Der har været så stor skov osten for Tarup by og ind efter Eldrup, at folkene i min faders gård kunde stå hjemme ved gården og kalde på skovkarlene, der arbejdede der ude, når de skulde hjem at spise. Et par mænd i Gjesing kjøbte skoven, og de skovede nu træerne og ryddede det hele, så nær som en plet, der står der endnu, den regnede de ikke for noget,...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
Der fortælles, at det sidste vildsvin i Jylland blev skudt i Løvenholms skov. Det forekommer mig, at den blev skudt af en birkedommer Juel, der boede på Julieland (før Kjærgård) og var birkedommer på Løvenholms gods. Om ham fortælles for resten, at han spøgte på forakjellige steder i egnen og blev så inanet. Han ligger begravet på Gjesing kirkegård....
Når marts med hans blide skjæg lokker karle og piger ud til væg, så kommer Jakob illd og lukker dem ind, så nodig som de villd. Tarup. N. Ehrenreich.
Bugsø herreds folk havde det kun smat med brænde og hentede størstedelen deraf ovre i Sønderhald ben-ed. Når de kom her til Tånq), hvor deres vej faldt igjennem, vandede de deres heste. Samtidig vilde de gjærne rane frugt af vore haver, for de havde ingen frugt den gang oppe i Rugsø. Så råbte byens drenge efter dem: Di Rowsi knoot di skidder i djæ...
En ungkarl tjente et sted på Gammel-Estrup gods hos en gårdmand, hvis kone var skyldt for at være meget gjerrig og for ikke at give sine folk ordentlig kost. De havde altid noget ualmindelig simpelt øl. En gang var karlen og pigen til hove på Gammel-Estrup og havde også øl med dem. Da en hel del folk skulde til at spise meldmad, kom denher karl også frem...
En anden måde at gifte på ved kartegilder, var sådan. En ældre kone begynder at fremsige: "Et skib kom sejlende fra Holland med meloner og citroner og tre unge vakre personer. Den første, jeg sidst så, han havde en rød lue på og skurede træsko, den anden, jeg sidst så, havde en grønstribet vest på, og den tredje, jeg sidst så, havde en kjole med blanke...
Ved kartegilder var det meget brug "at gifte"; en gammel kone, der var god til at synge, stod for det. Hun begyndte så at synge for en af de tilstedeværende kartepiger: "Nu vil jeg give dig min første gode gave, en skov stander redelig og grøn så vil jeg give dig Jens Peters søn i Avning, om du vil ham have, for han haver elsket dig så højt udi løn."...
Midt på det jævne med hvidt sand bestrøede lergulv stod en lysekjælling med et vældigt stort lys, vistnok et af julelysene. Denne lysekjælling var omtrent 5 kvarter høj og med et hul i hvert hjørne af brættet til at sætte lysene i. Disse huller var af forskjellig størrelse efter lysenes tykkelse. Der sad kartepigerne rundt om. De kartede drejlinger blev...
En kone her i Tarup døde uden at være forløst. Hun viste sig så af og til her ude i vor nabos have med hendes nøgne barn i armen, og når nogen kom forbi med den vej, som gik langs med haven, bad hun dem altid, om de ikke vilde give hende noget at svøbe hendes børn i. Det gik nu sådan i længere tid, for ingen opfyldte hendes bøn. Endelig kom en fattig...
En karl fra Brunmose ved Pindstrup tjente i en gård sammen med en anden karl. De holdt begge af én pige, og derover kom der tit trætte imellem dem. En dag, da de begge var ude i marken at skjære torv, kom de op at skjændes og så slås, og den ene tager sin torvespade og hugger den anden i hovedet, så han døer på stedet. Da morderen nu opdager, at han er...
Pind var forpagter på Gl.-Estrup, og hans datter blev siden grevinde på gården. Huu stod en dag, mens hun var pige, og redte sit hår foran et spejl. Det sà faderen, og han blev så vred over denne forfængelighed, at han straks gik op på loftet, målte der to skjæpper rug op, kom ned med posen og lagde deu på trillebøren, befalede dernæst datteren at kjøre...
Om Karen Stigsen her i Tarup fortælles, at der blev stjålet en del penge fra hende. En varm sommerdag, da hun havde sine sengklæder ude i haven for at vejres, bar hun også sine penge derud på en stor melselde. Det var om middagen, da alle folkene sov, men da hun den formiddag havde nydt vel meget brændevin, og det var meget varmt, blev hun tung i hovedet...
Der er to klokker i Gjesing kirke. Den store havde så udmærket en klang, at de kunde høre den ude på Randers bro. Der var tale om, at den skulde føres over til Kjøbenhavn og der hænges op i en af de store kirker, men til alt held sprang der et stykke af den, forinden denne plan kom til udførelse. Der skulde nemlig ringes over en afdød konge eller...
En gammel dame nede på Gammel-Estrup havde hørt, at det var slemt at spinde lille-juleaften; men hun troede ikke, det havde noget at betyde. For nu at trodse overtroen, gjorde hun det så, men blev straffet hårdt derfor. Hun blev nemlig domt til at skulle efter hendes død gå omkring på hele det store gods og se efter, om nogen spandt den aften. På et...
I mange byer havde de en by tyr, der gik på omgang. Så var der en gårdmand i Gjesing, der havde bytyren et år, og en nat, som han ligger i sin seng, kommer der én og banker på vinduet, og så rejser han sig og sporger, hvem det er. Den fremmede svarer, at han er tjener for en fornem herre, der holder her uden for med et stort jagtselskab, og skulde hilse...
Tørve-Hans, gå ind hos Mælkegrods-Lavs og sig, at han skal tage Finke-Jens med hen hos Hogen, for Ræven vil tage gåsen. H. P. J. Gårdmændene i Østrup, Oudløse sogn, havde hver sit øgeuavn. Tørve-Hans havde stjålet torv. Høgen og Ræven var to gårdmænd, og gåsen var en enke.
Pastor Funk i Brøndum holdt en søndag præken i Hvidbjærg kirke. Da han så går ud af kirken, moder han Per Sinding, én af de største gårdmænd, og så siger han til ham: Var det ikke en god præken, jeg holdt i dag? Jo, min salighed var det så. Ja, siger præsten, når jeg vil, så kan jeg min sæl gjore det. Propr. Kallerup, Kås.
Mekkemuskage er en flad kage, der af gårdmanden gaves hostmanden ved hostgildet. Lærer Mortensen, Brandstrup.
Jeg kan fra min barndom (184050) huske at have hørt tale om igangsgilde i Skibbinge sogn (annex til Præstø). Hvorledes det gik til, véd jeg ikke; men det var da en slags gilde, som en tilflyttet mand gjorde for bymændene. I Nørre-Hyllinge kaldes dette gilde, som endnu er i hævd, bordfjerding. Oprindelig fik bymændene ost og brød og et vist kvantum...
