker. Manden kastede Øgsen hen til ham, og han forsvandt i Højen. Lidt efter kom han igjen med et nybagt Brød,...
da.etk.DSnr_01_0_00325
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
I en Gård i Yding var der et Gab på Laden, og det kunde aldrig holdes lukket; hver Gang de lukkede det, fløj det op igjen. Manden der skulde have slået en ihjel, og så mente de, det var af den Grund, Gabet ikke kunde være lukket. Yding S., Vor H. Jakob Knudsen, Ry Højskole.
Kroen ved Gabet er flyt to gange, for der skylles stadig væk af sandet. De siger, den skal snart flyttes den tredje gang. ebbe smed, torstrup.
Ude, hvor de nu graver gabet, har ligget en fire, fem gårde, de kaldte Lønne Bjærggårde. Man kan se, agrene har ligget i oster og vester, og kjende ryggene og furerne lige ind for gabet. De gamle snakkede meget om, at det var den bedste by, der var til Lønne. kristen vad, n.-n"bel.
En gang var nogle folk komne ud på en isflage i Ringkjøbing fjord, og den drev til havs med dem. De kom ud gjennem gabet ved aftenstid, og folk hørte dem synge salmen: Hvo véd, hvor nær mig er min ende. Det var vist nagle ålestikkere fra Stavning. Hans Nielsen, Adum.
Baronen i Sæbygård kom ned at se på, hvordan folkene agede hø ind. Han var nu så ligefrem, og da det kneb noget med dem, sagde han: Nu kan jeg gå op og hjælpe! Så kom han altså op og skulde hjælpe at tage fra. Dem, der var nedenfor, de hviskede til dem på vognen: Nu er baronen kommen på raneu, skynd jer nu. Så polede de ind ad gabet i en ulykkelig...
Som lille bitte Barn var jeg med min Fader ude ved en Mand, der hed Knud Jensen, det var jo for at få lidt godt at spise, for vi var fattige Folk. Så om Aftningen, da vi skulde hjem, så gik min Fader foran, og jeg gik bag efter, og så gjøede Lænkehunden i Porten ad os, og ved han så gjøer, så farer der ligesom gloende Ild ud af Gabet på den, og det var...
En fra Vejlby på Harboøre druknede selve stafensaften. Han var ude at tage noget af det vrag fra de engelske skibe for meget kræver jo mere. Det vrag var drevet ind gjennem Torsminde, og han druknede inde i Nissum fjord, kom så ud af gabet og ind igjen ad Aggerkanal og blev til sidt skyllet op her nede ved Tyland i Limfjorden. Han var den sidste af...
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
I Voldum præstegårds kjælder er en pæl, hvorunder en præst er nedmanet. Pigerne sagde al tid til dem, der kom ned i kjælderen: "Løb ikke på den pæl, gjenfærdet kunde have held til at komme op." Den kaldtes Mester Nielses pæl, for præsten hed Mester Niels, og han kunde mane. Han havde al tid en enligskilling ved sig, og når han var ved at mane, smed han...
Ude vester for Lønne har der ligget en by, hvorfra der ved bryllup kunde komme 40 vogne til kirken. ILønne, hvor havet skar bort, og gabet skar sig ind, så man 1825 agerfurer og pløjeland i havbrinken underneden sandet. Der var tydeligt tegn på gammelt opdyrket land. I Stårreklint har der været en egeskov. Den gamle degn, her var, sagde, at han kunde...
Nissen rogtede jo kreaturerne, og derfor fik han grød om aftenen i bryggerset. Der var sådan en rende, og et hul ind i muren, som han gik ind af, og så spiste han grøden der hver aften, og der var sraor i dem. Men så en aften var der ingen smor. Slår én af studene ihjel..... bytter den om. (Sml. nr. 49.) En dag sidder han i logabet, og der vilde karlen...
Der har været nisser her i Odsgård, og der var i Vinkel. De vilde stjæle havre til hestene. Kom imod hinanden her henne ved Kjællingbro osten for enden af søen. Folk kunde se, at der havde været slagsmål, for havren lå der. De nisser fik deres potte sode grød hver aften. Han her i Odsgård drejede halsen om på en sorthjelmet ko, fordi . . . Bar den over...
