Der var to Kjæmper, der byggede Års og Blære Kirker, den ene boede i Års og den anden i Blære. Men så kom de op at slås om de to Gårde i Svendstrup. Vores Kjæmpe vilde, at de skulde høre til Blære, og Kjæmpen i Års vilde, at de skulde høre til Års Sogn. Da han var den stærkeste og kunde stå sig, kom de to Gårde til at høre til Års, endskjøndt de ligger...
Der er nogle meget gamle Gårde i Sæby, der ligger tre Mil fra Roskilde. Det er et Bevis på, at det er meget længe siden der har været Ildebrand i Byen. Uden for Byen midt på Marken findes en gammel Brønd, som ingen bruger nu, og det er nok en 80 År siden den brugtes. Gamle Folk siger, at så længe den er åben, så kan Byen ikke brænde. En Gang havde Folk...
Da jeg i min Ungdom tjente som Pige i et Skovfogedsted, kaldet Hjulhus, skulde jeg en Morgenstund før Dag gå ned til en af de fire Hagsholm-Gårde i Hovlbjærg Sogn for at hjælpe dem at skage. Som jeg nu gik, så' jeg lige med ét en stærk Lysning henne over den Gård, som jeg skulde til, og jeg kunde ikke forstå rettere, som Gården stod i lys Lue. »Der...
År 1804 brændte største Delen af Torup, nemlig 4 Gårde og 7 Huse. En Mand, der en Nat færdedes ad Vejen fra Østerby til Torup, omtrent et År før Ulykken skete, så' Varslet derfor, idet det for ham så' ud, som kun alle Skorstenene i Byen stod tilbage, sådan som det ser ud efter en Ildebrand. Han fortalte dette til andre og forudsagde således Ildebranden....
Der lå tre store Gårde i en By to Mil sønden Tønder, og i den ene af dem boede en Herredsfuldmægtig. En Dag sagde han til hans Nabo, der havde et Par sortblissede Heste: »Skil dig af med dine Heste, jeg har set dem oppe på min Mark ved Nattetide, og det vil vist betyde noget.« Folk havde også tit set et Lys brænde på det Sted. 40 År efter arbejdede en...
Om Gårdene Astrup og Eskjær fortælles, at den ene ligger på Hovedet og den anden på Halen af en mægtig Lindorm. Når en Gang med Tiden det lange Uhyre bliver uroligt og bøjer sig sammen, vil Gårdenes Tid være forbi, og Mogenstrup By, som ligger imellem de to Gårde, vil komme til at ligge højt på Lindormens Ryg. Ejnar Poulsen, Løvskal.
En Nisse, der var gammel i Gårde, tjente ved en Mand i Snogbæk. Han fik hver Juleaften et Fad Grød sat ud til sig, men en sådan Aften savnede han Smørhullet, der plejede at være i det. Så blev han vred og tog den bedste Ko, der var i Stalden, og bar over på Als. Men senere på Natten, da han tog fat på Grøden, fandt han Smørhullet, der var sunket ned...
I Ydre-Bjerrum var der forhen to Gårde, nu er der kun én, og på den ene af de Gårde var der ingen Folk, som kunde være for Spøgeri. Der var kun en gammel Røgter. Der kunde blive Spektakel i Stalden, og han kunde stå op og få fat i en løs Stud, som han kunde tage i det ene Horn og trække fra den ene Bås til den anden, men ingen manglede. Så slap han jo...
En Aften sad Nissen i en Luge, og Hundene stod uden for og gjelstrede. Det så Karlen. Nissen sagde: »Ta' så den Pusselall, ta' så den Pusselall!« Så skubbede Karlen ham ned. Om Aftenen gik Nissen hen og tog en Harve, lagde den oven på Laden med Tænderne op ad, gik så ind og hentede Karlen og lagde ham på Harven, så han hverken kunde vride eller vende...
I Helligsø er der to Gårde, den ene hedder Søndergård, men den anden er uden Navn, og de ligger tæt sammen. Så en Nat hører Manden i den anden Gård, at der bliver sådan Larm der ude. I det samme kommer Nissen til Vinduet og råber på Manden: »Må jeg tage Bagploven og slå Søndergårds Nisse med, for han er her omme at stjæle Halm?« »Ja, det må du godt,«...
