Da det sidst i forrige århundrede blev forbudt herremændene at prygle bønderne, stod herremanden på Tøjstrup og svang svøben over hovedet på de Ryslinge bønder og skjældte og smældte. "Han talte dog ikke til mig," sagde Gamle-Jakob, en af gårdmændene i Ryslinge, nok så fornøjet til de andre, efter at herremanden lige havde svunget stokken over hans hoved...
I gamle dage gik folks svin i Hillerslev ude, og de skulde være ringede, og hvis et blev truffet i uringet tilstand, skulde dets ejer give bøder, og disse penge blev der så holdt gilde for kyndelmisse aften. Det kaldtes svinebojel. Der kom de sammen både mænd og karle og drenge, og det gik mest ud på at drikke brændevin. Forst drak de det op, der...
Der har for længere tid siden, mens toldgrænsen var ved Kongeåen, været en Kontrollør i Gredstedbro, som vidste råd for alleslags. Nu traf det sig på en bondegård i Eskelund, at alle kalvene døde. Det gik jo nu således en tid, men omsider kom manden i tanker om, at det var for galt, og søgte råd hos Kontrolløren. Denne sagde straks: »I har sat kalvene,...
Der er fortalt ovre fra Lolland, at der for hen imod 50 år siden var en gårdmand, der havde så dårligt held med sit kvæg, det enten døde eller var utriveligt, at han knap kunde bjærge sig og derfor tænkte på at sælge gården. Men så var der en mand, som rådede ham til, at han hver aften skulde slå kors for alle døre, der førte ind til kreaturerne, og...
Der boede en gang en præst her i Glenstrup, som var meget fattig. Så havde hans kone klaget sig længe for, at de havde så lidt mælk, det kneb for at få smør og sådanne sager. Men så en dag kommer præsten ned ad gården, og da sidder hans datter der ude ved en hyld og malker mælk ud af hylden, præstens kone var naturligvis en heks, der havde sendt hende ud...
En gårdmandssøn i Ørum fik et lille sted ude på heden og skulde dyrke op, men gik ud om vinteren som tøndetærsker. Han tarsk sådan for en gårdmand i Ørum og fik vist for tønden. Men målet kunde aldrig passe. Så vilde gårdmanden have opdaget, hvordan det forholdt sig, og fik bud efter en klog kone, Ane Bossens. Hun lod så soldet gå, og det drejede sig for...
En aften for omtrent 50 år siden kom én af de Hvilshøj gårdmænd fra Sundby og skulde lige til at passere Jerslev broer over Ry å. Da med ét blev hestene stående, tøjlerne strammedes, og pisken kom flittig i brug, men ikke et fjed var de til at drive frem, de stod som naglede til jorden, hvor megen umage end kusken gjorde sig. En husmand, som kjørte med,...
I den samme by, som jeg er fra, det er nu ellers Ringe, der boede en gårdmand, som havde en tjenestepige. Hun blev skyldt for at have taget nogle penge i en stue, hvor hun havde gjort rent, og det var mest en 25 daler. Alt hvad nu pigen nægtede, så blev hun dog mældt, og hun sad mest i et halvt år. Så en nat lå manden i sin seng, og da så han en hvid...
En soldat havde fået permission en 2, 3 dage og fået lov til at tage sabelen med sig, det havde man ellers ikke lov til i de dage. Han vilde til Jerslev og så kom han ind og fik sig en dram i kroen. Da kommer der en gårdmand kjørende, han vilde også her nord på. Så spørger soldaten gårdmanden, om han kunde ikke få lov til at kjøre med. Jo, det kunde være...
Roverkulen i Båring skov lå i den østlige del af skoven, et par hundrede alen syd for Lille-Bælt og var en slags jættestue. På deu tid gik vejen til Bogense lige forbi skoven. De oprindelige rovere var både gårdmænd og husmænd i Vejlby, og først senere kom de Båring husmænd i komplot med dem. På det strøg, hvor roverkulen var, kaldes skoven Tokelund, og...
Det var polske ryttere der lå i Elling, og de opførte dem her som alle andre steder. Der var legestue i Jens Enevoldsens gård, og de unge karle i byen var til stede, skjøndt de nok tænkte, at de ikke kunde være der for Polakkerne. Hen på aftenen blev der spektakel, og en stærk mand, der ejede nuværende Morten Peter Olsens gård, og som hele tiden havde...
Anders Hvas i Levring var en rigtig mestertyv, og folk var meget bange for ham. Han havde tit været i tugthuset for tyveri, men havde aldrig gjort noget rigtig slemt, så han af og til kom på fri fod. Så skulde han gå på omgang mellem gårdmændene, når han kom ud. En aften kom han til eu gård, og der var manden ikke hjemme. Da konen ser ham, siger hun i...
I Ning herred har gajelams-gilderne også været almindelige, nu er de nok omtrent ophørte. For en 1015 år siden gik det til på følgende måde. På en vis dag samledes karlene, og ved lodtrækning eller stemmegivning blev én af dem udvalgt til formand. Han uddelte gajelammene for det følgende år. Gajelamsgildet blev holdt ved påsketid. Gajebasse kjendes ikke...
Da Niels Skomager var død, så fik Maren bud fra fruen på Holbækgård, hun skulde komme derned, og hun fik rele også en god foring med sig hjem både af flæsk og æg. Maren mente nu, det skulde være til begravelsen, men fruen mente jo, hun skulde have det at leve af om vinteren. Så gik smeden (o: skafferen) om til alle mændene i byen at hilse dem fra Maren,...
Niels Pedersen, også kaldet Greve-Niels, var flyttet til Æbeltoft at bo. Så var der en gårdmand fra Sonder-herred kjørende til Æbeltoft til Greve-Niels med et læs torv. I byen traf gårdmanden en husmand fra samme by, der hed Niels Bisp, samt skolelæreren fra hans egen by. Niels Bisp og skolelæreren udtalte sig om, at de havde stor lyst til at se...
Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
Til langt ind i dette århundrede måtte gårdmandskonerne gå med til høstarbejdet, og huset stod da tomt for folk eller passedes af børn. Sådan gik det en gang i Boddum, at mand og kone var i marken, og en tøs på 12. 13 år var ene hjemme. Ad middag kom moderen hjem for at se til maden, og så spurgte hun: Har der ingen fremmede væiet? Jo, der har været...
Ved en stor gård i Olst, som hedder Eriksborg, og nede ved et vad, som kaldes Pindborg-vadet, lå et hus, som kaldtes Pindhus. Der boede røvere. Når manden der i huset var i kirke i Olst, eller til alters, tog han tit ind til en gårdmand, som boede ved siden af. Så bad han gårdmanden komme ind og besøge sig, når han kom der forbi. Nu traf det sig så, at...
Husmændene kommer sammen en gang årlig til stokkegilde (den lille stok).:. Der gjøres aftale om, hvor meget en mand skal betale i mulkt, hver gang en ko eller et får slipper løs og kommer på fremmed jord. De har en firkantet stok, omtrent 3 alen lang og et par tommer tyk på hver led. Derpå har hver mand en rubrik med hans navn, og hver søndag gjøres...
A har gået til legestue i kort trøje og hvide bugser, og a havde hverken frakke eller kjole, for længe efter a var bleven konfirmeret. Trøje og vest gik ikke længere ned end en håndsbred nedenfor armhullerne, men så gik bugserne med de brede linninger ved så meget des længere op. På hovedet havde vi en rød lue med en lang top i. Min moder bandt mig en...
