Der var en Præst i Højen, der både kunde hegse og trolde, og Folk var bange for ham. De sagde, at han kunde komme russende op over Huset i et Knippe Halm. Der var en Mand i Byen, som hed Thomas Pedersen, og hans Kone vilde Præsten være gode Venner med. Men Thomas havde en Søn, der var inde at studere, og da han kom hjem, tog han sig af Sagen, og Præsten...

Skjoldager har tidligere været én samlet Gård, og det vides, at den sidste Ejer af den hed Selmer. Endnu haves et Minde om hans Tilværelse, idet en Bredning i Åen endnu kaldes Selmers Ålegård. Samme Mand levede i det 16de Århundrede og døde barnløs. Da Gården var meget forfalden, blev den nu delt i 4 Gårde, måske Staten har fået dette ordnet, og måske...

Da Karl Gustav i 1658 var kommen her over til Sjælland, blev hele Landet jo oversvømmet af Svenskere, og der kom også en Kommando under Anførsel af en Officer til Ovrø. Svenskerne opførte sig meget hensynsløst her, og Officeren fortalte, at når Karl Gustav havde bemægtiget sig hele Danmark, så havde han lovet ham Øen som hans Part af Krigsbyttet. Han...

Dronning Margrete sejlede engang ude i Store-Bælt, og der var ikke Held med Bejsen, for hun strandede på Rersø, og der siges, at det var ude på Draget. Hun kom i Land på en lille Vragstump og ind til en Gårdmand på Rersø, som hed Hans Hansen. Gården vises endnu. Tredjedagen efter skulde han tilfældigvis til Kalundborg og sælge Brænde, samt kjøbe Sæbe til...

Den på Skjoldager Grund opdæmmede Sø skal have været meget fiskerig. Fiskeretten i Søen tilhørte Greven, der forhen også havde ejet Skjoldager Gårde, men Grunden tilhørte nu Beboerne. Inden Byen blev udskiftet, holdtes en fælles Hyrde, og det skal have været et godt Embede. Jeg har tidligere hørt Folk sige, at det var bedre at være Hyrde i Skjoldager end...

Hundsbækgård i Læborg Sogn har fordum været et stort Herresæde, der lå omgiven af store Skove, hvorom mange Navne på Steder og Gårde endnu bærer Vidnesbyrd f. Ex. Skovdal, Skovholm, Skovdrupgård, Nordenskov og Skovkrog. I denne store Skovstrækning var der en stor Lindorm, som i mange År huserede i Omegnen til stor Rædsel for de omboende Folk. I den...

Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, på Hovedgård, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker på, så de kunde høre, når nogen kom kj ørende, og lå da i Baghold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpå de kunde kjende dem. Så var der en fattig Hovbonde til...

Hr. Nobel (o: Hans Hansen Nobel f 1756) eller, som han altid nævnes, Junker Nobel lever endnu i Folkemunde som en lidenskabelig Jæger. Når der om Aftenen høres Sus i Luften, siges af og til, at det er Junker Nobel, der til Hest farer af Sted på Jagt. Endogså hans Død sættes i Forbindelse med hans Jagtiver. Han jog en Hare, og den smuttede ned i Lyndelse...

Den Gang Vorherre og St.-Peder vandrede på Jorden, kom de en Aften til Vilsted By i Himmerland. De kom sønden ind i Byen, og lige for dem lå en stor smuk Gård. »Her vil vi losere i Nat,« sagde Peder. »Som du vil,« sagde Vorherre. De gik altså ind og begjærede Losi, men Konen i Huset var just i Færd med at gjøre et stort Gilde for hendes Venner, hun jog...