I Skelum er to Gårde, som er byggede sammen, og så har de Kostald på hver Side. I Gavlmuren mellem dem er et Hul, og den Sten, som skulde sidde der, kan aldrig være der, da Nissen har sin Gang der igjennem. j. Kamp. Udtrykket om »Kostald på hver Side« må vel forståes sådan, at Kohusene (ikke Kostaldene, da dette Ord ikke kan bruges i Jylland) ligger for...
Der var en Banke imellem to Gårde i Føvling By, og der var Bjærgunger i. Manden i den ene Gård havde en Bås i Nødset, i hvad Kreatur de havde der, det kunde aldrig holdes bunden. Bindselet var altid sprungen om Morgenen, og Kreaturet gik løs der inde. Det var Bjærgungernes Skyld. Søren Brønd, Nim.
I Hillerslev var der sådan Måde af Høj folkene, de boede i et vældig stort Bjærg, der hedder Kåstrup Bjærg. Der ligger to Gårde ved Bjærget, og imellem de to Gårde boede en gammel Kone i et bitte Aftægtshus. Hun sagde, hun kunde ikke være der for de Høj folk. Det var den Gang det blev Skik med deher Skytteforeninger, så skød de ind imod Bjærget, og så...
Norden for Heslekjærs Gårde ligger en liden Høj, kaldes Tittekuld. Der haver for 40 År siden forleden en Pige været indtagen, og det Selskab, som der var inde, haver frembæret Mad og 01 for hende udi hendes egne Forældres Fad og Drikkekar, hvilke hun kjende, som hende tyktes, dog vilde hun intet fortære deraf. Da forlode de hende, at hun kom ud igjen....
En Mand, der hed Thomas Fisker og boede i Lund, kom kjørende fra Jordbro Mølle, og som han nu kom om ad Ormedal ude sønder i Hald Hede, hørte han, det sagde: »Bi, bi!« Så holdt han, og da kom der nogen til ham og sagde: »Når du kommer hjem, skal du sige Atti, te Watti er død.« Da han kom hjem og kom ind i Kjøkkenet, stod Konen der og rørte Mel i noget...
I Hedensted boede en Gårdmand, der hed Niels Jessen, og han havde snart en Snes Kreaturer, men de blev syge allesammen. De stod og brølte i Nødset, og Folkene havde snart ikke noget ud af dem. Så hentede de en klog Mand, der hed Klavs Knudsen, han var fra Vejle. Han sagde, at der var en, der havde gjort ondt her, men inden tre Dage var omme, skulde han...
Jens Kusk var en Gang gået hen til Uhe at skyde efter tamme Skader, der var nogle af dem. Det er dem med de runde Haler, og som vi ser i Haver og Gårde i Modsætning til Skovskader. Dem brugte han til sine Doktorsager. Men han kunde ingen skyde, for der var en Kone, der hed Sille, hun havde forgjort hans Bøsse. Hun var nemlig også Doktor og brugte af...
De tolv Gårde i Misthusum hørte til Skjærbæk Sogn, og Folkene skulde her til Kirke. De søgte så med Beboerne i Gjesing om at få en Vej der tværs over, for de skulde først en lang Tid i sønder og så i Øst, og det var jo en stor Omvej. Så faldt den Dom, at hvis de kunde gjøre Ed på, at de stod på egen Grund, så skulde de have Vejen. De lagde nu Jord i...
Fire Gårde i Refstrup, de tre ejes af S. Byrgesen, Chr. Buus og Chr. Pleilstrup, og den fjerde er bleven udstykket i mindre Ejendomme, skal en Gang have været en Herregård, der ejedes af en Herremand, som var hård i det. Derfor kom han også ulykkelig af Dage. En Gang, han var ude at kjøre om Aftenen, kjørte han nemlig ned i Åen ved Sønderup-Bro og...
Der er et Par Gårde i Volslrup, der hedder Skjølstrup, og af dem var den ene kommen den anden for nær ved Skjellet. Nu døde Manden, og han skulde jo have det berigtiget. Så hørte de, han pløjede om Natten, og der var Sne på, så han pløjede i Sneen. De hørte en Røst, der sagde: »Her er Reb og ret Skjel, femten Furer tilbag' igjen.« Manden, der var kommen...
