Jeg kan fra min barndom (184050) huske at have hørt tale om igangsgilde i Skibbinge sogn (annex til Præstø). Hvorledes det gik til, véd jeg ikke; men det var da en slags gilde, som en tilflyttet mand gjorde for bymændene. I Nørre-Hyllinge kaldes dette gilde, som endnu er i hævd, bordfjerding. Oprindelig fik bymændene ost og brød og et vist kvantum...
På Bregentved gods ved Haslev boede en gårdmandsenke, der sad småt i det. Hun fik bud fra herregården, at hun næste dag skulde kjøre hovrejse med tre tønder hvede; det var det almindelige hovlæs. Bæsterne var sløje, og vogntojet endnu ringere, så hun vidste ikke, hvordan hun skulde få gjort rejsen. Så siger sønnen, som var nitten år, men stor og stærk,...
I St.......sogn var en velstående gårdmand, han var i sin ungdom bleven forlovet med en fattig pige, og hende besvangrede han. Skjøndt alle vidste det, undredes de dog over, at hun aldrig fødte. Senere blev samme mand gift med en gårdmandsdatter, der var svagelig og lå meget til sengs. En dag stod pigen og puslede om hende, og da kom hun til at kaste...
Tørve-Hans, gå ind hos Mælkegrods-Lavs og sig, at han skal tage Finke-Jens med hen hos Hogen, for Ræven vil tage gåsen. H. P. J. Gårdmændene i Østrup, Oudløse sogn, havde hver sit øgeuavn. Tørve-Hans havde stjålet torv. Høgen og Ræven var to gårdmænd, og gåsen var en enke.
Pastor Funk i Brøndum holdt en søndag præken i Hvidbjærg kirke. Da han så går ud af kirken, moder han Per Sinding, én af de største gårdmænd, og så siger han til ham: Var det ikke en god præken, jeg holdt i dag? Jo, min salighed var det så. Ja, siger præsten, når jeg vil, så kan jeg min sæl gjore det. Propr. Kallerup, Kås.
Mekkemuskage er en flad kage, der af gårdmanden gaves hostmanden ved hostgildet. Lærer Mortensen, Brandstrup.
Voldermisse-gilde* afholdes i Båring hvert år. Ved afholdelsen går det på omgang mellem gårdmændene. Det skal holdes før første maj, for at de tjenestefolk, som mulig rejser til den tid, kan komme med. Til dette gilde kommer mændene og konerne at spise, og tjenestefolkene kommer til dands om aftenen. L. Fr.
Slågilde går på omgang mellem gårdmændene i Aspe rap. Det skal holdes, før man begynder at slå græs. men man har dog frihed til at gjøre det, efter at der er begyndt. Til dette gilde kommer konerne ikke med, men kun mænd, karle og piger. Man morer sig også med dans ved gildet. L. Fiederiksen.
Når der blev sagt: Mændene har været samlede, var det med en tone, så man kunde folde sine hænder over det, sådan så småfolk op til mændenes (o: gårdmændenes) bestemmelser. Tørring r. Randers.
Der or et sted her ude vesten for byen på <ni gårdmands mark, der kaidos Knuds råd. Her skal on kong Knud have holdt råd med sine folk, da han var omringet af fjenderne, llau forsøgte at slå sig igjennom og kom over en bakke til en mose på Vddstrup mark, der kaldes Bjørndani. Her kastede han sig ud og druknede. Herom fortælles Også 1 Sagaen. Pens....
Ved skoven mellem Pederstrup og Søllinge skal der spøge en hovedløs præst. Skoven kaldes Tolshave. I gammel tid har de tolv gårdmænd i Søllinge hver haft sin skovlod her, og skoven skulde så egentlig hedde de tolv mænds skov eller Tolvmandsskoven. Tolshave blev så en forkortelse heraf. Men det er jo kun gjætning. jørgen nielsen, søllince.
En gårdmands son slog sin kniv efter en stork, der rugede på faderens lade o. s. v. «Hvis jeg ikke havde ruget så mange unger ud på din faders lade, skulde døden nu have været dig vis.» N. Kr. Pedersen.
For nogle år siden kjorte nogle gårdmænd fra Solsted til Tønder med korn i den tidlige morgenstund. Lidt henne så de alle en skare småbitte folk komme til vogns fra en fjærntliggende høj. Det syntes at være flyttegods, de førte med sig. Vogne og heste var i forhold til folkene. A. L.
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
